Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 127/1998
Statutory Text (3 Articles)
§13: Eksklusion af medlemmer: Det enkelte medlems private holdning til vaccination står frit. I tilfælde af private udtalelser til offentlige medier påhviler det det enkelte medlem at klargøre, at der tales på egne og ikke foreningens vegne. Overtrædelse heraf er eksklusionsgrund."
Bladet har i en udtalelse anført, at det er bladets klare målsætning at bringe dokumenteret og saglig oplysning. Hvis bladet har bragt en forkert oplysning, rettes det. Det har betydning at få rettelser bragt så hurtigt som muligt, idet læserne næppe husker mere end et par måneder bagud.
Bladet har videre anført, at bladet afviste at bringe klagerens oprindelige genmæle, dels fordi det var for langt, dels fordi bladet ikke er et debatblad.
Da klageren afviste, at bladet kunne bringe det genmæle, bladet selv havde foreslået, anså bladet sagen som slut. Bladet har ikke tidligere set den seneste formulering af klagerens genmælekrav, der er både kortere og mere moderat end det først tilsendte.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler
Pressenævnet lægger til grund, at bladet forud for artiklens offentliggørelse søgte oplysninger om klageren og om vaccinationsmodstandere fra forskellige kilder, men ikke fra klageren selv. Pressenævnet finder, at bladet inden offentliggørelsen burde have indhentet oplysninger om foreningen fra denne selv.
Da det er ubestridt, at der er bragt forkerte oplysninger i artiklen, og da disse oplysninger har en karakter, der kan skade klageren, er klageren berettiget til at få optaget et genmæle i bladet. Klageren har dog ikke krav på at få bragt oplysninger, der udgør et supplement til de oplysninger, der skal korrigeres med genmælet.
Bladet har ikke bragt et genmæle som formuleret af klageren eller bladet selv.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Helse i overensstemmelse med lovens § 39 at offentliggøre følgende
"Pressenævnet har pålagt Helse at bringe følgende genmæle
Helse har i en artikel "MFR vaccinen taber terræn" (9/98) omtalt foreningen Vaccinationsforum.
Artiklen er opbygget på en sådan måde, at læseren kan få det fejlagtige indtryk, at Vaccinationsforums medlemmer er vaccinationsmodstandere. Endvidere er artiklen skrevet på en sådan måde, at den giver læseren indtryk af, at Vaccinationsforums medlemmer er tilhængere af Rudolf Steiners antroposofi og at foreningen arrangerer smittekæder. Oplysningerne om foreningen bygger ikke på oplysninger, der er hentet hos foreningen eller fra skriftligt materiale fra foreningen. Beskrivelsen er derfor heller ikke på nogen måde dækkende for foreningens formål og aktiviteter. Det er derimod de følgende udsagn
Foreningen Vaccinationsforum blev stiftet i 1996 med det formål: at fremme indsamling og udbredelse af viden og erfaringer om vaccinationer. Endvidere at formulere og fremsætte forslag til forskning vedrørende vaccinationer, vaccinationsskader og alternativer til vaccinationer og at støtte forældre til vaccineskadede børn. Foreningen er principielt hverken for eller imod vaccinationer.
Foreningen Vaccinationsforum
v/ Else Jensen"
Afsagt den 3. februar 1999.
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 127/1998
Foreningen Vaccinationsforum har ved Else Jensen og Tina Junge klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Helse, nr. 9, september 1998, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle i den form, foreningen har krævet.
Artiklen havde overskriften "MFR-vaccine taber terræn" og bl.a. følgende indhold
"Tilslutningen til en enkelt af vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram er vigende. Det drejer sig om MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som blev indført i 1987. I dag er dækningsgraden helt nede på 85 pct., hvor de andre vacciner i programmet har en tilslutning på hele 98 pct. Ingen aktuelle undersøgelser forklarer præcis, hvorfor forældre undlader at få deres børn MFR-vaccineret, men de vigtigste årsager følger her
Generationen, der har småbørn i dag, har selv haft mæslinger, fåresyge og røde hunde som børn og har derfor ikke samme respekt for disse sygdomme som for eksempelvis difteri og polio.
