Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/1999

NeuroSearch A/S har ved advokat Marianne Phillip klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Penge og Privatøkonomi nr. 4, 1999, idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen havde overskriften " AAMUND mister troværdighed på tvivl og kaos" og følgende indhold

"NeuroSearch brød afgørende børsetiske regler og hemmeligholdt i lang tid for både investorer og Fondsbørsen, at der var problemer med et af selskabets vigtigste produkter.

Penge & Privatøkonomi kan afsløre, at en del af det voldsomme kursfald på 60 procent i begyndelsen af marts ville have fundet sted lang tid forinden, hvis NeuroSearch havde overholdt børsens regler.

Der har hidtil hersket troværdighed og respekt omkring bestyrelsesformand Asger Aamund og hans bioteknologiske satsning.

Men hele forløbet før og efter offentliggørelsen af de dårlige nyheder omkring produkter og samarbejdspartnere har været så kaotisk og fejlagtigt, at det må rokke ved tilliden til selskabet og dets ledelse.

Børsregler er blevet brudt. Vigtige nyheder er blevet holdt skjult. En påstået offentliggørelse af belastende oplysninger eksisterer ikke.

Og udsendelsen af en fondsbørsmeddelelse blev skæmmet af så alvorlige oversættelsesfejl, at selskabets problemer virker klart mindre alvorlige for danske end for internationale investorer.

Problemer med vigtigt produkt skjult

I NeuroSearch's historie har Brasofensin i lang tid været juvelen i kronen. Håbet er, at dette produkt en dag bliver et af de førende midler mod Parkinsons syge.

Brasofensin er det lægemiddel, der er længst fremme i forskningen, og børseksperter mener, at ikke mindre end halvdelen af NeuroSearchs børsværdi skyldes dette ene produkt.

Det danske selskab har indgået en aftale med den amerikanske gigant Bristol Myers Squibb om udviklingen af Brasofensin.

I børsprospektet for et år siden lyder forløbet yderst lovende. Ganske vist havde man konstateret bivirkninger ved dyreforsøg, men prospektet understregede, at man bestemt regnede med, at disse bivirkninger ikke ville optræde ved forsøg på mennesker.

Senere i 1998 står det imidlertid klart, at der er alvorlige bivirkninger på mennesker.

Bestyrelsesformand Asger Aamund siger til Penge & Privatøkonomi, at selskabet har vidst det "i en rum tid", og at professionelle investorer har kendt til problemet "i lang tid".

Men selskabet udsender aldrig en fondsbørsmeddelelse om problemerne. Heller ikke selv om problemerne er så store, at de efterhånden får de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til at bremse op og kræve restriktioner ved de kommende forsøg.

Det vides ikke præcis, hvornår dette sker. Det vides heller ikke, hvornår det bliver klart for NeuroSearch, at der også er et andet tilbageslag: Fire-ugers forsøg med mennesker med Brasofensin viser ikke nogen signifikant anti-Parkinsons effekt.

For i første omgang får hverken Fondsbørsen eller investorer besked om disse tilbageslag.

Planlagde at gemme meddelelsen

Det sker ikke før den 5. marts i år, hvor chokket bliver så meget desto større

Her afsløres de to store problemer endelig i en fondsbørsmeddelelse samt, at Bristol Myers Squibb nu vil tage det op til overvejelse, om man ønsker at fortsætte samarbejdet omkring Brasofensin eller ej. Resultatet er, at NeuroSearch falder 60 procent i kurs.

Selv tidspunktet for, hvornår problemerne med Bristol Myers Squibb stod klart, er omgærdet af mystik og bekymrende tvivl. Asger Aamund fortæller nemlig Penge & Privatøkonomi, at man havde planlagt at udskyde offentliggørelsen af denne meddelelse og blot udsende den sammen med selskabets regnskab i midten af marts.

Taktiske overvejelser i forbindelse med udsendelsen af en anden negativ børsmeddelelse fik dog selskabet til at vælge at udsende begge meddelelser samtidig.

Det er i sig selv klart i strid med de børsetiske regler, fastslår alle eksperter. Sådanne oplysninger skal straks offentliggøres og må ikke gemmes til et senere tidspunkt.

"Fondsbørsens praksis er klokkeklar", siger lektor i børsret ved Københavns Universitet Peer Schaumburg-Müller.

"Man må ikke vente med at offentliggøre væsentlige negative (eller positive) oplysninger indtil en ordinær børsmeddelelse som f.eks. en årsregnskabsmeddelelse."

Men det rejser uundgåeligt samtidig spørgsmålet: Hvis man i forvejen planlagde at udskyde offentliggørelsen, hvor længe i forvejen vidste NeuroSearch så, at der var alvorlige problemer med samarbejdet med den amerikanske partner?

Direktør Jørgen Buus Lassen siger, at der i længere tid var gnidninger i samarbejdet med Bristol Myers Squibb, men at det først endeligt stod klart i slutningen af februar eller i begyndelsen af marts.

Men det er umuligt ikke at have sine tvivl efter det kaotiske forløb forinden.

Meddelelsen der ikke eksisterer

NeuroSearch siger, at man stadig tror på produktet, og at problemerne med bivirkninger ikke er specielt alvorlige.

Asger Aamund afviser samtidig, at man burde have informeret om bivirkningerne på mennesker.

"Det er ikke relevant at informere Fondsbørsen om alle mulige kemiske mellemregninger," siger han til Penge & Privatøkonomi.

Men her modsiges han tilsyneladende af sin egen Fondsbørsmeddelelse. Den henviser nemlig til en tidligere offentliggørelse, hvor problemerne angiveligt skulle være beskrevet.

Her mener selskabet altså tilsyneladende selv, at problemerne er så alvorlige, at de burde havde afstedkommet en offentliggørelse. Problemet er, at den tidligere meddelelse, som man henviser til, ikke eksisterer. Der er aldrig blevet udsendt en sådan offentliggørelse, selv om NeuroSearch nu hævder det.

"Hvis man hævder, at man har sagt noget i en fondsbørsmeddelelse, skal det kunne dokumenteres," siger ekspert i børsret Jesper Lau Hansen. "Kan man ikke det, har man et stort problem overfor Fondsbørsen."

Helt uforståeligt refererer selskabet overfor Penge & Privatøkonomi til det et år gamle prospekt, da vi beder om at få oplyst, hvor problemerne med bivirkningerne af Brasofesin er beskrevet.

Her blev det som nævnt tværtimod understreget, at risikoen for alvorlige bivirkninger i mennesker var usandsynlig.

Og disse positive forventninger i prospektet gør kun fraværet af en fondsbørsmeddelelse endnu alvorligere.

"Hvis et selskab udtrykker positive forventninger, så har selskabet pligt til at dementere det, hvis der ikke længere er grund til at have dem," fastslår Jesper Lau Hansen.

Stort kursfald i ugerne forinden

Tvivlen om, hvornår NeuroSearch vidste hvad, og hvornår man oplyste om det, er så meget desto mere alvorlig, fordi der skete store udsving i kursen i tiden op til den 5. marts, hvor det endelig blev udsendt i fondsbørsmeddelelsen.

Mellem slutningen af januar og den 5. marts tabte NeuroSearch over 20 procent af kursværdien heraf alene ti procent i de sidste fem børsdage før den 5. marts.

Dagen før fondsbørsmeddelelsen blev aktierne handlet i kurs 360. Dagen efter i kurs 145.

Så der har været store penge at tjene ved at sælge sine NeuroSearch aktier i ugerne forinden. Hvorvidt der så også er sket insiderhandel, er der ingen direkte tegn eller beviser på. Asger Aamund siger, at interne regler i selskabet betyder, at medarbejderne ikke har haft mulighed for at sælge deres aktier i den periode.

I børskredse cirkulerede der i lang tid før den 5. marts rygter om, at der skulle være bivirkninger på et af NeuroSearchs produkter.

Men ifølge Penge & Privatøkonomis kilder skulle de i indtil flere tilfælde være blevet afvist af ledelsen.

Hos NeuroSearch mener ledelsen i dag ikke at have gjort noget forkert, og man fastslår samtidig, at man fortsat har tiltro til Brasofensin. I stedet siger direktør Jørgen Buus Lassen, at han må erkende, at det samlede forløb kan give anledning til misforståelser.

"Vi kan ikke bortforklare noget. Vi må bare sørge for at gøre det bedre i fremtiden.""

I tilknytning til denne artikel blev bragt en artikel med sort baggrund med overskriften "Danske og udenlandske investorer fik forskellig besked" og følgende indhold

"På væsentlige punkter var der forskel på den danske og den engelske udgave af de fondsbørsmeddelelser, som NeuroSearch udsendte.

Oversættelsesfejlene betød, at problemerne fremstod mere fyldestgørende og entydigt i den engelske udgave, mens de i den danske forekom lidt mere overkommelige.

Ingen påstår, at fejlene er lavet bevidst. Men de fremstår som yderligere eksempler på graverende fejl, som en professionel, børsnoteret virksomhed ganske enkelt ikke må fanges i.

Især to forskelle påkalder sig opmærksomhed.

I den danske fondsbørsmeddelelse får investorerne at vide, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, på grund af de uheldige bivirkninger i mennesker ved forsøg med Brasofensin har krævet en "foreløbig" restriktion i forbindelse med kommende forsøg.

Men på engelsk er ordet foreløbig fjernet. Her nævnes der intet håb om, at FDA kan finde på at skifte mening.

I den danske meddelelse står der også omkring samarbejdet med Bristol Myers, at det amerikanske selskab "vil tage beslutning om den fremtidige udvikling."

På engelsk er der i modsætning til den danske version absolut ingen tvivl om, hvad det kan betyde: Her står der direkte, at amerikanerne vil beslutte sig for, hvorvidt de ønsker at fortsætte samarbejdet eller ej.

Børseksperten Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet har læst de to meddelelser igennem, og han bekræfter, at der er en indholdsmæssig forskel mellem den danske og engelske tekst.

"Den engelske version er mere negativ end den danske," fastslår han.

Eksperterne er ikke i tvivl om, at det er meget kritisabelt.

"De børsretslige regler kræver helt utvetydigt, at et børsselskab informerer ens til de børsmarkeder, som selskabet er børsnoteret på," siger Peer Schauburg-Müller. "Der kan ikke informeres mere fyldestgørende til det ene børsmarked frem for det andet.

Det forekommer helt uacceptabelt og er umuligt at forklare alene med oversættelsesproblemer eller varianter deraf."

Ifølge NeuroSearch må fejlene være opstået, fordi man ikke var omhyggelige nok med at rette i den danske version, efter at man havde afstemt den engelske oversættelse med Bristol Myers."

Klageren har anført, at artiklen er behæftet med en række fejl, idet det ikke er korrekt

at det i 1998 skulle have været klart, at Brasofensin giver alvorlige bivirkninger i mennesker

at klageren skulle have brudt børsregler

at klageren har skjult vigtige nyheder

at klageren skulle have påstået, at man har offentliggjort oplysninger, som ikke er offentliggjort

at der er alvorlige oversættelsesfejl i fondsbørsmeddelelsen af 5. marts 1999

Klageren har nærmere anført, at klagerens bestyrelsesformand Asger Aamund og direktør Jørgen Buus Lassen, før artiklen blev trykt, blev kontaktet telefonisk af bladets journalist og blev stillet en række spørgsmål. De citater, der er anvendt fra disse samtaler, er gengivet i forkert og vildledende sammenhæng.

Klageren har videre anført, at bladet ikke har fundet anledning til at sende artiklen til klageren men henblik på kommentarer før offentliggørelsen.

