Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 36/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 36/1999

En mand har på egne vegne og på vegne af sin hustru klaget til Pressenævnet over forsiden og en artikel bragt i Ekstra Bladet den 23. marts 1999, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Forsiden havde hoved-overskriften "AFSLØRING STASI-AGENT PÅ EKSTRA BLADET LÆS SIDE 6, 7 OG LEDEREN SIDE 2".

Artiklen, der blev bragt på side 6-7 havde overskriften "STASI-SPION PÅ EKSTRA BLADET" og bl.a. følgende indhold

"En usædvanlig skupelløs og i hvert fald tidligere farlig dansk agent for det hemmelige østtyske politikorps Stasi bliver afsløret med denne artikel.

Hans navn er [A], 54 år. Han arbejdede for Stasi under dæknavnet "Apollo" fra 1981 til Murens fald 9. november 1989.

Mens Politiets Efterretningstjeneste (PET) holdt lav profil, infiltrerede han Ekstra Bladets redaktion og blev timelønnet medhjælper på brevkassen "System Danmark".

TO RUSSERINDER

Spionen "Apollo" har aldrig gjort rent bord over for sine omgivelser om sit arbejde for Stasi. Det er derfor nærliggende at tænke sig, at han har fortsat sin agentvirksomhed efter DDRs sammenbrud, men denne gang for Ruslands nye og meget aktive efterretningstjeneste.

Hans omgangskreds rummer mange østeuropæere. Han har været gift tre gange med polske kvinder. I 90'erne har han to gange været gift med russerinder. Den nuværende kone har bragt en voksen søn og den 13-årig datter til landet.

ANONYM PERSON

Kort før han kom på Ekstra Bladets lønningsliste, overtog han en lejlighed på tagetagen i Studiestræde 31 B kun få skridt fra redaktionen i København. På dørskiltet står "Københavns Borgerhjælp".

Men officielt bor [A] sammen med fru [B] på adressen (gadenavn og nr.), på Christianshavn. Her er der imidlertid intet navneskilt ved dørtelefonen, og han har adressebeskyttelse i folkeregistret.

INDYNDEDE SIG

[A]s største færdighed som Stasi-agent var at infiltrere, og den evne udnyttede han fuldt ud til at vinde den varmhjertede Sonja Dahlgaards tillid.

Allerede i efteråret 1995 stod han som leder af Vestegnens Borgerhjælp og Borgerhjælpens Oplysningsforbund fra sin daværende adresse i Hvidovre.

Men [A] er ikke nogen uegennyttig humanist. Det fremgår af talrige papirer, som Ekstra Bladet har fået udleveret fra Gauck-arkivet i Berlin. Hans sagsmappe hos Stasi under reg.nr. Rostock I/848/83 fylder adskillige ringbind og tegner billedet af en kynisk og beregnende person, der gør alt for penge, så længe han ikke selv bringes i fare.

Gennem sit stikkeri for Stasi var agenten "Apollo" således medvirkende til at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler.

Han angav sin polske svigerfar for kontra-revolutionær virksomhed i Polen, og han infiltrerede det polske Solidaritets kontor i København.

SYNDEREGISTRET

Derudover løste han 80'erne igennem forskellige spionage-opgaver i Danmark vendt mod danske interesser og leverede informationer om egnede spion-emner, der kunne hverves.

Og "Apollo" arbejdede ikke kun for de kontanter, han fik udbetalt af Stasi, skønt der var beløb imellem både 2000 og 3000 DM. Det hemmelige østtyske politikorps så gennem fingre med, at han drev en omfattende smugler-virksomhed med store mængder cigaretter mellem Polen, DDR, Vesttyskland og Danmark og tilskyndede ham endog til det.

Ved siden af smugleriet og belønningen fra Stasi havde han en overgang rufferi som bi-erhverv suppleret med indtægter fra socialt bedrageri. Det har han selv redegjort udførligt for over for Stasi.

BENÆGTER ALT

Vi har henvendt os til [A] for at få hans forklaring om sit samarbejde med Stasi.

- Jeg kender ikke noget til Stasi. I spilder jeres tid, siger manden, der i vinterens løb har hævet 26.800 kr. fra Ekstra Bladets kasse."

I tilknytning til denne artikel bragtes en artikel med overskriften "Dækkede sig bag Schlüter" og bl.a. følgende indhold

"ISHØJ-AFDELING

[A] meldte sig ind hos De Konservative i oktober 1982, men først 22. februar 1983 blev kontingentet indbetalt til partiafdelingen i Ishøj.

