Ankestyrelsens principafgørelse A-21-99 om særlige udgifter - driftsudgifter til invalidebil - revalidering

Ankestyrelsens principafgørelse A-21-99 om særlige udgifter - driftsudgifter til invalidebil - revalidering

Resume

Ansøger var ikke berettiget til dækning af driftsudgifter til hjælpemiddelbil i forbindelse med revalidering, men alene til tilskud til kørsel efter laveste sats i henhold til statens regler herom.

Driftsudgifterne til ansøgers bil kunne således ikke anses for en nødvendig følge af hendes nedsatte fysiske funktionsevne.

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 63, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 63

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 82

Vejledninger

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 287

Sagsfremstilling

Ansøger havde fået bevilget revalidering til HA-uddannelsen.

Hun havde tidligere fået bevilget en invalidebil efter bistandslovens § 58, og i forbindelse hermed også fået hjælp til afholdelse af driftsudgifterne til bilen.

I september 1998 meddelte socialcentret, at med virkning fra den 1. januar 1999 ville der ske ændringer i bevilling af udgifter til ansøgers invalidebil.

Fremover ville hun således kun få dækket udgifter til kørsel efter statens laveste takst.

Forsikringsudgifter og anden form for vedligeholdelsesudgifter ville således ikke kunne dækkes.

Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre socialcentrets afgørelse.

Nævnet fandt således ikke, at ansøger var berettiget til dækning af driftsudgifter til hendes bil i forbindelse med revalideringen, men alene til tilskud til kørsel efter laveste sats i henhold til statens regler herom.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at kommunen kan give tilskud til kørsel i egen bil efter laveste sats i henhold til statens regler herom, hvis en revalidend ikke kan benytte offentlige transportmidler af helbredsmæssige eller geografiske grunde.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde ansøger opmærksom på, at driftsudgifterne til bilen var en nødvendig følge af, at det var nødvendigt for hende at have bil for at fungere på lige fod med alle andre, f.eks. med hensyn til studium.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om driftsudgifter vedrørende en invalidebil, der benyttes i forbindelse med revalidering, er en sådan særlig udgift, som der kan gives støtte til i henhold til aktivlovens § 63.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var berettiget til dækning af driftsudgifter til hendes invalidebil i forbindelse med revalidering efter aktivlovens § 63, stk. 1, men alene til tilskud til kørsel efter laveste sats i henhold til statens regler herom.

Ankestyrelsen henviste til aktivlovens § 63, stk. 1, hvorefter der kan ydes hjælp til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det af pkt. 287 i Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik fremgår, at såfremt en revalidend ikke kan benytte offentlige transportmidler af helbredsmæssige eller geografiske grunde, kan der gives tilskud til kørsel i egen bil efter laveste sats i henhold til statens regler herom.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der dermed kunne ydes hjælp til dækning af yderligere udgifter såsom de omhandlende driftsudgifter.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund ikke, at ansøgers driftsudgifter til hendes bil kunne anses for en nødvendig følge af hendes nedsatte fysiske funktionsevne.

Ansøger fandtes derfor ikke berettiget til at få udgifterne dækket, jf. § 63.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.