Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 116/1995

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 116/1995

Geoscandic as har ved direktør [A] klaget til Pressenævnet over en artikel i Politiken den 16. september 1995, idet han finder, at god presseskik er overtrådt. Der er endvidere klaget over, at Politiken har afvist at bringe et genmæle.

I artiklen hed det under overskriften "Sæler har det godt - Kystinspektorat kritiserer privat firma for at have skabt skræmmekampagne" bl.a.

Kystinspektoratet kritiserer det miljøtekniske konsulentfirma Geoscandic for at postulere, at katamaranfærger er særligt skadelige for havmiljøet.

....

Miljøkritikken af Cat-Link startede ikke mindst efter, at konsulentfirmaet Geoscandic, Hjortshøj ved Århus, i foråret i et brev til amtspolitikere og amternes miljøafdelinger, skabte et billede af, at såvel store kyststrækninger som havbunden var i fare for at bliver ødelagt på grund af de nye færger. Samtidig gjorde firmaet opmærksom på, at det mod betaling kunne tilbyde den nødvendige teknologi og know- how til at belyse disse problemer og tillige undersøge, hvilke alternative sejlruter, der ville være de mest hensigtsmæssige ud fra et miljøhensyn.

Politikere reagerede

Flere amtspolitikere i Århus reagerede på indholdet i brevet. Firmaet fik dog ingen ordrer ud af det.

I brevet fremhæver Geoscandic blandt andet, at hurtigfærgerne er kraftigt bølgedannende, og at de derfor udsætter kyststræknninger og lavvandede områder for en vedvarende bølgepåvirkning.

Geoscandic påpeger videre, at en følgeeffekt fra katamaranfærger kan være en forøget næringssaltsfrigivelse fra havbunden.

- Vrøvl, siger direktøren for Kystinspektoratet, Per Roed Jacobsen, der kalder brevets indhold for "et skræmmebillede uden et eneste væsentligt argument", unøjagtigt og betænkeligt, fordi det henvender sig til folk, der ikke har faglig viden til at bedømme indholdet.

Små bølger

- Katamaranfærgerne karakteriseres netop ved ikke at være kraftigt bølgedannende og ved ikke at udsætte kysten for en vedvarende bølgepåvirkning. Og de sejler ikke på specielt lavt vand.

....

Han afviser også, at Cat-Link roder specielt op i havbunden og derved frigiver store mængder næringssalte.

....

Direktør for Geoscandic, [A], afviser beskyldningerne. - Jeg har ikke forsøgt at skræmme nogen, kun at gøre opmærksom på en bekymring for havmiljøet, som ingen endnu har undersøgt, og som vi tilfældigvis har en særlig viden om, siger han."

Klageren har bl.a. fremlagt korrespondancen med bladet efter offentliggørelsen af artiklen.

Klageren har endvidere fremlagt en artikel fra Geologisk Nyt.

Politiken har fremlagt skrivelse af 24. oktober 1995 til klageren.

I det genmæle klageren har anmodet om, hedder det bl.a.

"De angreb og beskyldninger, som Kystinspektoratets direktør Per Roed Jacobsen har fremsat mod konsulentfirmaet Geoscandic A/S i artiklen "Sæler har det godt", og som er bragt i Politiken den 16. september 1995 er ubegrundet.

....

Det anførte i artiklen, at flere amtspolitikere reagerede på udsendte informationsbreve er usandt. Kun to politikere ved Århus Amtsråd reagerede på de udsendte informationsbreve.

Det anførte i artiklen af direktøren for Kystinspektoratet, at hurtigfærgerne ikke besejler kystnære og og lavvandede områder, er usandt.

....

Det anførte af direktøren for Kystinspektoratet, at færger ikke roder op i havbunden, når de sejler, og at der ikke er noget specielt kritisk ved færgebølger med en anderledes form og en længere bølgeperiode end naturligt dannede bølger, er usandt. Udtalelserne er i modstrid med Kystinspektoratets egne undersøgelser, forskningsresultater og undersøgelsesresultater tilvejebragt af Geoscandic.

Det er ukorrekt og kritisabelt, når det i artiklen anføres, at Geoscandic ikke fik nogen ordrer ud af de udsendte informationsbreve, og at firmaet kunne tilbyde den nødvendige teknologi mod betaling.

De anførte kommenterende udtalelser i slutningen af artiklen af direktør [A] fra Geoscandic har aldrig været fremsat af denne."

Til støtte for klagen over, at god presseskik er overtrådt, er det anført, at oplysningerne fra Kystinspektoratet bruges bevidst til at vildlede læserne og for at skade klageren. Klageren mener, at artiklen frembringer et billede af klageren som et firma, der for egen økonomisk vindings skyld har igangsat en skræmmekampagne på et useriøst grundlag.