100-300 danske familier er imod vaccination, specielt MFR, og en del af dem har sluttet sig sammen i organisationen Vaccinationsforum.
Modstanderne, der holder foredrag, får andre forældre, som ikke har overvejet spørgsmålet, til at tøve.
De to MFR-vaccinationer er modsat seks ud af de syv øvrige i vaccinationsprogrammet adskilt fra børneundersøgelserne. Forældrene skal derfor bestille tid hos lægen, hvilket kan glippe grundet travlhed, glemsomhed eller uvidenhed.
Endelig findes socialt belastende familier, som generelt ikke følger vaccinationsprogrammet.
Imod at udrydde sygdomme
Vaccinationsmodstanderne er dybt skeptiske over for lægevidenskab og har ofte mere tillid til alternativ medicin. En del bekender sig til Rudolf Steiners antroposofi, som går ud på gennem åndelig træning at få større kendskab til den verden, der er umiddelbart tilgængelig for sanserne. Antroposoffer ser ikke kun sygdom som et onde, man skal søge at udrydde, de mener, at sygdom kan være udviklende og styrkende både fysisk og psykisk.
Vaccinationsmodstanderne er enige med lægerne i, at det er en god idé at blive immun over for mæslinger, fåresyge og røde hunde allerede som barn, fordi risikoen for følgesygdomme og komplikationer stiger med alderen. De mener imidlertid, at immuniseringen er mest effektiv, hvis barnet får sygdommen. Derfor arrangerer Vaccinationsforum smittekæder, hvor familier med et sygt barn får besøg af andre børn, som derved kan blive smittet.
Modstanderne mener ikke, at sunde, velernærede børn tager skade af en gang mæslinger, især ikke, hvis man passer godt på dem, mens de er syge, så de undgår lungebetændelse og andre følgesygdomme. Mange modstanderfamilier gør en stor indsats for deres børns sundhed, blandt andet gennem langtidsamning.
Et af deres vigtigste argumenter går på vaccinernes bivirkninger. Ud over de bivirkninger, som Statens Serum Institut oplyser, sætter Vaccinationsforum MFR i forbindelse med diabetes, autisme, kroniske ledsmerter og kronisk tarmsygdom. Blandt andre overlæge Tove Rønne fra Statens Serum Institut afviser en sådan sammenhæng."
Klageren anmodede den 25. oktober 1998 bladet om at bringe følgende genmæle
"I Helse nr. 9.98 var der i artiklen "MFR-vaccinen taber terræn" en omtale af foreningen Vaccinationsforum. Omtalen var meget negativ og flere oplysninger direkte forkerte. Vi vil derfor gerne have lov til at bringe en kort beskrivelse af baggrunden for foreningens opståen og dens virke.
Foreningen Vaccinationsforum opstod for et par år siden, fordi mange mennesker gerne ville vide mere om vaccinationer.
Mange havde erfaret, at deres læge var meget tilbageholdende med at svare på konkrete spørgsmål omkring alvorlige bivirkninger til vacciner. Nogle havde også erfaring med, at når de kom i konsultationen med et barn, der var blevet sygt af vaccine, fik de at vide, at det nok drejede sig om et tilfældigt tidsmæssigt sammenfald. Andre havde problemer med at få anerkendt, at deres barn havde fået en varig skade af vaccination.
Der er lovgivet på disse problemområder, men kendskabet til disse love er ikke god nok, hverken hos læger eller i befolkningen. Det viser alle de henvendelser også, som vi har fået. Derfor består meget af vores arbejde i at fortælle medlemmerne om deres rettigheder.
Da et af vore formål er at få mere åbenhed om vaccinationer og vaccinationsskader, appellerer vi til, at alle vigtige oplysninger herom hurtigst muligt kommer frem til sundhedsmyndighederne. På den måde vil der i det lange løb kunne skabes sikrere vacciner.
