Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 49/1995

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 49/1995

En forlagsindehaver har klaget til Pressenævnet over en anmeldelse i Fyns Amts Avis den 21. marts 1995, lederen den 27. marts 1995 samt en kommentar i avisen den 30. marts 1995, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.

I anmeldelsen den 21. marts 1995 af Mikael P. Josephsen hed det under underskriften "Kludder-sludder" bl.a.

"På det lille sydfynske forlag Skovsbostrand er det en tradition ved juletid, at forlagets ejer [navn] udsender sin årlige samling digte. 1994 skulle således heller ikke være nogen undtagelse - desværre kunne man sige. Jeg har bladret som en desperat i denne "Den Flydende Verden" for blot at finde et enkelt digt, der kunne have litterær værdi og dermed hæve sig over forfatterens private Kludder-Sludder. Men nej. Ubehjælpsomt som ingen anden kører løs efter samme opskrift som i hans 50 tidligere samlinger. (De læste rigtigt, 50). Han skriver i et nørklet fantasiløst sprog om emner, der vedrører ingen. F.eks. hans påståede fjender. På side 58 kan man således opleve et digt, han kalder "Dårligbleven ven." Digtet har ingen kunstneriske kvaliteter og skal kun tjene dette ene formål, at han får luft for sine aggressioner. Titlen "Dårligbleven ven" er på en måde synonymt for hans måde at sætte ord sammen på

"I kanten af engen

vokser nu i et nyt

forår - som - dem - alle op

og dækker skramlet, erindringen

mens man, - somme, - bygger union

og hindrer - ? - gentagelse?

.."

Værsgo og spyt. Med "Den Flydende Verden" har [navn] lagt endnu en vakkelvorn sten til sit sjuskede forfatterskab. Han har siden 1978, hvor han skrev Fabelagtig Frihedstrang, ikke gjort sig andet end uheldige anstrengelser."

I lederen den 27. marts 1995 hed det under overskriften "Hvor kommer det fra" bl.a.

"Bøger - uanset om det er digtsamlinger eller romaner - må henvende sig til andre end forfatteren selv. Med andre ord: Der er grænser for, hvor navlebeskuende, de MÅ være.

Men i praksis viser bogstakken, at der ikke er nogen som helst grænse for, hvor navlebeskuende, de KAN være.

....

Men hvad i alverden får så forlagene til at udsende den gang misk-mask, som de lægger navn til den ene gang efter den anden?

Sandheden er, at det gør forlagene faktisk heller ikke. En stor del af den årlige bogstak udgives på små forlag, ofte forfatternes egne - eller forfatternes naboers - eller fætres eller barndomskammeraters forlag. Disse forlag er hobby-baserede. De laver discount-bøger til discount-priser. Og sender discount-litteratur på markedet. Derved skaffes der mulighed for udgivelse af alle de værker, som kasseres af konsulenterne på de anerkendte forlag. Når kvaliteten er så ringe, at professionelle forlag siger nej tak, kan man altid tage et lån i banken, afdrage i små portioner - og så få trykt dilettanterierne.

Der sker der ikke noget ved. For bøgerne bliver ikke læst. En masse digtere og forfattere udkommer i oplag, der kan laves på en hjemme-duplikator, hæftes af forfatteren og ægtefællen over aftenkaffen - og deles ud til venner og bekendte. Mange digtere og forfattere titulerer sig som sådan, fordi de har ambitioner om at være kunstnere. Men de ejer ikke et gram talent i hovederne. De lever som produkter af venner og bekendtes hensyntagen. Man kan ikke nænne at fortælle, at det bedste, manden - eller konen - kunne gøre, var at finde sig et andet arbejde.

Naturligvis skal digtere have noget på hjertet for at være digtere. Men det er ikke nok at have noget på hjertet.

....

Man må også kunne udtrykke budskabet, så det har relevans for andre i en form og på en måde, der kommer op fra rampen.

En stor del af den litteratur, der udgives i Danmark i dag, rummer ikke disse kvaliteter. Den er skrevet af indadvendte personer på en indadvendt måde. Og kun de færreste er så spændende, at alle andre orker at læse, hvordan lige netop det ene menneske har det. Man skal være en meget spændende manio-depressiv, for at kunne påregne, at andre mennesker gider læse, hvordan man har det.

Hvor er det trist, at vi lever i en verden, hvor nogle mennesker mener, at deres liv får større betydning ved, at de skriver ligegyldige digte om egen pubertet og angst for livet - end ved at stå op om morgenen, gå på arbejde og forsørge sig selv.

Hvor er det trist, både for digterne og deres digte og for alle vi andre, når ordet digter eller ordet forfatter bare bliver pseudonymer for ordet arbejdsløs."