Gennem artiklens journalistiske stil bibringes læserne den opfattelse, at klageren er et fupfirma. Dette tydeliggøres, når det i overskriften er anført, at "Kystinspektoratet kritiserer privat firma for at have skabt skræmmekampagne".

Da klageren har bibragt journalist Lotte Lund en indgående viden om baggrunden for de udsendte informationsbreve vedrørende indsættelse af hurtigfærger, burde hun også have anvendt disse informationer.

Klageren har endvidere anført, at firmaet anbefalede Lotte Lund at få udtalelser fra andre eksperter og i øvrigt at afvente andre igangsatte undersøgelser.

Klageren bemærker i den forbindelse, at Kystinspektoratets udtalelser er imod kendt viden, og at udtalelserne fremsættes, før resultatet af Kystinspektoratets egen undersøgelse, "skrivebordsundersøgelsen", foreligger.

I slutningen af telefonsamtalen med Lotte Lund, lovede hun, at hun ville tale med sin redaktør, at hun ville ringe tilbage for en kommentar, og at hun ville ringe tilbage, såfremt artiklen blev trykt. Lotte Lund ringede imidlertid ikke tilbage, og artiklen blev bragt, uden at klageren fik lejlighed til at udtale sig fyldestgørende mod Kystinspektoratets kraftige og ubegrundede kritik.

Til støtte for klagen over, at Politiken har afvist at bringe et genmæle har klageren anført, at artiklen indeholder flere forkerte oplysninger.

Den omtalte "skrivebordsundersøgelse" fra Kystinspektoratet foreligger nu. I undersøgelsen modsiger Inspektoratet den kritik, det har fremført i artiklen.

Det er vildledende, når det i artiklen er anført, at "miljøkritikken af Cat-Link startede ikke mindst efter, at konsulentfirmaet Geoscandic, Hjortshøj ved Århus, i foråret i et brev til amtspolitikere og amternes miljøafdelinger, skabte et billede af, at såvel store kyststrækninger som havbunden var i fare for at at blive ødelagt på grund af de nye færger". Formålet kan kun have været at bibringe læserne et billede af en speciel hetz mod Cat-Link fra klagerens side.

Klageren har endvidere anført, at bladet ikke har dokumenteret, at der i de udsendte informationsbreve er anført noget om betaling.

At anføre "flere amtspolitikere i Århus reagerede på indholdet i brevet" er også vildledende. Der var kun tale om to amtspolitikere.

Klageren har yderligere anført, at det ikke er dokumenteret, at firmaet ikke fik ordrer ud af de udsendte informationsbreve.

Det er endelig anført, at de udtalelser i slutningen af artiklen, som [A] er citeret for, aldrig har været fremsat af denne.

I en udtalelse om klagen, for så vidt angår spørgsmålet, om god presseskik er overtrådt, har Politiken anført, at der er fuld dækning for artiklens indhold i overskriften.

Bladet har endvidere anført, at klageren har fået forelagt kritikken og har haft lejlighed til at udtale sig.

I en udtalelse om klagen vedrørende anmodningen om genmæle, er det anført, at indholdet af artiklen bygger på udtalelser fra en i sammenhængen troværdig kilde. Det kan ikke være et dagblads opgave, i en sag som denne, at efterprøve lødigheden af afsagn fra offentlige myndigheder, før de refereres.

Bladet har endvidere anført, at klageren er blevet hørt inden offentliggørelsen.

Bladet finder, at klagerens indsigelser i realiteten retter sig mod Kystinspektoratet, snarere end mod Politiken.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Hans Dam, Kate Bluhme og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Der er uenighed mellem parterne om det omfang og den måde, hvorpå klageren blev hørt inden offentliggørelsen af artiklen. Klageren bestrider også at have udtalt sig som gengivet i artiklen. Der er imidlertid enighed om, at Politiken telefonisk har henvendt sig til klageren og indhentet en kommentar til den i artiklen gengivne udtalelse fra direktøren for Kystinspektoratet.

Herefter finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at god presseskik er overtrådt.

Kravet om genmæle efterkommes ikke, idet Pressenævnet er enig i den begrundelse, som bladet har fremført for ikke at bringe genmælet.

Afsagt den 18. januar 1996.

Det fremgik bl.a. af bladets artikel, at Kystinspektoratet kritiserede et konsulentfirma for at postulere, at katamaranfærger er særligt skadelige for havmiljøet. Konsulentfirmaet klagede og ønskede genmæle. Da bladets artikel byggede på udsagn fra en troværdig kilde, nemlig en offentlig myndighed, var bladet ikke forpligtet til at offentliggøre et genmæle fra klageren..