Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1999

En kvindelig hotelejer har klaget til Pressenævnet over overskriften og en artikel bragt i Fagbladet SID, nr. 12, 9. april 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Bladets forside viste et billede af en kvinde og følgende tekst

" Alberta Nielsen besvimede efter lang arbejdsweekend på Kommandørgården på Rømø, hvor underbetalte medarbejdere knokler, til de segner.

KNOKLEDE TIL HUN FALDT OM

Læs side 20".

Samme tekst blev bragt som overskrift til artiklen inde i bladet. Heri hed det bl.a.

"Efter fem lange måneder som ufaglært allround-medhjælp hos Rømøs turist-dronning, [navn], brød SiD'eren Alberta Nielsen sammen både fysisk og psykisk. Totalt udmattet af arbejdet på feriecentret Kommandørgården.

- Jeg er ikke bange for at bestille noget, men månederne på Kommandørgården var lange på mere end en måde. I weekenderne skulle jeg arbejde 14 timer om dagen, og da konstant manglede folk, var der aldrig tid til pauser. Det blev ofte kun til et kvarter i løbet af et døgn, og der var sjældent tid til at spise ordentligt. Stress og panik er simpelthen en konstant del af hverdagen på Kommandørgården.

De sidste uger inden Alberta Nielsen udmattet måtte give op, kunne hun hverken spise eller sove. Og efter en lang weekend på arbejdet besvimede hun, da hun nåede hjem.

- Min mand fik tilkaldt lægen, der konstaterede et voldsomt forhøjet blodtryk, fortæller Alberta Nielsen, der 2. marts måtte langtids-sygemeldes.

Skræmte ansatte

Der er mange forskellige nationaliteter ansat hos [navn], og fælles for de mange ansatte er, at de er rystende angste for hende, fortæller Alberta Nielsen.

- Alle var utroligt stressede, og livet hos [navn] var arbejde og sove. Der var ikke plads til nogen form for socialt liv. Efter jeg var besvimet, var jeg sygemeldt en uge, men tog så tilbage igen. Det varede dog ikke mange dage, fortæller Alberta Nielsen.

I Syd- og Sønderjylland er det en kendt sag, at Rømøs turist-dronning hader alt, der bare lugter af fagforening. [Navn] er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening og forsømmer ingen lejlighed til at forsøge at få sine ansatte til at organisere sig hos de gule hvis de absolut skal organisere sig."

I tilknytning til artiklen blev bragt en ramme med overskriften "Kommandøren". Heri hed det

"Kommandørgården på Rømø med cirka 80 værelser og lejligheder omfatter desuden en stor campingplads og skal fra denne sæson også drive det store Rømø Sommerland.

De fagforbund, der har tilknytning til områderne, har alle haft problemer med arbejdsforholdene for de ansatte.

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) fik allerede for nogle år siden frakendt ejeren [navn] retten til at have kokke-elever. Det skete, da en elev på blot to år havde haft ikke færre end ni udenlandske kokke som læremestre. RBF har i øvrigt også indledt en undersøgelse over omfanget af børne-arbejde på stedet, efter man havde fundet en 13-årig dreng liggende på køkken-gulvet ved fire-tiden om morgenen. Han havde arbejdet 12-14 timer i træk.

En polsk pige, der er medlem af HK, har netop meldt [navn] til politiet for vold, efter at hun ifølge anmeldelsen har slået hende i baghovedet og sparket hende.

Også SID har siden 1992, hvor [navn] overtog imperiet efter sin mor, haft solide problemer med grædende medlemmer, der var helt kørt ned.

Det er blandt andet på den bag-grund, at en samlet fagbevægelse nu har fået nok og varsler strejker og fysiske blokader hen over sommeren."

På den følgende side blev bragt en artikel med overskriften: "Hed sommer på Rømø". Heri hed det bl.a.

"SiD og andre lokale fagforeninger har i årevis krævet overenskomst og haft forhandling for at skaffe bedre arbejdsforhold for de ansatte på Kommandørgården på Rømø. Men det har hidtil prellet af på indehaveren [navn]. Men nu er SiD, Træ, Industri og Byg, HK og Dansk El-Forbund enige om, at det skal være slut.

- Fra 30. april har vi bedt vore hovedforbund etablere strejke og blokader.

[Navn] har været en torn i øjet på afdelingen siden 1992. De seneste år har SiD måttet trække to-tre medlemmer fra arbejdspladsen om året, efter de grædende har henvendt sig og fortalt den sammen historie om, at nu kunne de bare ikke holde til det mere.

