Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 22/1999

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 22/1999

K og K har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i Søndagsavisen i Danmarks Radio den 17. januar 1999 samt efterfølgende kortere indslag i TV-Avisen den 18. januar 1999, den 2., 7. og 8. februar 1999, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget den 17. januar 1999 omhandlede det tyske forsikringsselskab Hamburg-Mannheimer, og forsikringsselskabets markedsføring blev fremstillet i en stærkt kritisk form. Som en del af indslagene blev anvendt digitalt slørede optagelser af klagerne, der er partnere i Hamburg-Mannheimer. Optagelserne var foretaget med skjult kamera, mens klagerne hver især besøgte samme potentielle kunde. De kortere indslag de øvrige dage viste klip fra den første udsendelse.

Klagerne har anført, at de i forbindelse med kundebesøgene er at betragte som provisionslønnede sælgere.

Klagerne har videre anført, at de uden deres vidende og uden efterfølgende orientering måtte se sig selv udhængt i fjernsynet som løgnere og bondefangere. Klagerne har i den forbindelse anført, at de helt uberettiget blev hængt ud gennem brugen af skjult kamera, idet Danmarks Radio ikke slørede de pågældende tydeligt, og i et klip blev den ene af klagerne praktisk taget ikke sløret. Hertil kommer, at stemmerne var let genkendelige, og det var helt unødigt for udsendelsens formål og indhold, at klagerne uden videre kunne identificeres.

Klagerne har yderligere anført, at de begge er blevet genkendt i vidt omfang.

Klagerne har herudover anført, at Danmarks Radios dokumentation består af ganske korte citater fra de to samtaler, der varede henholdsvis ca. 30 minutter og ca. 1½ time.

Klagerne har endelig anført, at der for udsendelse af optagelser med skjult kamera må gælde den yderste påpasselighed fra mediernes side af hensyn til objektiv orientering af seerne om de faktiske omstændigheder og en loyal behandling af de optagende personers indsats både indholdsmæssigt og for så vidt angår en sløring af de pågældende identitet, hvor denne ikke er absolut nødvendiggjort af indslagets indhold. Danmarks Radio har valgt ikke at foretage tilstrækkelig sløring, selv om det ikke havde forringet indholdet af udsendelsen, og man har ikke overholdt et rimeligt krav om tilstrækkelig orientering af seerne om optagelsernes forudsætninger.

Danmarks Radio har i en udtalelse om klagen anført, at det må være korrekt at anføre, at klagerne lyver over for kunderne, idet klagerne ved fortielser gav indtryk af, at de indbetalte penge på et givet tidspunkt bliver tilbagebetalt til kunden, og dette er ikke tilfældet.

Danmarks Radio har videre anført, at forudsætningerne for at bringe optagelser foretaget med skjult kamera har været overholdt, idet offentliggørelsen tjente en samfundsmæssig interesse, der klart oversteg hensynet til de personer, der blev optaget med skjult kamera, og idet den fornødne journalistiske dokumentation ikke kunne skaffes uden brug af skjult kamera.

Danmarks Radio har endelig anført, at anonymiseringen havde en sådan karakter, at kun den nærmeste familie og den nærmeste omgangskreds kunne genkende de medvirkende, mens den tilfældige seer, som ikke i forvejen kendte de pågældende, ikke ville kunne genkende dem.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagerne ikke har bestridt, at der var grundlag for at offentliggøre de optagelser, der var fortaget med skjult kamera. Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det også efter nævnets opfattelse i denne sag var berettiget at anvende de optagelser, der var foretaget med skjult kamera.

Pressenævnet finder imidlertid, at det var unødvendigt for udsendelsens formål og indhold, at klagerne der var tilfældigt valgte medarbejdere i det firma, Danmarks Radio ønskede at undersøge - kunne identificeres, og nævnet lægger på grundlag af klagernes oplysninger til grund, at klagerne blev genkendt af andre end blot deres nærmeste familie og nærmeste omgangskreds.

Pressenævnet finder derfor, at Danmarks Radio burde have foretaget en mere effektiv sløring af klagernes identitet. Da dette ikke skete, har Danmarks Radio tilsidesat god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i anledning af et indslag bragt i Søndagsavisen den 17. januar 1999 og senere klip herfra.

Indslaget viste to sælgere fra det tyske forsikringsselskab Hamburg-Mannheimer, optaget med skjult kamera mens de besøgte en potentiel kunde.

Sælgerne, der var sløret digitalt, har klaget til Pressenævnet over, at sløringen var utilstrækkelig.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at det var berettiget at anvende de optagelser, der var foretaget med skjult kamera. Imidlertid var det unødvendigt for udsendelsens formål og indhold, at klagerne der var tilfældigt valgte medarbejdere i det firma, Danmarks Radio ønskede at undersøge - kunne identificeres. Nævnet lægger på grundlag af klagernes oplysninger til grund, at de blev genkendt af andre end blot deres nærmeste familie og nærmeste omgangskreds.

Pressenævnet finder derfor, at Danmarks Radio burde have foretaget en mere effektiv sløring af klagernes identitet. Da dette ikke skete, har Danmarks Radio tilsidesat god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

København, den 14. april 1999.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og Erling Fugl."

Afsagt den 14. april 1999.

Tv-stationen havde bragt en reportage om et forsikringsselskab. I reportagen blev bragt klip, optaget med skjult kamera, der viste to forsikringssælgere. De to sælgere klagede over indslaget. God presseskik var tilsidesat, idet sløringen af personerne ikke var tilstrækkelig effektiv. Tv-stationen blev pålagt at bringe et resumé af nævnets kendelse.