Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 30/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 30/1999

Advokat [A] har klaget til Pressenævnet over en række artikler bragt i Replik (HK), nr. 3, marts 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Bladets forside lød

"Et liv i angst

Ansatte i stribevis har måttet søge lægehjælp efter nærkontakt med arbejdsmiljøet hos advokat [A]. Han er nu meldt til Arbejdstilsynet.

Side 4-8"

Den første artikel havde overskriften "Advokat igen meldt til Arbejdstilsynet" og følgende indhold

"Gennem de seneste 15 år er stribevis af ansatte hos advokat [A] brudt psykisk sammen angiveligt på grund af arbejdsmiljøet nu forsøger HK i Hobro atter at sætte en stopper for den psykiske terror, som man mener finder sted på advokatkontoret.

Storproducent af knuste tilværelser og psykiske sammenbrud.

Det kunne være overskriften på livet hos advokat [A], [bynavn] ved Hobro. Hans hyppigt skiftende syv-otte ansatte har været en fast indtægtskilde for områdets læger. Ansatte i stribevis har gennem de seneste 15 år måttet søge lægehjælp efter nærkontakt med arbejdsmiljøet hos den efterhånden berygtede advokat.

Nu har HK i Hobro igen meldt ham til Arbejdstilsynet på grund af de stærkt belastende psykiske forhold, som man mener hersker på arbejdspladsen. Beskrivelser fra tidligere ansatte lader ingen tvivl tilbage om, at her føler man, at man lever under noget, der næsten kunne ligne et terror-regime.

Allerede i 1990 forsøgte HK i Hobro at skaffe bedre forhold for de ansatte ved at anmelde advokaten til Arbejdstilsynet. På det tidspunkt havde man hos HK lavet en opgørelse over, hvor mange medlemmer der de seneste syv år havde forladt advokatkontoret på grund af de psykiske arbejdsforhold.

57 blev det til dengang for næsten 10 år siden.

ARBEJDSTILSYNET BLEV STOPPET

Arbejdstilsynets forsøg på at bedre det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte led dengang skibbrud, fordi den fagligt set meget kompetente advokat behændigt fik spændt ben for bestræbelserne.

Da tilsynets folk aflagde besøg på virksomheden, havde advokaten forbudt sine ansatte at tale med dem. Da tilsynet så uden for arbejdstid alligevel fik talt med dem, blev [A] så rasende, at han klagede direkte til daværende arbejdsminister Henning Dyremose, som derefter fik stoppet Arbejdstilsynets undersøgelse.

Dyremoses efterfølgende, Knud Erik Kirkegaard, havde imidlertid en anden holdning og gav den lokale kreds af Arbejdstilsynet lov til at udføre sin tilsynspligt hvilket dog ikke hjalp stort, da på det tidspunkt havde fået samtlige ansatte til at skrive under på, at de ikke ønskede at tale med tilsynet.

MENNESKEFJENDSK ARBEJDSPLADS

Næsten ti år efter er [bynavn]-advokatens arbejdsplads fortsat en sikker leverandør af kunder til områdets læger og psykologer, og han er nu atter meldt til Arbejdstilsynet, der med en ny arbejdsmiljølov i hånden har gode chancer for at sætte en stopper for tilstandene.

- Fra 1996 til 1998 kan jeg se, at vi har haft otte medlemmer med en meget kortvarig ansættelse hos [A]. Det er altså cirka én i kvartalet, der har forladt arbejdspladsen. Her i HK kommer de ofte grædende, og adskillige har måttet søge læge eller hjælp hos psykolog for at blive til mennesker igen, selv om de kun har været på den arbejdsplads i få måneder. Vi har derfor atter meldt ham til Arbejdstilsynet, og vi forsøger nu også at få ham frakendt retten til at have elever - eleverne behandler han nemlig endnu værre end de øvrige ansatte, hvilket ikke siger så lidt. Det er simpelthen den mest menneskefjendske arbejdsplads, jeg nogensinde har haft det uheld at støde på gennem mine mange år i dette job, fortæller faglig sekretær hos HK i Hobro, Ib Thomsen."

Den anden artikel havde overskriften "Tabte sig syv kilo på blot tre måneder" og følgende underrubrik

"Søvnløshed, hovedpine og nervøse opkastninger var hverdag for ansatte hos advokat [A].

De var panisk angste for deres arbejdsgiver, fortæller to tidligere medarbejdere."

Denne artikel omhandlede de oplevelser, to tidligere medarbejdere hos klageren har haft som ansatte i firmaet.

Den tredje artikel havde overskriften "Advokat uden fuldmægtige" og lød

""Angst er også en slags slankekur", lød overskriften for fem år siden i djøf-Bladet fagbladet for Danmarks Jurist- og Økonomforbund, der ønsker [A] frakendt retten til at uddanne advokater. Selv forstår [A] ikke et ord af kritikken.

Det er ikke alene elever og advokatsekretærer, der er sendt ud af døren hos advokat [A] med psykiske skader og efterfølgende behov for psykolog-hjælp.

