DK
Ankestyrelsens principafgørelse P-26-99 om behandling - tildeling - pension - følger efter kræft - interferon
Statutory Text (3 Articles)
Ankestyrelsens principafgørelse P-26-99 om behandling - tildeling - pension - følger efter kræft - interferon
Resume
Ankestyrelsen tilkendte mellemste førtidspension til en ansøger med en kræftlidelse i knoglemarven, der på trods af behandling med kemoterapi og efterfølgende knogletransplantation ikke var helbredt, men holdt i ro ved behandling med interferon.
Behandlingen medførte udtalt træthed og influenzalignende symptomer.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger på grund af kræftlidelsen indenfor kortere tid skulle genoptage behandlingen med kemoterapi, evt.
suppleret med fornyet knogletransplantation.
På grund af usikkerheden om udviklingen af sygdommen, fandt Ankestyrelsen samtidig, at sagen skulle optages til kontrol i kommunen 2 år fra afgørelsen.
Kassation
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Love
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15
Note
Se også SM P-9-99
Sagsfremstilling
En 49-årig kvinde, der tidligere havde været beskæftiget i billetbureau, fik i 1996 konstateret myelomatose (kræft i knoglemarven).
Hun blev behandlet med kemoterapi og efterfølgende knoglemarvstransplantation.
Alligevel blev hun ikke helbredt for sin kræft og blev sat i varig behandling med interferon 3 gange ugentligt.
Dette medførte udtalt træthed og influenzalignende symptomer.
Hun var fortsat ikke helbredt for kræften, der blev holdt i ro med den givne behandling.
Ansøger søgte på baggrund heraf om førtidspension, og i december 1998 tilkendte kommunen forhøjet almindelig førtidspension.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på den diagnosticerede myelomatose, der blev behandlet med kemoterapi med rimelig effekt.
Denne afgørelse blev tiltrådt af nævnet.
Under sagens behandling i Ankestyrelsen fremkom lægelige udtalelser fra hospitalet, hvor det fremgik, at ansøger havde en uhelbredelig kræftsygdom i knoglemarven, der resten af hendes liv skulle behandles, enten med interferon med tilhørende bivirkninger eller fornyede behandlinger med kemoterapi, evt.
suppleret med fornyet transplantation.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring/uddybning af tidligere SM P-9-93, hvor der blev tilkendt førtidspension til ansøgere, der havde været i behandling for kræftlidelser og anset helbredt herfor, men havde varige helbredsmæssige følger af behandlingen.
Afgørelse
Ansøgeren opfyldte betingelserne for mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1, da erhvervsevnen varigt var nedsat med omkring 2/3, men ikke til en ubetydelighed.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde en kræftlidelse i knoglemarven, der på trods af behandling med kemoterapi og efterfølgende knoglemarvstransplantation ikke var helbredt, men holdt i ro ved behandling med interferon 3 gange ugentligt, der medførte udtalt træthed og influenzalignende symptomer.
Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at ansøger på grund af kræftlidelsen indenfor kortere tid skulle genoptage behandlingen med kemoterapi, evt.
suppleret med fornyet knogletransplantation.
På grund af usikkerheden om udviklingen af sygdommen, fandt Ankestyrelsen samtidig, at sagen skulle optages til kontrol i kommunen 2 år fra afgørelsen.