Nyt fra Ankestyrelsen - fleksjob - af ankechef Karin Rasch og fuldmægtig Ellen Tofte Larsen

Nyt fra Ankestyrelsen - fleksjob - af ankechef Karin Rasch og fuldmægtig Ellen Tofte Larsen

Dagpengeloven

På sygedagpengeområdet har Ankestyrelsen senest behandlet 2 principielle sager om, hvorvidt fleksjob kan sidestilles med revalidering efter dagpengeloven. Det blev slået fast, at revalidering i dagpengelovens forstand alene sigter mod at bringe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Forinden havde Dagpengeudvalget behandlet en sag om samme spørgsmål.

Efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, kan dagpengeperioden forlænges udover varighedsbegrænsningen på 52 uger, hvis revalidering, herunder arbejdsprøvning, er overvejende sandsynlig.

Dagpengeudvalget traf afgørelse om, at fleksjob ikke kunne sidestilles med revalidering. Udbetalingen af dagpenge kunne derfor ikke fortsætte i ventetiden på etablering af fleksjob.

Afgørelsen er offentliggjort som SM D-6-99.

I den nævnte sag var den sygemeldte umiddelbart klar til at påtage sig et fleksjob.

Ankestyrelsen antog senere en sag til principiel behandling, hvor der i en afklarende/forberedende fase skulle iværksættes foranstaltninger i form af arbejdsprøvning inden fleksjobbet kunne etableres.

I pkt. 327 i vejledningen til aktivloven er det anført, at lovens revalideringsbestemmelser kan bruges med henblik på at sætte en person i stand til at påtage sig et fleksjob, og efter aktivlovens § 47, stk. 4, beholder revalidenden det hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering. Kunne det medføre, at dagpengene kunne fortsætte efter bestemmelsen i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1?

Ankestyrelsen kom frem til, at dagpengeperioden ikke kunne forlænges i en sådan situation.

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, altid har været fortolket således, at forlængelse forudsatte, at der var tale om revalidering/arbejdsprøvning med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Ankestyrelsen tog endvidere udgangspunkt i aktivlovens trinvise opbygning: først regler om støtte til personer, der umiddelbart er klar til arbejdsmarkedet (kapitel 4), derefter bestemmelser om støttemuligheder med henblik på at gøre en person i stand til at blive selvforsørgende (kapitel 6) og endelig regler om fleksjob og skånejob til personer med nedsat erhvervsevne (kapitel 7).

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at alle muligheder for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår ifølge aktivlovens § 71 skal være udtømte, før der kan tilbydes fleksjob.

Afgørelsen er udsendt som SM D-7-99.

En anden sag blev antaget til principiel behandling med henblik på afklaring af, om fleksjob kan sidestilles med revalidering i henhold til den dagældende bestemmelse i § 53, stk. 2, i dagpengebekendtgørelsen (nu § 41, stk. 4, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998). Efter denne bestemmelse, som mest bruges inden varighedsbegrænsningens indtræden, skal udbetalingen af dagpenge ophøre, når helbredstilstanden er stationær, og kommunen ikke skønner, at sikrede er berettiget til social pension eller revalidering.

I denne sag blev der - ikke overraskende - på tilsvarende måde truffet afgørelse om, at fleksjob ikke kunne sidestilles med revalidering. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens revalideringsskøn efter bekendtgørelsen § 53, stk. 2, ifølge praksis forudsatte, at der var tale om revalidering, herunder arbejdsprøvning, med sigte på at vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår, og på at mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes fleksjob.

Afgørelsen er udsendt som SM D-8-99.

Pensionsloven

Ansøgeren havde af kommunen fået afslag på førtidspension og i stedet tilbud om et fleksjob med 50% løntilskud.Ansøgeren ankede for at få førtidspension og anførte, at når kommunen havde anset ham for berettiget til et fleksjob med 50% løntilskud, måtte det samtidig betyde, at kommunen havde vurderet, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Han mente derfor, at kommunen burde havde givet ham mulighed for at vælge mellem fleksjob og førtidspension.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og det sociale nævn i, at ansøgerens helbredstilstand ikke berettigede ham til førtidspension, idet han skønnedes at have mulighed for at påtage sig et erhvervsarbejde, hvor der blev taget hensyn til skånebehov som følge af helbredstilstanden.

Det forhold, at kommunen havde godkendt ansøgeren til et fleksjob med 50% løntilskud bevirkede ikke, at han dermed også opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at varighedsbegrebet i relation til fleksjob ikke forudsætter, at arbejdsevnen er stationær, men at det er en betingelse, at arbejdsevnen ikke kan øges gennem revalidering, og at nedsættelsen ikke er rent forbigående.Tilkendelse af førtidspension på rent helbredsmæssigt grundlag forudsætter, at erhvervsevnen er varigt nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet , og at der ikke er mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kan antages mere varigt at forbedre erhvervsevnen.

Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at styrelsen forudsatte, at kommunen fulgte det givne tilbud om et fleksjob op med et konkret tilbud herom.

Afgørelsen er udsendt som SM P-3-99.

Resumé

Fra den 1. juli 1998 er de tidligere regler om beskyttet beskæftigelse og skånejob mv. blevet afløst af bestemmelserne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen/Dagpengeudvalget har behandlet en række sager om de nye regler, hvoraf 4 skal omtales her, 3 vedrørende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og 1 om lov om social pension.