Samme dato blev offentliggjort 2 læserbreve til støtte for klagers forfatterskab. Endvidere blev følgende kommentar fra redaktionen offentliggjort

"Da Mikael P. Josephsen ikke oftere vil blive anvendt som anmelder i Fyns Amts Avis, ser vi ingen grund til yderligere debat om ovenstående emne. Som Ole Møller helt korrekt skriver er en boganmeldelse udtryk for anmelderens helt personlige vurdering og derfor uegnet som debatgrundlag."

I den påklagede artikel af 30. marts 1995 under overskriften "De sidste ord" af Mikael P. Josephsen hed det bl.a.

"Det er en vanskelig situation at skulle anmelde en person, man har kendskab til. Og jeg diskuterede også længe med mig selv. Hvad vejede tungest, min kærlighed til [navn] eller kærligheden til kunsten. Som alle ved, vandt kunsten, og ydermere blev jeg lidt klogere. Vær aldrig ærlig, når du anmelder. Det gir' en fandens masse fjender. Nej, jeg har ikke anmeldt [navn]s person. Det er uinteressant, om han er en flink fyr, velbegavet og så videre. Det er indholdet i hans bøger, der som litteratur interesserer mig. Men der findes ved gud ikke EN linie kvalitet i de sidste 50 bøger. Han går let og elegant uden om de mest elementære poetiske virkemidler, såsom billedsprog, planer (dobbeltydighed), og rytme.

....

Den bid, jeg gav en smagsprøve på i anmeldelsen, forstod jeg sagtens - men det ændrer da ikke ved, at det er utrolig dårligt håndværk.

....

Men tilbage vil stå [navn]s forfatterskab, urokkeligt fast, som det argeste lort. Og det var vel egentligt det, det hele handlede om. Kunst er nemlig ikke et spørgsmål om smag og behag, men om kvalitet.

....

Svar. Af chefredaktør Arne Mariager.

Der findes ingen facitliste for anmeldelser. Mikael Josephsens vurdering af [navn]s forfatterskab er rigtig, hvis Josephsen mener det. Men den form, der blev anvendt, ønsker Amtsavisen ikke på anmeldelser.

....

Amtsavisens fejl var at benytte en anmelder med personlige relationer til forfatteren. Det var et redaktionelt selvmål. Ligesom det også var svag redigering ikke at gribe ind, før korsfæstelsen var sket i bladets spalter. Vi beklager.

Nu har Josephsen fået lov til at forklare sig - i forhold til andre læserbrevs-skribenter - og vi lukker hermed debatten."

Klageren har bl.a. fremlagt 2 breve fra anmelderen Mikael P. Josephsen til klager.

Klager har endvidere fremlagt sin skrivelse af 25. marts 1995 til bladet samt bladets svar af 27. marts 1995.

Til støtte for klagen er det anført, at klager er blevet angrebet på ære og anseelse, og at han er blevet totalt nedgjort. Mikael P. Josephsen har med den påklagede anmeldelse ønsket at ramme klager personligt, og tonen i anmeldelsen er usædvanlig grov. Anmeldelsen burde derfor ikke have været bragt.

Det er endvidere anført, at bladet "lukkede debatten" den 27. marts 1995. Herefter gik klager ud fra, at anmeldelsen var blevet bragt ved en fejltagelse, og at der ikke ville blive bragt flere "overfald" på ham. Dette blev endvidere tilsikret klager i den fremlagte skrivelse af 27. marts 1995 fra bladet. Alligevel bragte bladet et nyt indlæg fra Mikael P. Josephsen, hvorefter debatten igen blev lukket.

Klager har endelig anført, at der har været ført en hetz mod ham. Den påklagede leder er anbragt på samme side som de 2 offentliggjorte læserbreve. Lederen må derfor henvise til klager og være et nyt angreb på ham.

I en udtalelse om klagen har Fyns Amts Avis anført, at bladet uforvarende har anvendt en anmelder, hvis personlige forhold til klageren synes at være belastet. Anmeldelsen er stærkt kritisk, men er som enhver anden anmeldelse en helt personlig bedømmelse af et skrift.

Efter offentliggørelsen af anmeldelsen meddelte bladet klager, at Mikael P. Josephsen ikke oftere ville blive anvendt som anmelder. Dette blev ligeledes meddelt i bladet. At bladet efterfølgende bringer et læserbrev fra Mikael P. Josephsen har ingen forbindelse med disse meddelelser. Han skal, som enhver anden, have mulighed for at forsvare sig.

Det er endvidere anført, at begrundelsen for at lukke debatten var, at Mikael P. Josephsen er afskediget af bladet, da han ikke var god nok.

Det er endeligt anført, at lederen den 27. marts 1995 er uden relationer til enkeltpersoner.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Da der er tale om en anmeldelse, og da Pressenævnet ikke har til opgave at vurdere tone og smag, finder nævnet ikke anledning til at kritisere Fyns Amts Avis i denne sag.

Afsagt den 18. maj 1995.

Klager fik ikke medhold i at god presseskik var overtrådt i forbindelse med en offentliggjort boganmeldelse. Det lå uden for Pressenævnets kompetence at vurdere tone og smag.