Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 39/1995

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 39/1995

[K] har v/advokat Jens Frederik Hansen klaget til Pressenævnet over udsendelsen "Ren Mafia" i Danmarks Radio den 10. og den 21. februar 1995, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.

I udsendelsen hed det bl.a.

"Speak: [M] er på vej til sin advokat. Hun har i halvandet år været stråmand for 3 egyptere i rengøringsbranchen.

....

Vært: I 1993 lavede Told- og Skattevæsnet en undersøgelse af 500 københavnske hoteller og restauranter. Undersøgelsen viste, at 70% af dem bruger sort rengøring, det er også det, man kalder piratrengøring. Der er ingen ting, der tyder på, at omfanget er blevet mindre, tværtimod har det spredt sig til resten af landet, og problemet er, at rengøringsbranchen er karakteriseret ved brug af stråmænd, svindel, vold og trusler.

....

Susanne Bærentzen, Direktoratet for arbejdsløsforsikringen: Jeg kan da godt ha' en vis bekymring, når man ser på netop inden for rengøringsbranchen .... hvor systematisk sådan noget kan blive lavet, og at man kan køre rundt med offentlige myndigheder efter forgodtbefindende, ...

....

[M]: Formålet med alle de selskaber, det er at plukke det offentlige. Det er det primære formål.

Vært: I gamle dage var rengøringspersonalet ansat af hotellet. Sådan er det ikke længere. Det rengøringspersonale, De i dag møder, vil typisk være ansat af et rengøringsselskab, som så har en kontrakt med hotellet, og det betyder, at hotellet ikke har noget ansvar for rengøringspersonalet. Når hoteller og restauranter har indført det system, så hænger det sammen med, at rengøring er den tungeste post på deres budget. Og ved at lade rengøringsselskaberne konkurrere med hinanden indbyrdes, kan man få presset prisen på rengøring ned på et niveau, som de aldrig selv ville kunne gøre rent for.

Så der er virkelig mange penge at spare.

....

Og det er jo det, der er hele ideen - at få det enkelte rengøringsselskab til at eksistere så længe som muligt uden at afregne moms og skat. Når Told og Skat får kig på en pirat, så lukker han bare sit rengøringsselskab og opretter et nyt.

....

Under arbejdet med det her program er vi nemlig stødt på mange historier om, hvordan rengøringsselskaberne skaffer sig de her kontrakter. De bestikker simpelt hen mellemlederen på hotellet.

....

For at kunne finansiere de store beløb, som bliver udbetalt under bordet, opererer man med en helt speciel selskabskonstruktion.

....

Som det fremgår, er det helt uoverskueligt. Og det er det også for Told- og Skattevæsnet, og det er jo selvfølgelig også det, der er hele ideen.

....

Selvfølgelig er rengøringspiraterne ikke så dumme, at de lader selskaberne udelukkende arbejde sort. I det enkelte selskab vil der altid være en hvid del, der skal sløre den sorte.

....

[M]: ... Og her har vi Palace ...

... der er det lidt anderledes der.

... det er fordi, at der bliver begyndt og blive skrevet lidt for meget om sort arbejde i medierne, og så går vi over til at udbetale mere hvidt ikke, og så har der været problemer omkring Hotel Danmark, så det gik over og blev rent hvidt.

....

Vært: Tværtimod siger de ja til rengøringspiraternes tilbud. Og det kan de gøre helt lovligt. For det er ikke hotellerne og restauranterne, der udbetaler de sorte lønninger.

....

Her er listen over de hoteller og restauranter, de tre ægyptere på daværende tidspunkt havde kontrakt med. Flere af hotellerne og restauranterne har siden skiftet ejere eller ledelse, mens andre har skiftet rengøringsselskab. Typisk til et andet piratselskab.

....[Navnet på K's restaurant] ...

....

Det kan virke uforståeligt, at store velrennomerede hoteller og restauranter hyrer disse piratselskaber. Men i fagforeningen kender man godt forklaringerne på, hvordan piratrengøringsselskaberne opnår kontrakterne.

Thorkild Holmboe: Det er lederen af stuepigeafdelingen, det er lederen af køkkenet, det er lederen af hotellet, som har med fællesarealerne at gøre altså lobbyen og receptionen og sådanne områder, det er dem, man kontakter, og det er dem, man beder om at få et privat møde med, ...

... men selvfølgelig i sådan en samtale foregår der så en uformel del, altså hvad kan rengøringsselskabet i realiteten tilbyde denne her mellemleder.

....

Vært: Hvad skal en timepris være, for at det kan løbe rundt?

Thorkild Holmboe: 110 til 120 kroner og det fordi, det skal indeholde den faktiske lønudgift til medarbejderne.

.... Og så skal den indeholde en del, som er selskabets overskud til rengøringsdirektøren. Så hvis man taler om 110 til 120 kroner, ... så holder man sig inden for det felt, så man siger, det her, det er nok legalt.

Vært: Og alt der ligger under?

Thorkild Holmboe: Der bør man være meget opmærksom på, at her er der formodentlig noget galt.

....

Vært: Hvor mange af dem, der arbejdede sort, fik bistand eller understøttelse fra fagforeningen?

[M]: 60 til 70% af hele medarbejderstaben, ...

....

Thorkild Holmboe: Vi ved, at en af de første ansatte i et piratrengøringsselskab, som virkelig havde været groft udnyttet i den tid, at vedkommende havde arbejdet i et rengøringsselskab, og som så stod frem og sagde og forklarede for første gang, hvad det egentlig var, der foregik ude på de københavnske hoteller og restauranter, denne person blev ganske kort efter antruffet af nogle embedsmænd fra piratrengøringsselskabet og truet med en pistol. Og det er ikke et enestående tilfælde, langt fra.

....

Vært: Som man kan forstå, er det rigtig mange penge, der svindles for inden for rengøringsbranchen. Told og Skattevæsnet siger mere end 100 millioner kroner.

....

Hvem kan stoppe det her?

Peter Prahl, Told- og Skattevæsnet: Ja, altså den mest effektive måde at stoppe det på, det er jo, at hoteller og restauranter og lignende, virksomheder der bruger denne form for organiseret sort rengøring, holder op med det, så kommer der ikke penge til det kriminelle ... miljø, og så stopper det af sig selv.

....

Thorkild Holmboe: Hvorfor fik de lov til at opstå, er i virkeligheden et spørgsmål om, at man har haft nogle hoteller og restauranter, som har været villige til at se igennem fingrene med, at det personale, der arbejdede på deres virksomheder, blev groft underbetalt og udnyttet i meget høj grad, at man har haft nogle direktører ..indvandrerdirektører i realiteten .. for nogle rengøringsselskaber, som har været villige til at udnytte deres egne landsmænd groft.

....

Vært: Er det ikke skadeligt for et hotel eller en restaurant, at man bliver bekendt med, at man bruger piratrengøring?

Peter Thomasen, Told- og Skattevæsnet: Jo, helt afgjort. ... jeg forstår heller ikke, at de gør det. Altså nu taler jeg ikke om, at de bruger rengøringsselskaber, men at de bruger rengøringsselskaber, hvor man måske ud fra det præ-tilbud, man har fået kan sige sig selv, at det ikke kan holde sådan i forhold til normale danske lønninger i Danmark, der må vi nok sige, det, det er uforstående for os, at man gør det.

Klageren har bl.a. fremlagt advokatens skrivelse af 21. februar 1995 til Danmarks Radio samt Danmarks Radios svar herpå.

Til støtte for klagen er det anført, at der på et meget tidligt tidspunkt i udsendelsen er lagt op til en ensidig moralsk fordømmelse af restaurationernes forhold.

Intet sted i udsendelsen er angivet, at klageren ikke har gjort sig skyldig i et strafbart forhold. Det firma, som klageren i en periode fra 1990-1991 havde indgået entreprisekontrakt om opvask med, og som er genstand for kritik i den påklagede udsendelse, fremsendte sædvanlig faktura. Klageren havde ikke mulighed for at kontrollere, om firmaet afregnede moms og A-skat. Opvasken i [K's restaurant] blev udført af en bestemt medarbejder, og af hans lønsedler for 1991 fremgår, at rengøringsselskabet tilbageholdt A-skat.

