Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/1995

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/1995

[K] har ved advokat Bertha S. Lund klaget til Pressenævnet over indslaget "Uagtsom voldtægt" i Eleva2ren fredag den 3. februar 1995, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.

I indslaget hed det bl.a.

"Reporter: Når kvinder bliver tvunget til sex ved vold eller trusler om vold, så er det voldtægt. Men hvis manden troede, at kvinden gerne ville, selvom hun sagde nej, så er det uagtsom voldtægt, og så kan han ikke dømmes.

....

Kvindeorganisationer skønner, at flere tusinde kvinder hvert år bliver voldtaget uden at anmelde det.

Joan-søstrene er en kvindepolitisk gruppe i Grevinde Danner huset i København. Gruppen hjælper kvinder, der har været udsat for seksuel chikane, incest, vold, voldtægt og uagtsom voldtægt.

Uagtsom voldtægt er ikke strafbart i Danmark. Joan-søstrene har derfor skrevet til justitsminister Bjørn Westh for at få indført en ny § i straffeloven. Den skal dække de tilfælde, hvor mænd burde have indset, at kvinden ikke ønskede samleje.

....

Vært: Velkommen til [C], Nini, Joan-søstrene.

... og Hellen Thorup, du er advokat ...

....

Vært: ... [C], du har levet sammen med en kæreste i 5 år, og det sidste ½ år af forholdet, der var I gift. Og du hævder nu, at han jævnligt har tiltvunget sig sex.

Inden vi taler videre, skal jeg lige fortælle, at ingen af os ved, hvad der reelt er foregået i jeres ægteseng, det vil sige, det er udelukkende din side af historien, vi her har fået. Udover det, så har du heller ikke anmeldt det til politiet, men hvad er det, der er sket i dine øjne.

[C]: Ja, der er jo sket det, at han har haft samleje med mig absolut mod min vilje, og det har han haft igennem 5 år. Og det startede, da vi flyttede sammen i sin tid.

....

Vært: Hvad betyder det, når du siger mod din vilje?

[C]: Det betyder, at jeg ikke havde lyst til sex med ham, jeg var ikke ophidset på nogen måde, jeg viste ham ikke, at jeg ville have sex med ham. Tværtimod, jeg sagde nej, og jeg slog, og jeg græd.

Vært: Så du sagde tydeligt fra over for ham?

[C]: Ja, absolut.

Vært: Men havde I ikke god sex sammen?

[C]: Jo, når han ikke voldtog mig. Ind imellem, ja.

Vært: Jamen, så er der noget, jeg ikke helt forstår. Hvordan skelnede du så imellem, hvad der var god sex, og hvad der var dårlig sex?

....

[C]: ... Enten så havde vi sex sammen, eller også havde han sex med mig eller samleje med mig. Og der var ingen tvivl i mig, og det tror jeg ikke, der er i nogen kvinde, når ens grænser bliver overskredet på sådan en grov måde ...

Vært: Hvorfor fandt du dig i det?

[C]: Det er der mange grunde til. Den ene grund var, at jeg elskede ham meget og håbede, at det ville ændre sig. Han sagde hver gang, at det ikke skulle ske igen, og at det ville ændre sig. En anden grund var, at jeg et eller andet sted syntes, at det var synd for ham og vendte det meget ind i mig selv, at det måske var mig, der var noget galt med. En tredie grund var, at man bliver enormt angst. ....

Vært: Jamen 5 år er jo lang tid. Har du ikke selv en del af skylden i det.

[C]: Nej, det mener jeg absolut ikke.

....

Vært: Jamen, hvorfor gik du ikke til politiet? Hvorfor anmeldte du det så ikke?

[C]: Fordi hvis jeg går til politiet og siger; "min mand han voldtager mig, eller har samleje med mig mod min vilje", så er der jo ikke nogen, der tror mig.

Vært: Hvordan ville en § omkring uagtsom voldtægt, hvordan ville den hjælpe dig?

[C]: Den ville hjælpe mig på den måde, at jeg ville få mulighed for at søge juridisk oprejsning, få mulighed for at samfundet går ind og siger, at det er forkert, hvad han har gjort imod mig, ...

....

