Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/1995

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/1995

Et ægtepar har v/advokat Hanne Gullitz klaget til Pressenævnet over artikler i B.T. den 12. februar 1995, hvor klagernes datter, [D], blev omtalt, idet de finder, at god presseskik er overtrådt.

Den 12. februar 1995 hed det på forsiden af avisen

"Sex-misbrug udløste 4 års helvede: 16-årig besat af sex. "Jeg har ikke tal på hvor mange, jeg har været i seng med. Men det er mange. Når det gik højt, havde jeg to mænd om dagen tre gange om ugen. Jeg var afhængig af det, som en narkoman er afhængig af stoffer", fortæller [D] om sin sygdom, som hun nu håber, et psykiatrisk ophold har kureret."

På forsiden var endvidere vist et billede af datteren.

Inde i avisen havde artiklen overskriften

"Læger behandler 16-årig for sex-afhængighed: Besat af sex. [D] på 16 år har været indlagt i to måneder og er blevet behandlet for "sex-narkomani" på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. En sygdom, der i USA går under diagnosen "compulsive sexual behaviour" (tvangsmæssig seksuel adfærd). Hun har ikke tal på, hvor mange mænd hun har haft sex med. Hun håber nu, hun er helbredt."

I artiklen hed det bl.a.

""Jeg har nu besluttet, at jeg ikke går i seng med en mand, før jeg er blevet gift".

16-årige [D] fra ... har igennem de sidste to år været sygeligt besat af sex. Men efter to måneders behandling på psykiatrisk afdeling i Risskov ved Århus håber hun, at hun nu er helbredt for sin sex-afhængighed.

Lægerne mener, at [D] er ramt af en sygdom, der i USA kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour" (tvangsmæssig seksuel adfærd).

....

[D] samlede bl.a. sine sexuelle forbindelser op på et flygtningecenter

"Det startede med, at jeg begyndte at komme på centret, efter jeg havde fået en veninde der. På det tidspunkt var jeg 14 år, og mit syn på mænd og mig selv havde ændret sig, efter jeg som 12-årig havde været udsat for en pædofil mands overgreb".

....

... siger [D], der igennem de sidste fire år har gået til psykolog for at bearbejde sine uhyggelige oplevelser.

"Flygtningene var ofte væsentligt ældre end mig. De var gift og havde børn. Jeg kom på et specielt værelse, hvor der boede en flygtning, som skaffede mig aftalerne. Han blev en slags alfons for mig. Han lå og så på, mens jeg havde sex med andre mænd.

....

Efter jeg var blevet truet til sex med en kniv af en ældre mand, blev jeg meget bange og indvilgede i at lade mig indlægge på et behandlingshjem i Århus. Det gik ikke særlig godt.

Jeg blev ved med at støve mænd op.

....

Efter otte måneder opgav de mig. De havde ikke ressourcer nok til at hjælpe mig.

Så blev jeg tilbudt behandling på Risskov i november og december sidste år. Jeg valgte at sige ja, og siden er det gået godt for mig. De var omsorgsfulde og gav mig den tryghed, jeg manglede. Mine forældre var glade for, at de kunne følge meget mere med i behandlingen af mig. Jeg fik individuel behandling og mine forældre og jeg gik til familiesamtaler. Jeg var ofte bange for, hvad der blev sagt.

Jeg er da flov over mig selv. Men det hjalp mig meget at tale om det, og jeg vil meget gerne hjælpe andre, der har de samme problemer", siger [D]."

Også denne artikel var ledsaget af et billede af datteren.

I en anden artikel hed det under overskriften "Farlig afhængighed" bl.a.

"Sex kan blive en farlig besættelse for nogle mennesker. Man kan blive endnu mere afhængig af et umætteligt sex-begær end af heroin og alkohol.

I USA regner man med, at 15 millioner amerikanere lider af sygdommen, som kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour" (tvangsmæssig seksuel adfærd).

"Ligesom spillelidenskab er der et spændingsmoment i at have mange forhold til fremmede og skiftende partnere. Det kan f.eks. være spændingen ved at risikere at blive opdaget, eller spændingen ved ikke at vide, hvem den næste partner er", siger psykolog Susanne van Deurs, behandlingsinstitutionen Stolpegården ved København."

Klagerne har bl.a. fremlagt en artikel af 25. februar 1995 fra Amtsbladet, hvor det bl.a. hed

"Diagnosen der blev væk.

Det er lidt af en telefonisk marathon at finde ud af noget om det amerikanske begreb "Compulsive sexual behaviour" - eller "tvangsmæssig seksuel adfærd".

I hvert fald i Danmark. For ingen vil kendes ved det, og det bruges ikke som en diagnose.

På Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor [D] er behandlet for sin sygdom, ryster telefondamen på hovedet, når man spørger om begrebet. Overlæge Christian Valbak kender ikke til diagnosen, og heller ikke hospitalets lægesekretærer kan være til nogen hjælp.

Samme resultat giver en runde omkring hospitalets Psykologiske information, Psyk.Info.

....

B.T.-journalistens egen kilde, psykolog Susanne van Deurs, behandlingshjemmet Stolpegården ved København, er ikke bekendt med en diagnose som den nævnte.

- Det er mere en adfærd, for der er ikke en sygdom, der hedder sådan.

Ufin metode.

"Det er løgn", er psykologens første reaktion, da Amts Avisen/Dagbladet Djursland fortæller Susanne van Deurs, behandlingshjemmet Stolpegården ved København, at hun har været i B.T.

....

Efter en oplæsning af interviewet vil hun stadig gerne stå ved citaterne

- Det er rigtigt nok, at det har jeg sagt, men i en hel anden sammenhæng."

Klagerne har om optakten til artiklerne anført, at det hele startede med, at datteren indsendte et læserbrev til B.T. med nogle betragtninger til den voldsomme debat i sagen om Peter Schmidt, der ville oprette privat børnepasning. Datteren ville fortælle andre om det overgreb, hun havde været udsat for som 12-årig og advare mod følgerne heraf samt nødvendigheden af at gå i behandling.

Af læserbrevet fremgår bl.a.

"Jeg får aldrig at vide, hvilken pige jeg ville have været, hvis ikke jeg var blevet udsat for en mands overgreb, da jeg var 12 år.

....

Efterhånden som tiden gik, fjernede oplevelsen sig mere og mere, men det betød absolut ikke, at alting blev bedre; mit syn på mænd og ikke mindst på mig selv var ændret. Jeg følte ikke, jeg var noget værd, og jeg forstod ikke mere mænds hensigter. Hvornår var det ægte omsorg, og hvornår var det sexsuelle tilnærmelser. Jeg anede det ikke, men min nu ringe selvtillid blev til, at jeg lod mig misbruge af utallige mænd. Jeg tog sågar penge for det.

....

I snart 4 år har jeg gået til psykolog, har været indlagt på behandlingshjem og senere på psykiatrisk afdeling. Folk ville virkelig gerne hjælpe mig, og de har helt sikkert også hjulpet mig blot ved at være hos mig, men det har i den sidste ende været mig selv, der har måtte kæmpe for at blive et helt menneske. Det er mig selv, der nu må kæmpe videre for at vinde denne kamp: jeg vil lære om sund og god kærlighed. Opleve det smukkeste mellem 2 mennesker ... - og det er ikke at lade en voksen mand røre ved små børn. Det må der for guds skyld ikke herske nogen tvivl om."

Herefter blev datteren kontaktet at B.T.-journalist Susanne Lundbæk, der gerne ville have en længere snak med hende. Senere ringede journalisten og talte i 3 kvarter med datteren, der i mellemtiden havde kontaktet klagerne og nævnt, at bladet gerne ville tale med hende om hendes læserbrev. Da datteren af journalisten blev spurgt, hvad hendes mor "synes om det", kunne datteren kun svare, at moderen var bekendt med læserbrevet. Datteren fik ikke sin moders tilladelse til at udtale sig, og dette var heller ikke på tale. Moderen kom hjem i de sidste 5 minutter af telefonsamtalen, men deltog ikke i denne. Datteren udtalte sig kun om misbrug af børn i almindelighed sat i relation til hendes egne tidligere oplevelser.

Da der blev taget billeder, kikkede moderen kort indenfor. Faderen var ikke til stede.

Klagerne var overbeviste om, at artiklen ville handle om budskab - en advarsel om følgerne af seksuelle overgreb mod børn. I stedet er datteren blevet hængt ud, og både datteren og klagerne føler sig krænket.

B.T. burde have taget hensyn til en 16-årig pige, som fortæller, at hun har haft psykiske problemer og gået til behandling i 4 år og ikke nøjes med at tale med hende i telefonen.

Bladet burde endvidere have talt med klagerne og fået deres accept, ligesom klagerne burde have været til stede under interviewet.

Klagerne har endvidere anført, at artiklen rummer flere forkerte og vildledende oplysninger. Bladet opstiller bl.a. for egen regning diagnosen "compulsive sexual behaviour", som klagerne aldrig har hørt nævnt i de 4 år, datteren har gået til behandling. Det var journalisten, der sagde til datteren, at hendes forhold til mænd vel var ligesom "narkomani", hvortil datteren svarede, at det kunne man godt sige, det havde hun drøftet med en psykolog. Datteren har ikke selv udtalt, at man på psykiatrisk afdeling i Risskov skulle have anvendt ordet "sexomani", og har ej heller henvist til den anførte betegnelse fra USA "compulsive sexual behaviour".