Også advokatfuldmægtige, der i hvert fald aldersmæssigt er bedre rustede end en kontorelev, har måttet forlade arbejdspladsen.

Tilbage i 1995 kunne djøf-Bladet, fagblad for Danmarks Jurist- og Økonomforbund, berette om rystende forhold

Under overskriften "Angst er også en slags slankekur" beskrev bladet, hvordan [bynavn]-advokaten havde "forbrugt" ikke færre end ni advokatfuldmægtige på blot fem år. Overskriften dækkede over, at de mistrivedes på jobbet, at én på kort tid havde tabt sig fem kilo, at det var et liv præget af opkastninger, hovedpiner og stress kort sagt samme symptomer, som medarbejderne har i dag. Nu gælder det blot HK'erne, da ikke længere kan have advokatfuldmægtige.

GIK TIL MINISTEREN

De rystende arbejdsforhold fik nemlig DJØF til at henvendelse sig til daværende justitsminister Bjørn Westh om sagen

"Kære Bjørn Westh. I vedlagte nummer af djøf-Bladet er omtalt et eksempel på forholdene hos en advokat i Nordjylland. Den helt åbenbare mangel på instruktion og vejledning af fuldmægtigene er efter Foreningens erfaring desværre ikke et enkeltstående eksempel. Foreningen vil derfor opfordre Justitsministeren til at arbejde for, at der skabes den fornødne hjemmel i retsplejeloven til at fratage advokater retten til at have autoriserede fuldmægtige."

INGEN FULDMÆGTIGE

Forbundets forsøg på at få [A] frakendt retten til at have "juridiske lærlinge" er foreløbig ikke mundet ud i konkret lovgivning. Forslaget blev sendt i udvalg, hvor enighed ikke kunne opnås, og der står sagen i dag.

DJØF overvejer i øjeblikket sit næste træk for at nå målet og er åbent over for et samarbejde med andre fagforbund i den sag, oplyser en kilde i forbundet, der ønsker at være anonym.

Ifølge samme kilde er det dog foreløbig slut med, at [A] har juridiske fuldmægtige

- Advokatrådet tog dengang en snak med ham om forholdene, og det endte med, at [A] så over for Rådet tilkendegav, at han ville holde op med at have fuldmægtige, og det har han så vidt vides ikke haft siden, oplyser kilden, der er godt inde i sagsbehandlingen om [A].

DET ER LØGN

Replik har naturligvis indhentet en kommentar fra [A] til påstandene fra flere sider om, at forholdene på hans kontor er stærkt psykisk belastende. Det stiller han sig helt uforstående overfor.

- Det gør mig da ondt, at der nu igen skal skrives om det, og det er dybt generende. At 57 HK'ere skulle have sagt op på syv år er løgn. At nogle har skullet psykolog-behandles efter job hos mig er nyt for mig. Jeg tror ikke, at jeg hårdere ramt af udskiftninger blandt personalet end andre, men i den anden ende har jeg en forfærdelig HK-afdeling, som forfølger mig, siger [A], der også hævder, at Repliks kilde hos DJØF taler usandt.

- Jeg har slet ikke hørt om, at der skulle være problemer omkring fuldmægtige og DJØF. Det er rigtigt, at jeg de sidste fem år ikke har haft fuldmægtige, men det skyldes, at der ikke er arbejde til dem. Jeg har aldrig drøftet min behandling af fuldmægtige med Advokatrådet, hævder [A] og afbryder interviewet med henvisning til, at han skal i retten."

Den sidste artikel havde overskriften "En dyr herre for samfundet" og følgende underrubrik

"Arbejdsmiljø-eksperter er enige om, at der bør kunne gribes ind mod arbejdsgivere som [A], der koster samfundet formuer i behandler-systemet."

I denne artikel blev bragt citater fra en arbejdspsykolog, der tidligere var tilknyttet arbejdstilsynet samt fra HK og Arbejdstilsynet.

Klageren har anført, at artiklernes form kun kan have til formål at krænke og nedsætte hans personlige anseelse som erhvervsdrivende og menneske.

Klageren har videre anført, at artiklens oplysninger er dels urigtige dels fordrejet til ukendelighed. Der er således ikke bragt korrekte meddelelser.

Klageren har generelt anført, at det ikke er kontrolleret, om de oplysninger, der gives, er korrekte og relevante, ligesom der ikke er udvist den fornødne kritik over for nyhedskilden, HK-Hobro, hvis udsagn man som journalist kunne forudse var farvet af organisationsmæssige/personlige interesser, eller som her en ren skadevoldende hensigt.

Vedrørende artiklen "Advokat uden fuldmægtige" har klageren anført, at den artikel i DJØF-bladet, der er henvist til, ikke omtalte, at det var klagerens advokatkontor, der blev beskrevet, og dette fik klageren først oplyst længe efter offentliggørelsen af artiklen. Først med referatet i artiklen i Replik blev der udtrykkelig sat navn på advokaten. Klageren har ikke fået lejlighed til at kommentere artiklen i DJØF-bladet, hverken over for dette blad eller over for Replik.