Vært: [C], vi har talt med din mand, som i øvrigt, eksmand undskyld, ikke havde lyst til at deltage her i aften, men han forklarer os, at efter hans opfattelse, så var du psykisk ude af ligevægt, og at den historie er pure opspind, som du fandt på ½ år efter, at I gik fra hinanden. Hvorfor skal vi tro mere på dig, end vi skal tro på ham?

[C]: Det skal I, fordi jeg taler sandt, og jeg har for det første ikke nogen intention om at gå ud og fortælle en så fæl historie om min eksmand, hvis den ikke var sand. Det er ikke for sjov det her, og jeg synes ikke, det er rart at skal sidde her i dag og fortælle de ting.

....

Vært: [C], der er en ting, som jeg gerne vil spørge dig om, for jeg sidder her med den sidste udgivelse af "Super-Rapport", der er kommet i denne her måned, hvor du optræder med nogen nøgenbilleder. Personligt har jeg meget svært ved at forstå, hvordan man som kvinde kan udstille sin krop på den måde i et blad, når man samtidig er et krænket voldtægtsoffer.

[C]: Det er ikke så svært at forstå egentlig .... jeg har simpelthen efter, at jeg er gået fra min mand, og er det stadigvæk, så langt ude, at jeg har altså ikke så meget kontakt med mig selv, og jeg ved ikke rigtigt, hvor mine grænser er, og det jeg så har gjort her, har været en måde for mig at finde ud af, hvor er mine grænser henne. Jeg har ikke haft nogen opfattelse af mig selv som et menneske på den måde, der kan sige nej til nogen ting. Og hvis jeg udstiller mig på den måde, som I så hiver ind her, så viser det bare, at jeg er kommet så langt væk fra min egen seksualitet."

Klager har fremlagt korrespondancen med Nordisk Film Broadcast A/S og med TV 2 i anledning af indslaget.

Til støtte for klagen er det anført, at [C], som klager har været samlevende/gift med i ialt 7 år, fremkom med særdeles belastende beskyldninger mod klager. Beskyldningerne var uprøvede og fik lov til at stå uimodsagt. [C] fortalte om, hvordan hun gennem flere år havde følt sig voldtaget af klager. Hun fortalte endvidere, at hun var blevet hos klager, idet han lovede bod og bedring, hvilket indicerer, at han må have erkendt at have udøvet voldtægt eller må have været vidende om, at oplevede det som voldtægt. [C] og klager gik fra hinanden for ca. 1 år siden, og hun har aldrig tidligere givet udtryk for det, der her er anført. Selvom intervieweren forholder sig kritisk til [C] , bliver case storyen legitimeret, idet den bliver videresendt.

Det er endvidere anført, at [C]s fulde navn blev oplyst, hvorefter både hendes og klagers bekendte, arbejdskollegaer m.v. vil være klar over, hvem der er tale om. [C] burde have været anonymiseret.

Ved telefonkontakt til advokat Hellen Thorup fik klagers advokat oplyst, at hun allerede den 1. februar 1995 blev bedt om at medvirke i indslaget, og at hun var klar over, at der skulle være en case story. Alligevel blev klager først kontaktet samme dag, som indslaget blev vist. Han blev telefonisk kontaktet på sit arbejde over middag af journalist Rikke Becker. Hun oplyste, at [C] om aftenen skulle deltage i et indslag om uagtsom voldtægt, og at klager skulle være bekendt med de beskyldninger, der her ville fremkomme. Klager fik ikke konkretiseret, hvad det hele egentlig drejede sig om. Selvom Rikke Becker må have haft en nøje viden om, hvad [C] kunne forventes at sige, fik klager ikke tilbudt at medvirke i indslaget. Rikke Becker ønskede derimod at bånde et interview med ham. Dette afslog klager, da han var på arbejde, og da han ønskede tid til at overveje sagen. Det kan også nævnes, at klager ikke ville have indflydelse på, hvordan et båndet interview senere ville blive klippet og brugt/misbrugt i en udsendelse, hvor [C] kunne kommentere anderledes end forventet. Klager gjorde dog Rikke Becker opmærksom på, at [C] optrådte i det nyeste nr. af "Super-Rapport". Endvidere oplyste han, at har en psykiatrisk/psykologisk baggrund, idet hun i en årrække har været i behandling og bl.a. har været indlagt for selvmordsforsøg.

