Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 46/1999

En sognepræst har klaget til Pressenævnet over et læserbrev bragt i Kristeligt Dagblad den 30. marts 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Læserbrevet lød

"Trist oplevelse

Maj Britt Jønsson, (adresse), skriver

For nylig døde min stedfader gennem små 30 år pludselig efter et hjertetilfælde i sit hjem.

Da vi ikke kender de lokale sognepræster personligt, lod vi bedemanden om at kontakte vedkommende. Der blev aftalt et møde i præstens åbningstid på kirkens kontor. Min mor fik dog inden samtalen lov til at sidde i et koldt, bart og tomt venteværelse i 70 minutter. Det viste sig, at præsten gik ind for den "liturgiske lære" (jeg har efterfølgende slået dette op til at stå for kirkelig pligt, kirkeritual og den rækkefølge af handlinger, der udgør gudstjenesten). Familien ønskede, at der blev fortalt en smule små, personlige ting om min far under bisættelsen, samt at min fars yndlingsmelodi, med titlen "en dejlig dag", sunget af Tony Landy, blev spillet. Begge meget beskedne ønsker blev afvist meget bestemt som værende upassende. Vi fik lov til at vælge tre salmer og intet andet til min kære fars afsked.

Vi aftalte derefter med bedemanden, at vi skulle høre personalet i krematoriet, om vi efter højtideligheden selv måtte have lov til at spille den pågældende melodi, men dette forbød præsten endnu en gang.

Selve bisættelsen blev en rystende upersonlig, kold oplevelse. Præsten prædikede uden på noget tidspunkt at løfte blikket for at få øjenkontakt med nogen af de efterladte, og hans ansigtsudtryk og kropssprog var isnende koldt. Efter 15-20 minutter forsvandt han meget pludseligt ud af bagdøren, uden at have annonceret (som han tidligere havde lovet), hvor der skulle drikkes kaffe.

Personalet i krematoriet fornemmede selvfølgelig vores skuffelse og tøven med at forlade lokalet, så da præsten [efternavn] ikke syntes at ville vende tilbage, tillod de sig at spille vores lille melodi for os. Tusinde tak til det meget forstående personale i krematoriet.

Jeg er klar over, at præsten formentlig ikke har foretaget sig deciderede fejl omkring denne bisættelse, men jeg oplever, at han ved sin uforsonlige, menneskefjendske holdning udførte et meget dårligt stykke arbejde. Der var ingen barmhjertighed og vilje til at lytte til de pårørendes meget beskedne ønsker, hverken før, under eller efter denne bisættelse.

Jeg vil gerne advare andre efterladte, så de ikke havner i sammen situation, og jeg vil også gøre opmærksom på, at en sådan oplevelse ikke øger fremmødet i folkekirken. Men føler sig på ingen måde velkommen, når præsten udviser så ringe empati og barmhjertighed.

(forkortet af red.)"

Klageren har anført, at den personkarakteristik af ham, der er gengivet i læserbrevet, er groft injurierende, og at han ikke kan genkende læserbrevets beskrivelse af kontakten med den efterladte ægtefælle, der er brevskriverens mor.

Klageren har videre anført, at bladet ikke burde have bragt læserbrevet med angivelse af klagerens navn i sammenhæng med den negative karakteristik, eller at bladet i det mindste burde have henvendt sig til ham, inden man besluttede at bringe læserbrevet.

Klageren har yderligere anført, at der ville have været tale om en udbytterig debat om kirkelige problemstillinger, hvis læserbrevet var bragt uden den negative personkarakteristik og efter en forudgående forelæggelse for klageren.

Bladet har i en udtalelse anført, at det er bladets redaktionelle linie at sætte særligt fokus på kirkelige, trosmæssige og bredere religiøse problemstillinger. Bladet har gennem de senere år skærpet den journalistiske profil, så blandt andet konfliktbetonede emner sættes i centrum.

Bladet har videre anført, at rammerne for, hvad der kan skrives i læserbreve i bladet er meget vide, idet bladet anser den frie kommentar og debat for at være et væsentligt element i udøvelsen af ytringsfriheden. Bladet frasorterer dog læserindlæg, som indebærer overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, herunder læserbreve som findes at indeholde injurierende, fredskrænkende, blasfemiske eller stærkt nedladende udtalelser.

Bladet har afvist, at man burde have undersøgt sagen nærmere, inden læserbrevet blev bragt, idet læserbrevet netop udtrykker læserens personlige iagttagelser og følelsesmæssige oplevelser, hvor der ikke gælder et krav om forelæggelse for en omtalt person, og idet læserbreve efter sagens natur ofte indeholder mere vurderende og kommenterede bemærkninger.

Bladet har til støtte herfor fremlagt kopi af artikler, der er led i en debat om, i hvor stort omfang præster skal imødekomme efterladtes ønsker i forbindelse med bisættelser og begravelser.

Bladet har herudover anført, at sognepræster indtager en særlig stilling og må acceptere en offentlig kritik af den måde, hvorpå de håndterer deres særlige hverv. Det er afgørende, at klageren ikke beskyldes for at have begået lovbrud.

Bladet har endelig anført, at bladet er og hele tiden har været villig til at optage et debatindlæg fra klageren, idet sagen snarere synes at høre hjemme i debatspalterne end i pressejuridisk regi.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Læserbrevsdebatten må have vide rammer og læserbreve indeholder - efter sagens natur ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler.

Dette fritager ikke medierne for at tage særlige hensyn i forbindelse med personoplysninger. Da klageren som sognepræst imidlertid er en offentlig person, og da bladet har erklæret, at man er og har været villig til at offentliggøre et indlæg fra klageren, finder Pressenævnet, at bladet ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre læserbrevet som sket.

Afsagt den 26. maj 1999.

Bladet havde bragt et læserbrev, indeholdende kritiske betragtninger om forløbet af en bisættelse, foretaget af en navngiven sognepræst. Da klageren som sognepræst er en offentlig person og da bladet havde erklæret sig villig til at offentliggøre et indlæg fra klageren, havde bladet ikke tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre læserbrevet, således som det skete.