Klager over bristet livmoder
Statutory Text (2 Articles)
Klager over bristet livmoder
Patientklagenævnet fandt, at det var korrekt at foretage vestimulation, idet der ikke var tegn på, at fødslen ikke ville kunne foregå vaginalt. Nævnet fandt, at den vage tendens til koblede veer ikke hindrede vestimulation, men at der tværtimod ved stimulation kan ses en bedring i veerne samtidig med at der opnås et regelmæssigt mønster.
Nævnet fandt ikke anledning til kritik af, at det blev vurderet, at kvinden på trods af at hun tidligere havde født ved kejsersnit kunne føde vaginalt. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der tidligere var foretaget kejsersnit på baggrund af en "ikke blivende" indikation.
Patientklagenævnet fandt iøvrigt, at det ikke er kontraindiceret at stimulere veerne efter tidligere kejsersnit. Forudsætningen er dog, at kvinden samtidig hermed observeres nøje.
Nævnet fandt, at jordemoderen ikke havde overtrådt lov om jordemødre ved observationen af kvinden. Patientklagenævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt om jordemoderen (og lægen) i ventetiden på bagvagten havde kørt kvinden til operationsstuen, således at kejsersnit kunne udføres straks bagvagten kom tilstede, og det var afklaret om vaginalforløsning kunne finde sted. Patientklagenævnet fandt endelig, at bagvagten (en vagtbærende overlæge) havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, fordi han ikke ordinerede akut kejsersnit, da han kl. 14.29 fik oplysningerne fra forvagten om ophør af veer og fremkomst af voldsomme smerter.
En 26-årig kvinde, som 4 år tidligere havde født ved kejsersnit på grund af mekanisk misforhold henvendte sig efter en normal graviditet til sygehusets fødeafdeling med veer. Der var i det første halve døgn herefter meget beskeden fremgang i fødslen på grund af utilstrækkelige veer. CTG-overvågningen viste vag tendens til koblede veer.
Kvinden observeredes kontinuerligt med CTG-overvågning fra ca. kl. 3.00 til fødslen kl. 15.15. Der blev foretaget hindepunktur kl. 4.00. Fra kl. 6.30 til kl. 6.50 sås igen vag tendens til koblede veer. Kl. 9.07 blev det besluttet at stimulere veerne, da de var utilstrækkelige. Fødslen skred herefter bedre frem. Fosterhjertereaktionen var frem til kl. ca. 12.45 stort set normal. Fra kl. 12.45 til kl. 13.00 var der en række variable sene decellerationer. Fra kl. 13.00 til kl. 14.30 var hjerteaktionen igen normal.
Af jordemoderens journalnotater fremgik, at kvinden var smertefri i vepauserne.
Kl. 14.29 forsvandt veerne pludseligt og kvinden fik voldsomme smerter. Det fremgik af CTG-overvågningen, at fosterets hjerteaktion herefter faldt mere og mere. Kl. 15.15 blev barnet forløst ved kejsersnit. Det lå i bughulen. Ved indgrebet fandtes livmoderen bristet i arret fra det tidligere kejsersnit. Barnet døde kort efter.