Det var så uheldigt, at netop i den periode var "Apollo" ikke fri til at varetage sine borgerlige forpligtelser. Kriminalpolitiet var i hælene på ham, og 8. december 1982 blev han varetægtsfængslet sammen med sin kompagnon E.L. for at indsmugle store mængder cigaretter til Danmark.

De to smuglere blev først løsladt 19. januar 1983, "

Artiklen blev ledsaget af et billede af klageren [A] med billedteksten "Den 54-årige [A] arbejdede for Stasi 1981-89, men blev afsløret, da han sneg sig ind på Ekstra Bladet" samt en faksimile af en "Auskunftsbericht" med følgende undertekst

"[A] begyndte sit arbejde for Stasi i 1981, men tilsyneladende har man mistænkt ham for at være dobbelt-spion, for den formelle registrering af ham som agent fandt først sted 3. juni 1983. Det fremgår blandt andet af dette dokument fra Stasi-arkiverne."

Billedet af klageren [A] blev efterfølgende anvendt i forbindelse med senere artikler i bladet.

Klagerne har anført, at bladet har bragt en lang række krænkende og skadelige oplysninger om dem. De har i den forbindelse navnlig gjort gældende, at bladet ikke har forelagt eller forsøgt at forelægge oplysningerne for dem forud for offentliggørelsen. Bladet har alene spurgt [A], hvad han ved om Stasi, og det har han afvist at besvare. Ved tidligere henvendelser på klagernes bopæl, hvor [A] ikke var hjemme, har bladets journalister ikke efterladt besked om, at [A] skulle kontakte dem, eller rettet skriftlig henvendelse til [A].

Klagerne har vedrørende de enkelte oplysninger i artiklen anført, at det er i strid med god presseskik, at artiklens tekst bibringer læserne det indtryk, at de aktuelt og sammen arbejder for den russiske efterretningstjeneste.

Klagerne har videre anført, at det er en krænkelse af privatlivets fred, at bladet oplyste klagernes fuldstændige adresse og [B]s navn, selv om bladet var bekendt med, at familien havde fået adressebeskyttelse i Folkeregistret.

Klagerne har herudover anført, at bladet ikke har forelagt de i øvrigt udokumenterede - beskyldninger om infiltration på Ekstra Bladets redaktion for [A], før de blev bragt i bladet. har i den forbindelse anført, at det er groft ærekrænkende at blive beskyldt for infiltration og udnyttelse af andres tillid, og at hans oprigtighed og sociale engagement er blevet draget i tvivl.

Klagerne har yderligere anført, at heller ikke beskyldningerne om rufferi, socialt bedrageri eller medvirken til fængsling af systemkritikere er dokumenteret eller blevet forelagt for forud for offentliggørelsen.

Klagerne har desuden anført, at bladet har forholdt sig fuldstændig ukritisk til oplysningerne fra det daværende Østtyskland. Disse oplysninger er i artiklerne tillagt samme sandhedsværdi og troværdighed som den, der gælder for officielle dokumenter udfærdiget af lovlige danske myndigheder eller domme afsagt af danske domstole.

Klagerne har endvidere anført, at det ikke kan være rigtigt, at bladet kan omtale en mere end 16 år gammel varetægtsfængsling.

Klagerne har vedrørende de anvendte billeder anført, at disse blev optaget for et par år siden i forbindelse med en sag, hvor [A] hjalp en familie mod danske myndigheders overgreb, og at billederne ikke har relation til den aktuelle sammenhæng.

Bladet har i en udtalelse anført, at [A] var Stasi-agent fra 1981 til 1989. Han har efter DDR's sammenbrud aldrig gjort rent bord hverken over for myndigheder eller offentligheden. Ekstra Bladet har gennem mange år haft den fast linie at afsløre Stasi-agenter. Det var derfor en grov provokation over for bladet, at [A] søgte ind på netop Ekstra Bladets redaktion uden at gøre opmærksom på sin fortid.

Bladet har videre anført, at det i forbindelse med afsløringen af [A] var journalistisk korrekt og i offentlighedens interesse at spørge, hvad [A]s motiv kunne være til at søge ind på bladet. En nærliggende tanke kunne være, at han har fortsat sin agentvirksomhed for den nye russiske efterretningstjeneste, KGB's efterfølger.

Bladet har i den forbindelse anført, at oplysningerne om [A]s østeuropæiske omgangskreds og skiftende hustruer er korrekte og relevante, at ingen af hustruerne af bladet er bragt i forbindelse med agentvirksomhed, og at de to adresser og omstændighederne omkring dem er korrekte oplysninger.

