Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 60/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 60/1999

Frederiksberggårdens Tandklinik har ved advokat Jens Zilstorff klaget til Pressenævnet over udsendelsen "Rapporten" bragt i Danmarks Radio den 15. februar 1999, idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

I udsendelsen hed det bl.a.

"Speak: Rapporten har lavet en undersøgelse af tandlæger, kan vi stole på dem? Hvad forlanger de i pris? En undersøgelse, skulle det vise sig, der afslører store forskelle i tandlægernes behandlinger. Men det er også en undersøgelse der allerede inden det her program gik i luften, har fået alvorlige konsekvenser for de involverede tandlæger, men først til Rapportens testperson.

Her er Rapportens testperson. Det er en kvinde på 38 år. Hun vil nu gå ud til 7 vilkårlige udvalgte tandlæger over hele landet, for at få tjekket tænderne. Hvad mener de bør behandles, og hvad vil det koste?

Alle tandlæger får de samme informationer. Rapportens testperson fortæller, at hun ikke har været til tandlæge i omkring 5 år. På den måde er alle tandlæger nødt til at lave deres egen grundige undersøgelse. Rapportens testperson fortæller også tandlægerne, at hun skal ud og rejse i 1½ år. Hun vil nu bede om deres bud på, hvad der skal laves for at undgå tandproblemer undervejs.

Men hvad vil være den korrekte behandling af Rapportens testperson. For at få svar på det spørgsmål, opsøgte vi en ekspert fra Tandlægeskolen i København. Afdelingstandlæge Ulla Pallesen uddanner kommende tandlæger, og her er Rapportens testperson igen, denne gang i tandlægestolen hos Ulla Pallesen.

U.P.: Så kigger jeg på tænderne, sådan lidt ..

Speak: Hm..

U.P.: .. over det hele.

Speak: Ulla Pallesen finder 2 tænder, hun mener absolut kræver behandling, fordi de gamle fyldninger, altså plumper, sidder og irriterer tandkødet, så det er ved at udvikle sig til tandsygdommen paradentose, men et stort indgreb er ikke nødvendigt. Det kan oven i købet skade, fordi der kan være et problem med nerven i den ene tand.

U.P.: Og der er det så, at jeg øh .. har .. jeg vælger at foreslå sådan en midlertidig behandling, fordi jeg synes ikke, man skal presse en stor øh .. og dyr behandling igennem, hvis ikke man er sikker på, at tandens nerve har det som den skal have det.

Speak: Hm..

Speak: Rapportens testperson er nu i tandlægestolen hos den svenske overtandlæge, Sigvard Åkerman, for tandlægehøjskolen i Malmø. Han synes ikke, at der skal gøres så meget ved tænderne.

S.Å.: Generelt så synes jeg, at det er vældigt fint.

Speak: Sigvard Åkerman er enig med Ulla Pallesen i, at de to fyldninger i overmunden skal repareres, og at der er begyndende paradentose. Han foreslår en hel enkelt behandling.

S.Å.: Jeg polere eller pudser de her tænder, fyldningerne, øh .. så at det bliver en jævn overgang mellem tand og fyldning..

Speak: Hm..

Den svenske og den danske ekspert at altså enige på langt de fleste punkter. Der skal gøres noget ved den her tand, og den her tand i overmunden, og så er der den begyndende paradentose. Altså fyldningerne i de to tænder i overmunden skal ordnes, der skal behandles for begyndende paradentose, og her til ja så kan der komme lidt ekstra. Det danske bud på en pris er ca. 1.300 kr.

(herefter bringes omtale af 6 forskellige tandlægers vurderinger)

Speak: Rapportens skjulte kamera er på Frederiksberggårdens Tandklinik på Frederiksberg, og Rapportens testperson giver de samme oplysninger som til de andre tandlæger i undersøgelsen.

Tandlæge: Hvornår var du sidst til tandlæge?

Testperson: Det er 5 år siden. Jeg skal ud og rejse i 1½ år.

Tandlæge: Ja..

Testperson: Og det er i virkeligheden i den sammenhæng, at jeg har taget mig sammen til at komme herop, fordi..

Tandlæge: I flytter..

Testperson: Jeg skal langt væk, hvor der ikke lige umiddelbart er nogle tandlæger.

Speak: Herefter starter selve undersøgelsen af Rapportens testperson. Der er både en tandlæge og en tandplejer til stede. Tandplejeren kigger særligt på tandkødet, og som den eneste klinik i Rapportens undersøgelse, konstaterer man straks her, at der er et tidligt stadie af paradentose.

Tandplejer: Der er nogle steder 4-5 mm. Det er et udtryk for, at der er noget begyndende paradentose.

Speak: Klinikken finder altså paradentose, som skal behandles, og det er jo godt, men så finder tandlægen noget helt nyt. Et hul i en tand, vi ikke har hørt om før.