- Der er ikke orden i noget som helst. Feriepenge, søn- og helligdagsbetaling, pensions-indbetaling er ting, vi nu skal til at regne på, ligesom vi overvejer sager om organisations-forfølgelse.

Der er mange eksempler på, at indehaveren går meget vidt for at få folk til at meld sig ud af en fagforening og ind hos de kristelige, fortæller SiD-formanden.

Ulovlige udlændinge

- Stedet vrimler med udlændinge, som vi tror opholder sig ulovligt i landet. Sidste år fik vi nys om, at der var en flok på ti, og vi indgav politianmeldelse. Da politiet nåede frem, kunne de kun finde fire. De havde ikke orden i papirerne.

[Navn] ønsker ikke at kommentere påstandene om brugen af børn, illegal udenlandsk arbejdskraft og vold mod ansatte. Hun henviser os i stedet til at kontakte hendes arbejdsgiverforening: De kristelige."

Klageren har anført, at hun ikke ønskede at tale med journalisten, idet hun havde utroligt dårlige erfaringer med at udtale sig over for ham. Derfor ville hun gerne havde, at journalisten kontaktede hendes arbejdsgiverforening. Bladet har imidlertid ikke henvendt sig der.

Klageren har videre anført, at en række påstande i artiklerne er meget urimelige, og har nærmere anført, at det ikke er korrekt, at en elev har haft 9 forskellige udenlandske kokke, at hun ikke har slået nogen, og at beskrivelsen af Alberta Nelsons forhold hos klageren ikke er korrekt.

Klageren har endelig krævet genmæle i relation til artiklens forkerte oplysninger.

Bladet har afvist klagerens krav på genmæle og har anført, at det som udgangspunkt er en naturlig opgave for fagbevægelsens medier at beskæftige sig med medlemmernes arbejdsforhold. Herunder også, når forholdene betyder, at medlemmerne er udsat for forhold, der givet anledning til kritik.

Bladet vil derfor ikke lade sig stække i sin redaktionelle frihed til at omtale emner og sager, der har væsentlighed for organisationen og dens medlemmer.

Bladet har videre anført, at de lokale fagforeninger i en årrække har noteret en række problemer på Kommandørgården, hvilket har givet anledning til flere sager, som er omtalt i såvel forbundenes fagblade som i den lokale presse. Dette er selvfølgelig ubehageligt for klageren.

Bladet har anført, at journalisten selvfølgelig har givet klageren mulighed for at kommentere de kritikpunkter, der blev rejst i artiklerne. Hun blev også tilbudt at få oplæst det, hun ville blive citeret for, men det ønskede hun ikke. At bladet blev opfordret til at kontakte klagerens arbejdsgiverforening kunne man i situationen ikke bruge til noget, idet bladet ønskede kommentarer fra klageren.

Bladet har vedrørende klagerens angivelse af, at der er blevet bragt forkerte oplysninger, fastholdt rigtigheden af disse, og vedrørende Alberta Nielsen anført, at man har refereret de oplevelser, hun har haft på arbejdspladsen. Bladet har i den forbindelse henvist til, at klageren er blevet tilbudt at kommenteret oplysningerne, men at hun ikke har ønsket dette.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan foretage bevisførelse og derfor navnlig ikke kan tage stilling til, hvorledes forholdene er på arbejdspladsen.

De oplysninger, klageren ønsker genmæle over for, udgør overvejende de citerede personers subjektive opfattelse af forholdene. Af denne grund kan Pressenævnet tiltræde bladets afslag på at give klageren mulighed for at fremkomme med et genmæle.

Pressenævnet finder i denne sag ikke grundlag for at kritisere, at bladet ønskede at indhente en personlig kommentar fra klageren.

Da klageren var blevet kontaktet af bladet med henblik på at fremkomme med sin kommentar til de bragte påstande, men ikke ønskede at udtale sig, finder Pressenævnet herefter, at bladet ikke har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 26. maj 1999.

Et fagforeningsblad havde bragt kritisk omtale af forholdene på et hotel. Hotelejeren klagede og ønskede genmæle. De oplysninger, der var bragt, var overvejende de citerede personers subjektive opfattelse af forholdene, og klageren havde derfor ikke krav på et genmæle. Da klageren var blevet kontaktet af bladet med henblik på at fremkomme med sin kommentar, men ikke ønskede at udtale sig, havde bladet ikke tilsidesat god presseskik.