Klageren har endvidere anført, at samarbejdet med selskabet straks blev afbrudt, da der på et tidspunkt i 1991 opstod mistanke om, at der kunne være problemer med firmaet. Opgaverne blev herefter overtaget af personale ansat direkte af [K's restaurant], og der har ikke siden hen været benyttet udefra kommende firmaer til opvask eller rengøring.

Danmarks Radio har været bekendt med, at piratrengøringsselskabet for visse kunders vedkommende har udført arbejdet uden nogen form for moms- og skatteunddragelser. Danmarks Radio har endvidere været vidende om eller dog haft en stærk formodning for, at klagerens kontrakt med selskabet var afbrudt uden at oplyse dette i udsendelsen. Herefter har Danmarks Radio med udtalelsen om, at virksomhederne typisk har skiftet til et andet piratselskab fremsat en mistanke mod klageren, som er helt ubegrundet, og som ikke er blevet forelagt for klageren.

Klageren har endelig anført, at henset til hans særlige afhængighedsforhold af [ ] og de dermed for bundne decorumskrav må det have stået Danmarks Radio klart, at den skete omtale af klageren kunne få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for klageren.

I en udtalelsen om klagen har Danmarks Radio anført, at klageren kun optræder et sted i udsendelsen, nemlig på en liste, der introduceres således: "Her er listen over de hoteller og restauranter, de 3 ægyptere på daværende tidspunkt havde kontrakt med". Denne oplysning kan ikke i sig selv give grundlag for nogen "berigtigelse".

Danmarks Radio har endvidere anført, at det af udsendelsen udtrykkeligt fremgår, at kunden ikke er ansvarlig for rengøringsselskabets eventuelle ulovligheder, at kunden almindeligvis ikke vil have kendskab til eventuel skatte- og/eller momsunddragelse, samt at piratselskabet både opererer "sort" og "hvidt", og for nogle kunders vedkommende udfører arbejdet 100% hvidt. Der er således ikke grundlag for at hævde, at det af udsendelsen fremgår, at klageren var i ond tro.

I udsendelsen er gjort opmærksom på, at det kundeforhold, som eksisterede i 1991/1992, ikke er udtryk for den aktuelle situation.

Når det i udsendelsen er oplyst, at der typisk er skiftet til et andet piratselskab, er dette det fremherskende mønster for de virksomheder, som figurerer på listen. Dette er i øvrigt i god overensstemmelse med undersøgelsen fra Told og Skat, som viste, at ca. 70% af branchens virksomheder betjente sig af piratselskaber. "Typisk" siger også implicit, at det ikke er alle virksomheder på listen, der har skiftet til et andet piratselskab.

Formålet med at bringe listen var at vise, at piratrengøring har fået et kolossalt omfang. Når listen ses i sammenhæng med udsendelsens øvrige oplysninger, må den have efterladt det indtryk, at piratselskaber har kunder, også blandt velrenommerede virksomheder, som næppe har haft mistanke om, at rengøringsselskabet ikke arbejdede 100% "hvidt". I udsendelsen gøres opmærksom på, at det er piratselskabet og ikke dets kunder, der begår noget ulovligt, og at kunderne meget vel kan være i god tro, bl.a. fordi nogle af kontraktsforholdene opfyldes ved rent hvidt arbejde.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

De forhold, der er klaget over, må vurderes i sammenhæng med, hvad der i øvrigt er oplyst i udsendelsen.

Under henvisning til Danmarks Radios oplysninger, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik.

Afsagt den 18. maj 1995.

En tv-udsendelse omhandlede sort arbejde inden for rengøringsbranchen. Klagerens restaurant var nævnt i udsendelsen. Da mediet imidlertid ikke anklagede klageren for at begå ulovligheder, fik klageren ikke medhold i, at god presseskik var overtrådt.