For så vidt angår citeringen af klager i indslaget bemærkes, at det må være journalisten, der i starten af samtalen skal oplyse, at klager vil blive citeret, så klager kan tage stilling til dette. Klager blev først bekendt med, at han ville blive citeret, i en af de efterfølgende telefonsamtaler. Her tilkendegav klager klart, at han ikke ønskede at blive interviewet eller citeret. Dette skete alligevel, hvilket må være en overtrædelse af god presseskik. Det må også være en overtrædelse af god presseskik, at klager ikke reelt har haft mulighed for at svare på beskyldningerne, da han for det første er kontaktet på et sent tidspunkt, og da han ikke kunne få konkretiseret, hvad beskyldningerne gik ud på.

Det er endelig anført, at det indirekte af indslaget fremgår, at det, klager skulle have forøvet, burde være strafbart. Herefter må de vejledende regler vedrørende retsreportage være overtrådt. Der har ikke været en straffesag mod klager, og der må således ikke fremkomme tilkendegivelser af, om han er skyldig. Også i forhold til disse vejledende regler burde [C] have været anonymiseret.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at få oplyst, hvilken journalist, der er fremkommet med ideen til indslaget. Klager har i private sammenhænge fået oplyst, at årsagen til, at [C] og hendes gode ven " Nini" fra Joan-søstrene medvirkede var, at de privat kender en journalist ansat hos TV 2.

I en udtalelse om klagen har TV 2 anført, at [C] blev valgt som en "case story" efter grundig research. Da Eleva2ren sendes direkte, var det ikke muligt nøjagtigt at angive over for klager, hvilke oplysninger, der ville fremkomme under udsendelsen. Så vidt det var muligt, blev klageren dog orienteret om [C]s gengivelse af samlivet.

Det er endvidere anført, at det først torsdag den 2. februar 1995 blev besluttet at sende indslaget. TV 2 forsøgte at kontakte klager samme dag, hvilket ikke lykkedes. Den 3. februar 1995 blev klager kontaktet af Rikke Becker, og han blev opfordret til at medvirke i den direkte transmission af Eleva2ren. Produktionsformen lægger op til en direkte medvirken i programmet, da et båndet indslag på grund af den direkte transmission kan vise sig at blive uaktuelt. Men klager afslog dette.

Ved første telefonsamtale den 3. februar 1995 tog klager afstand fra [C]s udlægning af hendes og klagers samliv. Først ved en senere telefonsamtale samme dag gjorde klager opmærksom på, at han ikke ønskede at blive citeret i udsendelsen. De udtalelser klager fremsatte i den første telefonsamtale uden at tage forbehold om, at han ikke ønskede at blive citeret, kan han refereres for i udsendelsen. Derfor er det berettiget, at klager er blevet citeret, som det er sket. Det kan nævnes, at de citerede udtalelser forekommer relevante, da klager ikke er enig i [C]s udlægning af samlivet, og da klager ikke i øvrigt ønskede at kommentere sagen.

For så vidt angår identifikationen af klager kan oplyses, at hans navn ikke nævnes. Identifikationen kan alene ske af de personer, der i forvejen er bekendt med klager og [C]. På den baggrund fandt TV 2 det ikke påkrævet at anonymisere [C] mod hendes ønske.

Klager har anmodet om at få oplyst, hvem der er fremkommet med ideen til det pågældende indslag. Under henvisning til reglerne om kildebeskyttelse ønsker TV 2 ikke at oplyse dette. Klager har videre ønsket at få oplyst, om medarbejdere ved Nordisk Film A/S har personlige relationer til [C]. Dette finder TV 2 er uden betydning for sagen.

Det er endelig anført, at reglerne vedrørende retsreportage er uden betydning i denne sag, da uagtsom voldtægt ikke er kriminaliseret i dansk ret, og da det oplyses i indslaget, at der ikke er indgivet politianmeldelse mod klager.

TV 2 er af den opfattelse, at indslaget på en afbalanceret måde diskuterede kriminaliseringen af uagtsom voldtægt. Da seerne blev oplyst om, at [C]s udlægning af samlivet ikke blev delt af klager, og da klager ikke kunne identificeres af udenforstående, finder TV 2, at indslaget er i overensstemmelse med god presseskik.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Henrik Antonsen, Kate Bluhme og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler

Indledningsvis bemærkes, at det falder uden for Pressenævnets kompetence at pålægge TV 2 at oplyse sine kilder til udsendelsen.