Tandlæge: Så har du et lille hul deroppe i den lille kindtand, heroppe, den ligger nede i mellemrummet, så der skal du have lavet en fyldning.

Speak: Men er der overhovedet hul i tanden? Her er den svenske ekspert, som undersøger Rapportens testperson grundigt for at finde det hul i tanden, som Frederiksberggårdens tandlæge taler om.

Speak: Tandlæge nr. 7 finder problemet med de to tænder, tandlægen finder også den begyndende paradentose, men så kommer der 3 tænder ekstra, hvor der er stor tvivl om hullet i en af tænderne. Prisen for alt dette hos denne tandlæge: 18.020 kr.

Speak: Altså næsten dobbelt så meget som den næstdyreste, og mere end 16. 000 dyrere end det, eksperterne synes er nødvendigt.

Speak: Det var her fra Frederiksberggårdens Tandklinik på Frederiksberg i København, at Rapportens fik det meget dyre tilbud. Det ville vi gerne tale med tandlægen om, så vi skrev til klinikken, og her er svaret. Tandlægen er nu fyret. Hun er bortvist med øjeblikkelig varsel, skriver klinikkens ledelse. De siger, at hendes behandlingsplan ikke er i overensstemmelse med de principper og krav, som man siger, at man har derinde. Sagen har nu medført en øjeblikkelig opstramning på områderne, siger altså klinikkens ledelse. Det kunne virke som om, at man forsøger at fralægge sig ethvert ansvar derinde. Spørgsmålet er så, om det er rimeligt. Det var ledelsen derinde, der havde den tandlæge ansat, som gav det absolut dyreste tilbud i Rapportens undersøgelse, en undersøgelse, der afslørede store prisforskelle, noget der overrasker Forbrugerrådet."

Klageren har anført, at der i udsendelsen foretages en urigtig og usaglig sammenligning af behandlingsforslag og behandlingspriser.

Klageren har i den forbindelse anført, at det er ufuldstændigt og misvisende, når det i udsendelsen oplyses, at tandlæge Ulla Pallesens vurdering var, at det ikke var nødvendigt med et større indgreb, men at der alene skulle foretages en behandling af to tænder samt behandling for paradentose. Det forholdt sig i virkeligheden således, at Ulla Pallesens vurdering, der blev vist, gik på en midlertidig behandling, mens det ikke blev vist, at Ulla Pallesen endvidere havde gjort journalisten klart, at det ville være nødvendigt at få lavet en krone i den nærmeste fremtid. Dette blev imidlertid udeladt af udsendelsen.

Klageren har videre anført, at de ukorrekte og misvisende sammenstillinger af oplysninger medfører, at seerne bibringes en opfattelse af, at klagerens behandlingsforslag var fejlagtigt og 16.000 kr. dyrere end nødvendigt.

Klageren har yderligere anført, at der er sket en urimelig eksponering af klagerens tandklinik, idet det er den eneste, der er omtalt ved navn, og idet der tillige er foretaget optagelser uden for klinikkens lokaler. Denne fokusering forekommer endog mere usaglig og urimelig, idet der i udsendelsen blev foretaget optagelser foran klinikkens lokaler, mens man berettede om aflønningsformen hos danske tandlæger.

Klageren har herudover anført, at anvendelsen af klip optaget med skjult kamera ikke er godkendt af klageren, og der var intet, der kunne begrunde brug af skjult kamera i det foreliggende tilfælde.

Klageren har i den forbindelse anført, at det forhold, at der ikke blev vist klip fra de øvrige klinikker, viser, at udsendelsen kunne have foretaget de samme undersøgelser, opnået samme resultater og foretaget samme vurderinger, uanset om der blev anvendt og brugt klip optaget med skjult kamera. Det eneste formål med anvendelsen af skjult kamera synes at have været at opnå en dramatisk effekt, der kunne bibringe seerne opfattelsen af, at noget odiøst foregik.

Klageren har endelig anført, at testpersonen udeblev fra en af de indledende undersøgelser hos klageren. Da klageren påpegede dette og tilbød af foretage en ny undersøgelse, indvilgede Rapporten i at lade testpersonen undersøge på ny. På trods heraf valgte man i udsendelsen at undlade af nævne, at denne anden undersøgelse var foretaget, og hvad resultatet heraf var blevet.

Klageren har krævet, at Danmarks Radio skal bringe følgende genmæle

"I udsendelsen "Rapporten" omhandlende tandlægers patientbehandling, sendt første gang på DR 1 den 15. februar 1999, blev givet en ukorrekt sammenstilling af priser for behandlingsforslag fra henholdsvis den af "Rapporten" udpegede ekspert, afdelingstandlæge Ulla Pallesen, og en række tandklinikker, herunder Frederiksberggårdens Tandklinik.