Vi rådgiver hverken for eller imod vaccination, men mener det er et meget personligt valg, som skal træffes på grundlag af viden om både fordele og ulemper. Vi mener, at fremtidens bruger af sundhedsvæsenet ønsker at bruge lægen som konsulent, og at fremtidens bruger er en bevidst bruger, der spørger meget gerne vil have konkrete svar og frihed til selv at vælge. Nogle af disse emner bliver beskrevet i vores nyhedsbrev, som udgives hver anden måned.
For yderligere oplysninger om vores arbejde, kan man læse på internettet http://users.cybercity.dk/ccc33906. og informationsmateriale fås på telefon 48 39 40 62."
Bladet har afvist at bringe dette genmæle, men har tilbudt at bringe følgende
"Vaccinationsforum
Det er ikke korrekt, at Vaccinationsforum er imod vacciner, og Vaccinationsforum arrangerer smittekæder, som Helse desværre fejlagtigt skrev i artiklen "MFR-vaccine taber terræn" i Helse nr. 9.1998.
Foreningen Vaccinationsforum er stiftet i ?? med det formål at fremme indsamling og udbredelse af viden og erfaringer om vaccinationer. Endvidere at formulere og fremsætte forslag til forskning vedr. vaccinationer, vaccinationsskader og alternativer til vaccinationer. Foreningen er principielt hverken for eller imod vaccinationer, men støtter forældre til vaccineskadede børn. Hver måned udgives et nyhedsbrev.
Informationsmateriale kan fås på tlf. 48394062."
Klageren har i forbindelse med klagen til Pressenævnet krævet følgende reviderede genmæle bragt
"Helse har i en artikel "MFR vaccinen taber terræn" (9/98) omtalt foreningen Vaccinationsforum.
Artiklen er opbygget på en sådan måde, at læseren kan få det fejlagtige indtryk, at Vaccinationsforums medlemmer er vaccinationsmodstandere. Endvidere er artiklen skrevet på en sådan måde, at den giver læseren indtryk af, at Vaccinationsforums medlemmer er tilhængere af Rudolf Steiners antroposofi og at foreningen arrangerer smittekæder. Oplysningerne om foreningen bygger ikke på oplysninger, der er hentet hos foreningen eller fra skriftligt materiale fra foreningen. Beskrivelsen er derfor heller ikke på nogen måde dækkende for foreningens formål og aktiviteter. Det er derimod de følgende udsagn
Foreningen Vaccinationsforum blev stiftet i 1996 med det formål: at fremme indsamling og udbredelse af viden og erfaringer om vaccinationer. Endvidere at formulere og fremsætte forslag til forskning vedrørende vaccinationer, vaccinationsskader og alternativer til vaccinationer og at støtte forældre til vaccineskadede børn. Foreningen er principielt hverken for eller imod vaccinationer. Hver anden måned udgiver Vaccinationsforum et nyhedsbrev.
Informationsmateriale kan fås på tlf. 48 39 40 62 eller på internettet http://users.cybercity.dk/~ccc33906"
Klageren har til støtte for kravet om det anførte genmæle anført, at foreningens formål og aktiviteter er beskrevet forkert i artiklen, og at foreningens image har lidt under den ukorrekte omtale.
Klageren har til støtte for klagen over overtrædelse af god presseskik anført, at journalisten ikke har kontaktet foreningen og ikke har skaffet skriftligt materiale om foreningen.
Klageren har videre anført, at foreningens medlemmer fejlagtigt bliver identificeret som vaccinationsmodstandere og tilhængere af Rudolf Steiners antroposofi, og at det fejlagtigt er anført, at foreningen arrangerer smittekæder.
Klageren har fremlagt kopi af foreningens vedtægter, vedtaget på generalforsamlingen den 24. oktober 1998. Heraf fremgår bl.a.
"§2: Foreningens formål er
at fremme indsamling og udbredelse af viden og erfaringer,
at formulere og fremsætte forslag til forskning vedrørende vaccinationer, vaccinationsskader og alternativer til vaccinationer samt
at støtte forældre til vaccineskadede børn.
Der var i bladet bragt forkerte oplysninger om en forening, hvilket var ubestridt.
Bladet havde ikke bragt et genmæle formuleret af klageren eller bladet selv, og blev derfor pålagt at bringe et nærmere anført genmæle.