Klageren har vedrørende denne artikel nærmere anført, at han gjorde journalisten opmærksom på, at der i de sidste 5-6 år ikke havde været sagsmæssigt grundlag for beskæftigelse af en advokatfuldmægtig på kontoret. Klageren har videre anført, at der ikke findes en aftale mellem Advokatrådet og ham om, at han ikke skal beskæftige fuldmægtige, og at noget sådant i øvrigt falder uden for Advokatrådets område.

Klageren har vedrørende artiklernes citater fra arbejdspsykologen anført, at hun i 1989 udførte opgaver over for kontoret, som var i strid med den daværende arbejdsmiljølov.

Klageren har yderligere anført, at der i bladet er gengivet dele af skrivelser eller interviews med to tidligere ansatte. Klageren har i relation hertil nøje begrundet, hvorfor han mener, at de to tidligere ansatte er behandlet korrekt i forbindelse med deres afsked fra hans kontor. Klageren har desuden anført, at HK har brudt de gældende forhandlingsregler ved at føre en hetzagtig kampagne mod advokatkontoret uden forinden at forelægge eventuelle problemer for Arbejdsgiverforeningen og ham selv forinden.

Klageren har herudover anført, at han i skyndingen besvarede nogle spørgsmål fra journalisten, idet denne ikke var præsenteret i omstillingen. Der er derimod fra bladets side ikke sket en særlig efterprøvelse af artiklernes oplysninger. Klageren har nærmere anført, at han ikke har haft mulighed for at orientere journalisten om reglernes indhold. Klageren har endvidere anført, at han ikke har haft mulighed for at kommentere oplysningerne fra den tidligere kontorelev.

Klageren har yderligere anført, at det forhold, at han ikke har anmodet om genmæle over for bladet ikke kan tages til indtægt for, at han anser artiklernes oplysninger for at være korrekte.

Klageren har anført, at artiklerne indeholder en del injurierende udtalelser, hvilket det er i strid med god presseskik at viderekommunikere.

Klageren har anført, at det er en skærpende omstændighed, at der er bragt fotos af såvel kontorets facade som tegninger, hvis formål er at latterliggøre den omtalte person.

Bladet har i en udtalelse anført, at formålet med artiklerne ikke som hævdet af klageren er at krænke eller nedsætte klagerens personlige anseelse. Artiklerne skal derimod ses som en del af bladets formål som faglig organisation, nemlig at informere om aktuelle problemstillinger af såvel konkret som generel karakter. Bladet har således sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø ved gennem artiklerne om klagerens advokatforretning at belyse de skadelige virkninger af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Bladet har videre anført, at artiklerne derfor ikke indeholder tilkendegivelser af journalistisk art, der går videre end dette formål tilsiger, ligesom der heller ikke er ukorrekte oplysninger i artiklen.

Bladet har herudover anført, at klageren af journalisten er blevet foreholdt de konkrete oplysninger, der fremgår af artiklen, og at klagerens svar fremgår af artiklen, samt at klageren ikke har anmodet bladet om et genmæle, hvilket må tages til udtryk for, at klageren ikke selv mener, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger.

Bladet har yderligere anført, at forsiden henviser til de udtalelser, der er indhentet fra tidligere medarbejdere, og er essensen af disse udtalelser. Vedrørende de enkelte overskrifter har bladet anført, at der er dækning herfor i artiklerne, og vedrørende illustrationerne har bladet anført, at billedet under overskriften "En dyr herre for samfundet" ikke er en billedcollage, der er lavet af et billede af klageren, og at illustrationerne generelt er af en sådan kunstnerisk karakter, at ingen vil anse dem for andet og mere end illustrationer af problemstillingen.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet finder, at det er relevant for et fagforeningsblad at beskæftige sig med psykisk arbejdsmiljø på kontorer såvel generelt som på bestemte, nærmere anførte kontorer.

Pressenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om der i bladet er bragt eller gengivet injurierende udtalelser, hvilket heller ikke er afgørende for, om god presseskik er tilsidesat.

Nævnet kan endvidere ikke foretage en bevisførelse om de faktiske forhold på advokatkontoret.

Da bladet har forelagt de oplysninger i artiklerne, der vedrører klageren, for denne forud for offentliggørelsen, og da bladet har gengivet klagerens kommentarer hertil, finder Pressenævnet, at bladet ikke har tilsidesat god presseskik i forbindelse med den pågældende artikelserie.

Afsagt den 26. maj 1999.

Et fagforeningsblad bragte omtale af det psykiske arbejdsmiljø på klagerens advokatkontor. Pressenævnet udtalte, at emnet var relevant for bladet. Da bladet havde forelagt de oplysninger i artiklerne, der vedrørte klageren, for denne forud for offentliggørelsen, og da bladet havde gengivet klagerens kommentarer hertil, var god presseskik ikke tilsidesat.