Samme dag, som udsendelsen blev bragt, blev klageren flere gange kontaktet telefonisk på sit arbejde af Eleva2rens medarbejder. I en af samtalerne frabad han sig at blive citeret i udsendelsen. Under de givne omstændigheder finder Pressenævnet det berettiget, at dette også omfattede udtalelser i forudgående samtaler med journalisten.

Da TV 2 ikke respekterede klagerens ønske om ikke at blive citeret, er god presseskik overtrådt.

Skønt klageren i udsendelsen ikke blev nævnt ved navn, var han let at identificere. Ikke blot for nær familie, men også for udenforstående som personer på hans arbejdsplads og i det tidligere pars fælles bekendtskabskreds.

De påstande om klagerens seksuelle adfærd over for den tidligere hustru, som hun fremsatte i den direkte udsendelse, var særdeles krænkende for hans privatliv. TV 2 var på baggrund af sin research nøje bekendt med, at den type udtalelser kunne forventes i udsendelsen.

TV 2 har derfor også på disse punkter handlet i strid med god presseskik.

Det bemærkes, at denne vurdering ikke ændres af TV 2's eventuelle tilbud til klageren om at medvirke i udsendelsen. Det skyldes den korte tidsfrist og de øvrige omstændigheder, hvorunder TV 2 kontaktede klageren.

Pressenævnet udtaler på baggrund af klagen sin alvorlige kritik af TV 2's handlemåde.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

I et indslag i Eleva2ren på TV 2 den 3. februar 1995 behandledes begrebet "uagtsom voldtægt". I den direkte udsendelse fremsatte en kvinde en række særdeles krænkende udtalelser om sin tidligere ægtefælles påståede seksuelle adfærd over for hende under deres tidligere samliv.

Manden har klaget til Pressenævnet. Han finder, at TV 2 på flere punkter har handlet i strid med god presseskik.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet

Samme dag, som udsendelsen blev bragt, blev klageren flere gange kontaktet telefonisk på sit arbejde af Eleva2rens medarbejder. I en af samtalerne frabad han sig at blive citeret i udsendelsen. Under de givne omstændigheder finder Pressenævnet det berettiget, at dette også omfattede udtalelser i forudgående samtaler med journalisten.

Da TV 2 ikke respekterede klagerens ønske om ikke at blive citeret, er god presseskik overtrådt.

Skønt klageren i udsendelsen ikke blev nævnt ved navn, var han let at identificere. Ikke blot for nær familie, men også for udenforstående som personer på hans arbejdsplads og i det tidligere pars fælles bekendtskabskreds.

De påstande om klagerens seksuelle adfærd over for den tidligere hustru, som hun fremsatte i den direkte udsendelse, var særdeles krænkende for hans privatliv. TV 2 var på baggrund af sin research nøje bekendt med, at den type udtalelser kunne forventes i udsendelsen.

TV 2 har derfor også på disse punkter handlet i strid med god presseskik.

Det bemærkes, at denne vurdering ikke ændres af TV 2's eventuelle tilbud til klageren om at medvirke i udsendelsen. Det skyldes den korte tidsfrist og de øvrige omstændigheder, hvorunder TV 2 kontaktede klageren.

Pressenævnet udtaler på baggrund af klagen sin alvorlige kritik af TV 2's handlemåde.

København, den 15. juni 1995.

Else Mols, Henrik Antonsen, Kate Bluhme og Ole Malmqvist."

Afsagt den 15. juni 1995.

Klagerens tidligere hustru fremsatte i tv-udsendelsen nogle stærkt krænkende påstande om klagerens seksualliv. Mediet måtte have forventet, at disse påstande blev fremsat, og mediets tilbud til klageren om at medvirke i udsendelsen havde ingen betydning, p.g.a. en kort tidsfrist og de øvrige omstændigheder, hvorunder mediet kontaktede klageren. Klageren kunne identificeres, selv om hans navn ikke blev nævnt i udsendelsen. Endelig respekterede mediet ikke klagerens ønske om ikke at blive citeret i udsendelsen. God presseskik var overtrådt, Pressenævnet udtalte sin alvorlige kritik, og det blev pålagt mediet at offentliggøre et resumé af kendelsen.