Klageren har herudover anført, at bladet ikke har efterprøvet artiklens oplysninger i tilstrækkelig grad ved forelæggelse for klageren inden offentliggørelsen.

Klageren har endelig anført, at bladet i på baggrund af to mindre oversættelsesfejl i en sensationspræget opsætning har benyttet en halv side på at forklare, at danske og udenlandske investorer fik forskellig besked.

Klageren har bl.a. fremlagt kopi af sit børsprospekt fra 1998, hvoraf bl.a. fremgår

"Selvom en IND er godkendt, har FDA som følge af den særlige metaboliske omsætning af Brasofensin i aber ønsket flere data før større doser af Brasofensin kan undersøges i kliniske forsøg i USA. Dette skyldes forekomst af bivirkninger ved høje doser af Brasofensin i abeforsøg anvendt i forbindelse med ansøgning om den første IND. På basis af nyere undersøgelser i aber og mennesker er NeuroSearch, som følge af tydelige forskelle i Brasofensins metabolisme i mennesker og aber, overbevist om, at sådanne bivirkninger ikke vil forekomme hos mennesker. I lyset heraf, og i lyset af at de kliniske undersøgelser fortsætter i Europa, mener NeuroSearch, at den kliniske udvikling af Brasofensin vil forløbe som forventet."

Klageren har yderligere fremlagt kopi af fondsbørsmeddelelse af 5. marts 1999 og engelsk press release af samme dato.

Af fondsbørsmeddelelsen fremgår bl.a.

"Som tidligere offentliggjort giver behandling med brasofensin i mennesker anledning til et omdannelsesprodukt, der ikke ses i samme grad i dyr. Det har betydet, at der er iværksat yderligere toksikologiske undersøgelser til belysning af den sikkerhedsmæssige betydning af dette fund. Konsekvensen har været, at sundhedsmyndighederne i USA (FDA) foreløbig har pålagt Bristol-Myers Squibb en dosisrestriktion i forbindelse med kliniske studier, der udføres i USA. Udenfor USA er de kliniske forsøg blevet begrænset til 4 ugers behandlingstid.

Bristol-Myers Squibb har meddelt NeuroSearch, at de vil tage beslutning om den fortsatte udvikling af brasofensin, når de igangværende studier er afsluttede og evaluerede."

Af den engelske press release fremgår bl.a.

"As previously announced, the treatment with brasofensine in humans gives a metabolite of brasofensine, which has not been observed to the same extent in animals. This finding has necessitated further toxicological studies in order to elucidate its safety aspects. The consequence has been that the US Food and Drug Administration has imposed a dosage restriction on brasofensine in any clinical trials conducted in the US. Outside the US, clinical trials have been restricted to a treatment period of 4 weeks.

Bristol-Myers Squibb has notified NeuroSearch that a decision will be made whether or not to continue the development of brasofensine following the evaluation of results from the ongoing studies."

Klageren har endelig fremlagt kopi af bladets maj-udgave, hvoraf fremgår

"Rettelser

NeuroSearch

Omdannelsesprodukter, ikke bivirkninger ved Brasofensin.

Penge & Privatøkonomi bragte i sidste nummer en artikel om, hvordan NeuroSearch tilbageholdt vigtige oplysninger for Fondsbørsen om problemer med udviklingen af selskabets vigtigste produkt, Brasofensin.

Vi skrev, at problemet skyldtes bivirkninger i forbindelse med behandlingen med Brasofensin. Det er ikke korrekt. Problemet skyldes, at behandling med Brasofensin resulterer i dannelsen af uventede stoffer i nedbrydningen af medikamentet i mennesker, såkaldte omdannelsesprodukter.

Dette er et potentielt problem, der som minimum er forsinkende for udviklingen af medikamentet, men det er ikke en bivirkning.

Samtidig citerede vi bestyrelsesformand Asger Aamund for at sige, at selskabet har kendt til problemet i lang tid. Asger Aamund udtalte sig imidlertid om et andet forhold, og det er derfor ikke korrekt, at han overfor Penge & Privatøkonomi har bekræftet de omtalte problemer, eller at man har kendt til dem i lang tid.

Penge & Privatøkonomi beklager."

Bladet har i en udtalelse anført, at bladet mener at have dokumenteret, at der er et problem med udviklingen af Brasofensin, klagerens vigtigste produkt, som har medført restriktioner fra de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder.

Bladet mener endvidere at have godtgjort, at selskabet ifølge de børsetiske regler burde have offentliggjort dette problem, så snart man blev klar over det, og at klageren på intet tidspunkt før den 5. marts i år offentliggjorde, at der var et problem, selv om man havde kendt til det i lang tid forinden.

Bladet har yderligere anført, at det er korrekt som anført af klageren, at det omtalte omdannelsesprodukt ikke er en bivirkning. Der er således tale om en fejl, når artiklen omtaler det som en bivirkning. Imidlertid bør også udredningsproblemer give anledning til bekymring og vække opsigt, og klageren burde have informeret herom lang tid forinden.

Bladet har i øvrigt i sin maj-udgave beklaget den fejl, at et omdannelsesprodukt blev omtalt som en bivirkning.

Bladet har herudover anført: "I artiklen citerede vi bestyrelsesformand Asger Aamund for at sige, at selskabet har kendt til problemet i lang tid. Asger Aamund udtalte sig imidlertid om et andet forhold, og det er derfor ikke korrekt, at han over for Penge & Privatøkonomi har bekræftet de omtalte problemer, eller at man har kendt til dem i lang tid. Det er en beklagelig fejl."

Bladet har yderligere anført, at artiklen tilstræber fairness over for klageren. Af artiklen fremgår det således, at klageren ikke mener at have gjort noget forkert, at selskabet fortsat har tiltro til Brasofensin, og at selskabet mener, at problemerne ikke er specielt alvorlige.

Bladet har endelig anført, at man har forsøgt at få klageren i tale. Bladet har i den forbindelse anført, at bladet den 14. april henvendte sig telefonisk til klagerens bestyrelsesformand og orienterede ham om, hvad bladet havde i sinde at skrive i en pressemeddelelse som svar på hans kritik.

Bladet har fremlagt en udtalelse fra overlæge, dr.med. Jette Boas og fhv. overlæge, dr.med. Jørgen Worm-Petersen som svar på nogle spørgsmål stillet af bladet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke ligger inden for nævnets kompetence at tage stilling til, om de børsetiske regler er tilsidesat.

Pressenævnet kan endvidere ikke foretage en bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om klageren tidligere end sket kunne og skulle have orienteret fondsbørsen om de toxikologiske udredningsproblemer, der er tale om i forbindelse med produktet Brasofensin.

Pressenævnet finder, at bladet har tilsidesat god presseskik ved at bringe et citat fra klagerens bestyrelsesformand i en anden sammenhæng end den, hvori han fremsatte udtalelsen. Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af Penge & Privatøkonomi.

Da bladet i maj-nummeret på en fremtrædende plads af egen drift har bragt en rettelse med beklagelse af den skete fejl og tillige har beklaget fejlen ved at omtale omdannelsesprodukter som en bivirkning, finder Pressenævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre denne kendelse.

Afsagt den 16. juni 1999.

Bladet havde bragt en kritisk artikel om et børsnoteret selskab, i hvilken selskabets bestyrelsesformand bl.a. blev citeret for at sige, at man i "en rum tid" havde kendt til de problemer, der blev omtalt i artiklen. Det fremgik under nævnets behandling af sagen, at det, bestyrelsesformanden havde udtalt sig om, var noget andet end det, der blev omtalt i artiklen. Bladet havde beklaget fejlen og havde bragt en rettelse på et fremtrædende sted i det følgende nummer. Pressenævnet udtalte kritik af bladet, men pålagde ikke bladet at offentliggøre kritikken.