Legislator Case Law & Legislation
W19990935725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse R-1-99 om kommune - klageberettiget - amtskommune - bil

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1999 9357 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse R-1-99 om kommune - klageberettiget - amtskommune - bil

KEN#LOKDOK23 1999 9357 Historic

Resume

En kommune kunne ikke klage over amtskommunens tilkendelse af støtte til køb bil, idet en kommune ikke er klageberettiget, når amtskommunen træffer en 1. instansafgørelse efter den sociale lovgivning.

KEN#LOKDOK23 1999 9357 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

30-05-2009

Love

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 60, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 - § 99, stk. 4

Sagsfremstilling

Amtskommunen bevilgede støtte til køb af bil i henhold til servicelovens § 99 og bilbekendtgørelsens §§ 1, 2 og 9.

Amtskommunen bevilgede endvidere tilskud til de særlige indretninger, der var krav om i ansøgers kørekort.

Kommunen klagede til nævnet over amtskommunens afgørelse.

Nævnet meddelte kommunen, at denne ikke kunne klage over amtskommunens afgørelse om tilkendelse af bilstøtte efter servicelovens § 99.

Nævnet begrundede dette med, at det fremgår af retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, at det kun er den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen, når det er kommunen eller amtskommunen, der som 1. instans har truffet afgørelse efter den sociale lovgivning.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen over afvisningen og anførte, at man ønskede, at Ankestyrelsen optog sagen til behandling i henhold til retssikkerhedslovens § 63, da kommunen var af den opfattelse, at det sociale nævn havde afvist sagen på et forkert grundlag.

Det var endvidere anført, at kommunen var af den opfattelse, at ansøgers kørselsbehov ville kunne tilgodeses ved andre ordninger.

Anken blev behandlet i principielt møde med henblik på præcisering af, hvem der er klageberettiget, når det er kommunen eller amtskommunen, der som 1. instans har truffet afgørelse efter den sociale lovgivning.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne klage over amtskommunens afgørelse om tilkendelse af støtte til køb af bil og tilskud til særlig indretning i henhold til kørekortskrav.

Begrundelsen var, at en kommune ikke har ret til at klage over en amtskommunes 1. instansafgørelse efter den sociale lovgivning.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det fremgår af retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, at "de afgørelser, som kommunen og amtskommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn.

Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen".

Princippet i bistandslovens § 15a om at en kommune kunne påklage en 1. instans afgørelse er således ikke videreført i retssikkerhedsloven.

Ankestyrelsen var derfor enig med nævnet i, at kommunen ikke kunne påklage amtskommunens afgørelse om bilstøtte til nævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →