Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1998

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1998

ECCO Amager har ved Dorthe Vinding klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i TvDanmark/Kanal 2 den 4. november 1998, idet forretningen mener, at god presseskik er tilsidesat.

I indslaget, der blev bragt i Lokal Rapporten, hed det

"Studie speak: 8 dages returret, reklamationsret og forskellige størrelser har drevet en kvinde fra Amager ud i en kamp for retfærdighed. Det hele startede med et par sko.

Speak: Det kan være svært at finde sko, der passer ordentligt til ens fødder. Det oplevede Jette Nielsen fra Amager, da hun købt et par nydelige sko på udsalg. Det er ikke så meget fordi den ene sko er størrelse 40, for den passer sådan set godt nok, men den anden sko er 39. Og det går ikke.

Jette Nielsen: Efter 10 dage så går jeg ned i butikken igen, og så siger jeg til hende, men der er da noget i vejen med de her sko, det er jo 2 forskellige sko. Men det var hun da ligeglad med, der stod jo på bonen, at det var størrelse, at det var Der stod jo på bonen, at der var 8 dages reklamation, og så siger jeg, jamen det kan da ikke passe, siger jeg så. Du har da givet mig størrelse 39 og 40, jeg kan jo ikke bruge skoene, siger jeg.

Speak: Ifølge købeloven så betegnes to enkelt sko, hvert deres nummer, som en mangel ved varen. Derfor handler det ikke om, at Jette har 8 dages returret, men om det, der hedder 12 måneders reklamationsret.

J.N.: Jamen, jeg troede på, at det var rigtigt med de 8 dage. Det sagde hun jo, og det troede jeg på.

Speak: Lokal Rapporten tog sammen med Jette ned i forretningen for at se, om hun kunne få et rigtigt par sko.

(Man ser ind i en skoforretning, hvor der står nogle personer).

Sælger: Jeg er slet ikke spor væmmelig? (venlig?), at jeg gør det, jeg holder mig bare til mine regler, og jeg synes egentlig, at jeg er large, at jeg siger, at okay du kan få den 100 kroneseddel tilbage.

Speak: Men det er alt sammen fordi, at Jette ikke har bonen?

Sælger: Ja.

Speak: Nøjagtigt?

Sælger: Ja.

Speak: Men hun har en kvittering fra en Dankort bon. Hun ..

Sælger: Men det kan jo være hvad som helst.

Speak: Ja!

Sælger: Ja.

Speak: Jette kan altså ikke få de 297 kroner, hun gav for skoene, men 99 kroner, som de kostede sidst på udsalget. Det er skoforretningen i deres gode ret til. Det er nemlig ikke nok at komme med en Dankort bon og et par sko, som er hver deres størrelse. (En Dankort bon for den 24/8-98 vises i billedet).

J.N.: Altså, man burde jo kunne stole på en der ekspederer én. Det synes jeg, man skulle, men altså Det ved jeg ikke, jeg synes, at det er så sørgeligt, så jeg ved snart ikke altså. Jeg har opgivet fuldstændigt, altså, det her.

Speak: Så for Jettes sko er det kun en udvej. Det skulle da lige være, hvis der blandt seerne er én, der sidder inde med den anden halvdel.

Studie speak: Ja, har du den savnede sko, så ring bare til os."

Klageren har anført, at optagelserne af lyd og billeder fra forretningen er foretaget uden personalets vidende. De er således sket med anvendelse af såvel skjult båndoptager som skjult kamera ind mod forretningen, der er privat område.

Klageren har videre anført, at en dankortbon ikke kan anerkendes som købsdokumentation. Uanset det nævnes i indslaget, at forretningen er i sin god ret til at afvise kundens anmodning, stilles forretningen i et dårligt lys, fordi det i indledningen anføres, at kunden ikke har fået "retfærdighed".

Klageren har i den forbindelse anført, at journalisten ikke har sat sig ind i købelovens regler. Ved køb af et par sko, der består af to forskellige størrelser, har kunden ret til at hæve købet, men hun må henvende sig til butikken ret hurtigt, navnlig når der var tale om udsalgssko.

Klageren har afvist at have fået tilbud om at fremkomme med en kommentar til citat og har i øvrigt gjort gældende, at journalisten kun var i forretningen i 7 minutter sammen med kunden.

Klageren har endelig anført, at forretningen efter udsendelsen har foretaget en kontrol af edb-udskriften for den 24. august 1998. Heraf fremgår, at der denne dato er solgt ét par sko i det artikel nummer, farve og størrelse, der er tale om, til 99 kr.

TvDanmark/Kanal 2 har i en udtalelse anført, at journalisten i indslaget klart gør opmærksom på, at forretningen ifølge købeloven er i sin juridiske ret til at afvise reklamationen, da der kun forefindes en dankortnota på købet og ikke en salgskvittering. Imidlertid er der tale om en mangelfuld vare, og kunden er i sin fulde ret til at få ombyttet varen. Dette har forretningen 2 gange nægtet kunden. Det er dette paradoks, der blev belyst i nyhedsudsendelsen.

Samtalen mellem kunden og butikspersonalet blev optaget på lydbånd som dokumentation for forholdet. Efterfølgende gjorde journalisten opmærksom på, at samtalen var optaget på lydbånd og bad om en kommentar til citat. Dette ønske afviste personalet, men journalisten hørte i 20 minutter på forretningens version og gengav denne i indslaget.

TvDanmark/Kanal 2 har videre afvist, at der har været bragt urigtige oplysninger i indslaget.

TvDanmark/Kanal 2 har endelig anført, at der ikke er brugt skjult kamera, men er filmet med almindeligt synligt optageudstyr på offentligt tilgængelige områder.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om.

Nævnet kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt klageren er blevet bedt om en kommentar til citat.

Nævnet kan imidlertid konstatere, at TvDanmark/Kanal 2 ikke har citeret klageren i udsendelsen, men alene har bragt klagerens opfattelse i form af den samtale, der blev optaget uden klagerens vidende.

Pressenævnet konstaterer i tilknytning hertil, at der i indslaget er bragt optagelser, der er foretaget med skjult kamera og skjult mikrofon. Det er i den forbindelse ikke afgørende, hvor optageudstyret befandt sig, når det ikke var synligt for de personer, der blev optaget.

Det er som udgangspunkt betænkeligt at bringe skjulte optagelser uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Tv-stationen kunne have bragt et indslag med belysning af forbrugermæssige interesser uden anvendelse af skjult kamera og skjulte lydoptagelser.

Herefter finder nævnet, at god presseskik er tilsidesat, og nævnet udtaler sin kritik af TvDanmark/Kanal 2.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af TvDanmark/Kanal 2 at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet

Pressenævnet har udtalt kritik af TvDanmark/Kanal 2 på grund af et indslag, der blev bragt i Lokal Rapporten den 4. november 1998.

I indslaget blev omtalt de vanskeligheder, en kvinde fra Amager havde haft i sit forsøg på at få penge tilbage for nogle Ecco sko, hun havde købt på udsalg, og som havde forskellig størrelse.

Ecco Amager har klaget til Pressenævnet over indslaget, som forretningen anså for at være i strid med god presseskik.

Pressenævnet har i anledning af klagen konstateret, at der i indslaget blev bragt skjulte lyd- og billedoptagelser fra forretningen.

Nævnet har herefter udtalt, at det som udgangspunkt er betænkeligt at bringe skjulte optagelser uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Tv-stationen kunne have bragt et indslag med belysning af forbrugermæssige interesser uden anvendelse af skjult kamera og skjulte lydoptagelser.

God presseskik er derfor tilsidesat i forbindelse med indslaget, og nævnet udtaler sin kritik af TvDanmark/Kanal 2.

København, den 3. februar 1999.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Preben Sørensen."

Afsagt den 3. februar 1999.

En forretning klagede over et tv-indslag med skjulte lyd- og billedoptagelser fra forretningen.

Tv-stationen kunne have bragt et indslag med belysning af forbrugermæssige interesser uden anvendelse af skjult kamera og skjulte lydoptagelser.

God presseskik var derfor tilsidesat i forbindelse med indslaget. Nævnet udtalte sin kritik af mediet og pålagde dette at bringe et resumé af kendelsen.