Det er ikke korrekt, at datteren har været fast medvirkende i et ungdomsprogram. Hun har medvirket i en enkelt udsendelse og er således på ingen måde medievant.

Klagerne har endelig anført, at det bestrides, at datteren har været "sygeligt besat af sex", at hun skulle være ramt af en sygdom, der kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour", baseret på en lægelig diagnose, samt at datteren har betegnet sig som værende lig en narkoman, der er afhængig af stoffer. Der er således ikke belæg for overskrifterne i artiklens indhold.

Idet der i øvrigt henvises til artiklen i Amtsavisen den 25. februar 1995, anføres det, at psykolog Susanne van Deurs efter det oplyste har fået en skriftlig undskyldning fra B.T., da hun ikke har udtalt sig som anført.

I en udtalelsen om klagen har B.T. anført, at det burde have fremgået af artiklen, at udtalelserne fra psykolog Susanne van Deurs stammede fra et tidligere interview.

Om selve klagen har bladet anført, at det blev aftalt, at det pågældende interview skulle foregå lidt senere, når datteren havde talt med sin mor. Da datteren senere blev ringet op, bekræftede hun, at hun havde talt med sin mor. Under telefonsamtalen kom moderen hjem og fulgte den sidste del af interviewet, hvor datteren fortalte, at man på den psykiatriske afdeling i Risskov havde anvendt ordet "sexomani" om hendes tilstand. Betegnelsen dækker den psykiske lidelse, der i USA er kendt som "compulsive sexual behaviour".

Datteren blev 2-3 gange spurgt, om klagerne var indforstået med hendes medvirken, hvilket hun bekræftede. Da fotografen senere kom, blev han lukket ind af klagerne, der interesserede fulgte optagelserne.

Bladet mener, at klagerne havde fuldstændig indsigt i, hvad der foregik i forbindelse med interviewet, og klagerne bad ikke om at få artiklen til godkendelse.

Bladet har endvidere anført, at klagernes adfærd har efterladt det indtryk, at de direkte ønskede datterens mediefremtræden, og det er indlysende, at de måtte være indforstået med det fremlagte læserbrev. Der var al mulig grund til at antage, at baggrunden for familiens åbenhed var, at den har tillid til den terapeutiske skole, der anbefaler åbenhed omkring traumer af den karakter, datteren har lidt af.

Journalisten var desuden vidende om, at datteren har været fast medvirkende i ungdomsprogrammet Zig-Zag, som bl.a. beskæftiger sig med alvorlige emner i den genre, der her er tale om. Journalisten skønnede derfor, at hun havde at gøre med en medievant ung person.

Bladet har endelig anført, at der er dækning for overskrifterne allerede i det fremlagte læserbrev.

Til orientering har bladet oplyst, at det for at undgå fremtidige sager af denne karakter har indskærpet, at indirekte forældreaccept i sager, hvor mindreårige interviewes om følsomme emner, ikke accepteres.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

B.T. har bragt meget følsomme oplysninger om [D]s person. Da bladet vidste, at der var tale om en 16-årig pige med psykiske problemer, burde bladet have sikret sig, at klagerne accepterede artiklerne.

Pressenævnet finder således, at B.T. har overtrådt god presseskik og udtaler sin alvorlige kritik.

For så vidt angår overskrifterne finder Pressenævnet, at der er dækning i artiklerne.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

I artikler i B.T. den 12. februar 1995 blev [D]s personlige forhold omtalt. Overskriften på forsiden af avisen og inde i bladet var "Besat af sex", og dette blev i detaljer beskrevet i artiklerne.

[D]s forældre har klaget til Pressenævnet, da de finder, at god presseskik er overtrådt.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet

B.T. har bragt meget følsomme oplysninger om [D]s person. Da bladet vidste, at der var tale om en 16-årig pige med psykiske problemer, burde bladet have sikret sig, at klagerne accepterede artiklerne.

Pressenævnet finder således, at B.T. har overtrådt god presseskik og udtaler sin alvorlige kritik.

København, den 18. maj 1995.

Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben Sørensen."

Afsagt den 18. maj 1995.

Bladet havde bragt meget følsomme oplysninger om en 16-årig piges psykiske problemer. Det burde have været undersøgt, om forældrene til den unge pige havde accepteret artiklerne. God presseskik var overtrådt, Pressenævnet udtalte sin alvorlige kritik, og det blev pålagt bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen.