Den lægelige vurdering af selvmordsfaren

Den lægelige vurdering af selvmordsfaren

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægen eller de superviserende læger på psykiatrisk afdeling. Nævnet lagde vægt på, at der var foretaget en relevant psykiatrisk undersøgelse og vurdering, der ikke havde vist tegn på selvmordsfare eller andre psykopatologiske forhold.

Patientklagenævnet udtalte i overensstemmelse med Retslægerådets vurdering i denne sag, at en bedømmelse af selvmordsfaren, særligt hos ikke-sindssyge uden tegn på klinisk depression, selv for meget erfarne klinikere er behæftet med stor usikkerhed.

En 45-årig mand blev om natten indlagt på en medicinsk afdeling, angiveligt efter et selvmordsforsøg med 300 Frisiumtabletter og indånding af flaskegas. Ved indlæggelsen var han sovende, men kunne let vækkes og svarede normalt på spørgsmål. Da patienten dagen efter blev tilset af en reservelæge fra psykiatrisk afdeling, gav han udtryk for at være ked af, at selvmordet ikke var lykkedes. Han ville ikke oplyse motivet for selvmordshandlingen, men fortalte, at den havde været planlagt gennem 1½ måned. På grund af inkonsistente oplysninger kunne reservelægen ikke danne sig et sammenhængende billede af tidspunktet eller omstændighederne omkring selvmordsforsøget. Det fremgik dog, at patienten selv havde tilkaldt ambulancen. Under samtalen var patienten vågen og kun i ringe grad påvirket af den legemlige forgiftning. Han virkede udadprojicerende og undgik øjenkontakt, men virkede ikke forpint, hallucineret eller depressiv, og han syntes ikke at være optaget af selvmordshandlingen eller selvmordstanker i øvrigt. Reservelægen fandt ikke tegn på sindssygdom, behandlingskrævende depression, bevidsthedsændringer eller affekt. Den aktuelle tilstand fandtes forenelig med en lettere forgiftning og oplysningen om en mangeårig behandlingskrævende epilepsi. Da patienten ikke skønnedes selvmordstruet eller behandlingskrævende konkluderede reservelægen, at han ud fra en psykiatrisk vurdering kunne udskrives og afsluttes uden behandlingstilbud. Patienten blev to dage senere udskrevet med råd om at kontakte egen læge samt eventuelt psykologbistand. Han blev nogle dage senere fundet død i sin lejlighed, formentlig efter at have indtaget en overdosis medicin.