Bladet har vedrørende kontakten til [A] anført, at bladet besøgte adressen adskillige gange for at få fat i ham, men ingen svarede over dørtelefonen.

Bladet har yderligere anført, at oplysningerne om indtjening på prostitution og salg af smuglervarer samt øvrige oplysninger om illegale indtægter stammer fra [A]s oplysninger til sine føringsofficerer inden for Stasi.

Bladet har herudover anført, at det er patetisk, at jamrer over omtalen af varetægtsfængslingen henset til de ulykker, han har påført andre mennesker ved sin landsskadelige virksomhed, og at oplysningerne om hans meritter er relevante for, at offentligheden kan forstå hans liv som Stasi-agent og smugler.

Bladet har vedrørende anvendelsen af billedet anført, at klagen herover er uforståelig, idet samtlige dagblade kan nedlægge deres billedarkiver, hvis denne anvendelse er i strid med god presseskik.

Bladet har vedrørende klagen over, at artiklens oplysninger ikke er efterprøvede hos [A], anført, at bladets journalister opsøgte ham i baghuset i Studiestræde 31B, da de havde fundet ud af, at han opholdt sig der. De sagde til ham, at de gerne ville tale med ham om hans kontakt til Stasi. Da han svarede, at han ikke kender noget til Stasi, sagde den ene journalist, at han syntes, at de skulle gå ind og snakke om det alligevel. [A] svarede, at journalisterne spildte deres tid, og gik derefter tilbage til lejligheden.

Bladet har sammenfattende anført, at artiklerne udgør en præcis beskrivelse af klagerens mangeårige ulovlige aktiviteter. De bygger på grundig research, og klageren er givet mulighed for at kommentere materialet, hvilket han imidlertid afviste.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale indholdet af tyske Stasi-arkiver, og at dette gælder i særlig grad, når det heraf fremgår, at danskere har optrådt som agenter for fremmede stater.

Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere, at bladet har anvendt arkivbilledet af klageren til illustration af artiklerne.

Pressenævnet finder, at det til opfyldelsen af formålet med artiklen var unødvendigt at offentliggøre ægtefælles navn, klagernes nøjagtige adresse og det forhold, at de har adressebeskyttelse i folkeregistret.

Bladet har således på dette punkt tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af Ekstra Bladet.

Pressenævnet finder, at den omstændighed, at på forespørgsel har afvist at udtale sig om sit forhold til Stasi, med rette kunne opfattes som en afvisning af at tale med bladet i det hele taget. Da bladet faktisk har forsøgt at få klageren i tale, er der ikke sket en tilsidesættelse af god presseskik. Artiklens bemærkninger om mulig spionage fra klagerens side til fordel for den russiske efterretningstjeneste er imidlertid ikke antageliggjort. Ved alligevel at fremsætte disse bemærkninger har Ekstra Bladet også på dette punkt tilsidesat god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

Ekstra Bladet bragte den 23. marts 1999 en artikel med overskriften "STASI-SPION PÅ EKSTRA BLADET". I artiklen omtaltes bl.a. oplysninger fra tyske Stasi-arkiver om [A]s aktiviteter i årene 1981-1989. Herudover blev beskrevet, at [A] i en periode havde arbejdet på Ekstra Bladets brevkasse "System Danmark".

[A] og hans ægtefælle har klaget til Pressenævnet over omtalen, som de finder er i strid med god presseskik.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale indholdet af tyske Stasi-arkiver, og at dette gælder i særlig grad når det heraf fremgår, at danskere har optrådt som agenter for fremmede stater.

Pressenævnet finder ikke anledning til at kritisere, at bladet har anvendt arkivbilledet af klageren til illustration af artiklerne.

Pressenævnet finder, at det til opfyldelsen af formålet med artiklen var unødvendigt at offentliggøre ægtefælles navn, klagernes nøjagtige adresse og det forhold, at de har adressebeskyttelse i folkeregistret.

Bladet har på dette punkt tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af Ekstra Bladet.

København, den 26. maj 1999.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig."

Afsagt den 26. maj 1999.

Bladet havde bragt omtale af en person på grund af hans tidligere opgaver for Stasi. Det var i strid med god presseskik i den forbindelse at offentliggøre ægtefællens navn, deres adresse og det forhold, at de har adressebeskyttelse i folkeregistret. Nævnet udtalte kritik heraf og pålagde bladet at offentliggøre denne kritik.