Behandlingsforslagene var givet for "Rapportens" testperson, som anonymt blev undersøgt på syv forskellige tandklinikker. Testpersonen havde til klinikken oplyst, at hun ikke havde været til tandlæge i fem år og nu skulle ud at rejse i ca. 1½ år. Under rejsen ville det være vanskeligt at komme til en tandlæge.

Følgende oplysninger i udsendelsen skal berigtiges

I udsendelsen blev tandklinikkens behandlingsforslag og priser sammenholdt med tandlæge Ulla Pallesens behandlingsforslag. I udsendelsen oplyses, at Ulla Pallesens foreslåede behandling ville koste kr. 1.300. "Rapporten" undlod imidlertid at oplyse, at dette behandlingsforslag fra Ulla Pallesen var et forslag til en midlertidig behandling. Ulla Pallesens fuldstændige vurdering var, at der skulle følges op med behandling med bl.a. en krone, når patienten kom tilbage fra udlandsrejsen. Den samlede behandling ville beløbe sig til ca. kr. 6.000.

Da flere af tandklinikkernes behandlingsforslag indeholdt en behandling svarende til den fuldstændige behandling foreslået af tandlæge Ulla Pallesen, skulle tandklinikkernes behandlingspriser have være sammenlignet med tandlæge Pallesens behandlingspris på kr. 6.000 i stedet for prisen på kr. 1.300. Udsendelsens opgørelse af de såkaldte "ekstraarbejder" var dermed ukorrekte.

I udsendelsen oplyses det, at der var enighed om den nødvendige behandling mellem de to udpegede eksperter, nemlig tandlæge Ulla Pallesen fra Tandlægehøjskolen i København og tandlæge Sigvard Åkerman fra Tandlægehøjskolen i Malmø. Dette var ikke korrekt, idet Ulla Pallesens samlede behandlingsforslag indeholdt efterfølgende behandling med en krone. Det gjorde tandlæge Åkermans forslag ikke.

I udsendelsen blev det oplyst, at testpersonen tillige havde været til en svensk praktiserende tandlæge, som også anbefalede behandling med en krone. Den svenske praktiserende tandlæge var dermed enig med bl.a. Frederiksberggårdens Tandklinik i denne behandling. For de danske tandlæger blev behandlingen i udsendelsen ukorrekt betegnet som "ekstraarbejder" det gjorde den ikke for den svenske tandlæges vedkommende.

Frederiksberggårdens Tandklinik".

Danmarks Radio har i en udtalelse til Pressenævnet henholdt sig til den redegørelse, der blev fremsendt til klageren den 15. april 1999 som svar på klagerens oprindelige klage til Danmarks Radio.

Danmarks Radio har i denne skrivelse anført, at der er tale om uenighed om, hvordan man foretager en forbrugerundersøgelse. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at man må opstille en række kriterier for testen og overholde disse kriterier. I udsendelsens undersøgelse var kriteriet, hvad der skulle laves, inden patienten skulle ud at rejse i halvandet år. Klagerens behandlingsplan gik ligesom de øvrige tandlægers planer på, hvad der skulle laves her og nu.

Danmarks Radio har videre anført, at udsendelsen på intet tidspunkt giver udtryk for, at klagerens behandling ud fra et tandlægefagligt synspunkt er fejlagtig undtagen der, hvor det dokumenteres, at der ikke findes caries i en tand som angivet af tandlægen hos klageren.

Danmarks Radio har yderligere anført, at der i undersøgelsen optræder varierende grader af unødvendige behandlinger. Der er imidlertid kun ét sted, nemlig hos klageren, hvor der dokumenteret opfindes et hul i en tand. Dette falder sammen med testens ubestridt dyreste behandlingsforslag.

Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at man gentagne gange forgæves har anmodet klageren om at medvirke i et interview, hvor de ansvarlige kunne forklare klinikkens faglige skøn. Klageren har således haft alle muligheder for at gøre rede for klinikkens behandlingsforslag og principper. Klagerens respons har i stedet været at redegøre kortfattet for, at den pågældende tandlæge var blevet afskediget.

Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af optagelser fra klagerens tandklinik anført, at dette skyldes, at denne kliniks behandlingsforslag behandles ganske grundigt i udsendelsen. Det fremgår af udsendelsen, at klinikken kommer med langt det dyreste og mest vidtgående behandlingsforslag, herunder at der skal laves et hul, som ikke eksisterer alene dette berettiger fuldt ud til at vise billeder af klagerens klinik. Dette gælder i øvrigt tillige for de baggrundsbilleder, der bringes i forbindelse med udsendelsens oplysninger om tandlægernes aflønningsform.

Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af skjult kamera anført, at Danmarks Radios praksis tillader brug af skjult kamera, hvor dokumentationen ikke kan fremskaffes på anden måde, og hvor der er tale om en samfundsmæssig interesse.

I det konkrete tilfælde er der tale om en situation, hvor klinikkens ledelse har valgt at afskedige en medarbejder øjeblikkeligt. I en sådan situation stiller Danmarks Radio meget høje krav til arten af dokumentationen af det faktiske hændelsesforløb. Danmarks Radio benyttede altså skjult kamera for at dokumentere, at der bliver givet de samme informationer her, som hos de øvrige tandlæger. Samt for at dokumentere, hvad den nu fyrede tandlæge siger i forbindelse med konstateringen af det hul i tanden, som ikke er der.

Anvendelsen af skjult kamera er således ikke begrundet i et ønske om at opnå en dramatisk effekt. Det skjulte kamera bruges her også til at dokumentere det for klinikken positive, at klinikken konstaterer begyndende paradentose. Det er derfor Danmarks Radios opfattelse, at brugen af skjult kamera i denne udsendelse er i overensstemmelse med den beskrivelse af god presseskik, der er anført i Pressenævnets årsberetning for 1997.

Danmarks Radio har vedrørende klagerens tilbud om at foretage en ny undersøgelse anført, at Rapporten accepterede at lade testpersonen undersøge igen, denne gang af cheftandlægen, fordi dette telefonisk blev fremsat som en betingelse for, at klinikkens ledelse ville deltage i et interview. Herefter insisterede klageren på at betragte testpersonen som deres patient og mente, at testpersonen med den nye undersøgelse havde accepteret at "glemme" det første behandlingstilbud. Klageren ville derfor ikke medvirke i et interview, hvis det første behandlingstilbud blev nævnt i programmet. Disse betingelser for et interview kunne Danmarks Radio ikke acceptere.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage stilling til, om behandlingsforslagene fra de enkelte tandlæger var sammenlignelige. Nævnet kan endvidere ikke på grundlag fra en klage fra en tandklinik tage stilling til, om den behandlingsplan, som afdelingstandlæge Ulla Pallesen fra Tandlægehøjskolen i København fremkom med, er blevet gengivet korrekt og fyldestgørende.

Pressenævnet bemærker videre, at klageren ikke har godtgjort, at der i udsendelsen er bragt forkerte oplysninger, der vedrører klageren. Klageren er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der som udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af, om den samfundsmæssige interesse i at vise det, der er optaget med skjult kamera vedrører så væsentlige emner, at det generelle udgangspunkt kan fraviges. Det er i den forbindelse en betingelse, at de oplysninger, der fremkommer ved anvendelsen af det skjulte kamera, ikke kunne være dokumenteret uden anvendelse af de skjulte optagelser.

Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af og sammenligninger mellem de ydelser, der tilbydes inden for forskellige erhverv.

I den konkrete sag finder nævnet imidlertid, at anvendelsen af de skjulte optagelser først og fremmest har haft til formål at vise en dialog, som ikke var nødvendig for at dokumentere det, der var programmets formål, nemlig at der er meget forskellige priser for behandling af den samme patient i den samme situation.

På dette grundlag finder Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet

Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i anledning af en udsendelse i "Rapporten" om tandlægers behandling af patienter og tandlægers aflønningsform.

Frederiksberggårdens Tandklinik har klaget til Pressenævnet over udsendelsen, i hvilken der blev vist skjulte optagelser fra klinikken, og klinikken blev omtalt som den absolut dyreste.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at der som udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af, om den samfundsmæssige interesse i at vise det, der er optaget med skjult kamera, vedrører så væsentlige emner, at det generelle udgangspunkt kan fraviges. Det er i den forbindelse en betingelse, at de oplysninger, der fremkommer ved anvendelsen af det skjulte kamera, ikke kunne være dokumenteret uden anvendelse af de skjulte optagelser.

Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af og sammenligninger mellem de ydelser, der tilbydes inden for forskellige erhverv.

I den konkrete sag finder nævnet imidlertid, at anvendelsen af de skjulte optagelser først og fremmest har haft til formål at vise en dialog, som ikke var nødvendig for at dokumentere det, der var programmets formål, nemlig at der er meget forskellige priser for behandling af den samme patient i den samme situation.

På dette grundlag finder Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

København, den 16. juni 1999.

Per Sørensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Erling Fugl."

Afsagt den 16. juni 1999.

Tv-stationen havde bragt en kritisk udsendelse, hvori man sammenlignede tandlægers behandlingsforslag vedrørende samme patient. I udsendelsen blev anvendt skjulte optagelser fra en af de undersøgte klinikker. Denne tandklinik klagede til Pressenævnet bl.a. over de skjulte optagelser. Pressenævnet kritiserede anvendelsen af de skjulte optagelser, idet de først og fremmest havde til formål at vise en dialog, som ikke var nødvendig for at dokumentere programmets formål. Tv-stationen blev pålagt at offentliggøre nævnets kritik.