Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 83/1998

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 83/1998

K har klaget til Pressenævnet over forsiden af SE og HØR, nr. 25, 18-24. juni 1998, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen blev ved nævnets formands kendelse af 12. august 1998 afvist i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3, som indgivet for sent.

Efter afsigelsen af kendelsen blev nævnet gjort bekendt med, at klageren havde rettet såvel mundtlig som skriftlig henvendelse til bladet umiddelbart efter offentliggørelsen.

Nævnets formand besluttede derfor ved kendelse af 7. september 1998 at genoptage sagen, idet der var fremkommet nye oplysninger, der ikke forelå den 12. august 1998.

Formanden tilkendegav samtidig, at han ikke på ny ville afvise klagen som for sent indgivet, men at klagen skulle behandles af nævnet.

Hovedhistorien på forsiden bestod af et billede af klageren og dennes ægtefælle, Hanne. I forbindelse med billedet var anført "[K]s mareridt", " Hanne taler ud om sin sygdom" og "KONEN ER SINDSSYG"

Forsiden henviste til en artikel inde i bladet, hvor klagerens ægtefælle over en dobbeltside gav et interview om sin mangeårige manio-depressive psykose.

Bladet har på baggrund af klagerens henvendelse skrevet følgende til klageren den 19. juni 1998

"Du er selv pressemand, og du ved, at tingene i sagens natur må blive meget forenklet fremstillet på en forside. Men jeg vil fortsat fastholde, at der intet står på forsiden, som ikke har dækning i interviewet inde i bladet. Hanne fortæller om sin sindssygdom hun er kendt, fordi hun er gift med dig. Det er helt enkelt det, historien handler om. Det ville selvfølge altid være rarest for alle implicerede, hvis man kunne trykke alting in extenso på forsiden. Det dur bare ikke.

Jeg ved selvfølgelig alt om, at en forside virker stærkt. Chokerende, måske oven i købet. Derfor er din reaktion heller ikke helt uforståelig. Men jeg kan kun håbe, at du prøver at se det reelle i, at vi hverken har overstrammet eller løjet på vores forside. Så kan du fundamentalt være uenig i vores vurdering af nyheden - men dér mente jeg altså, at interviewet med Hanne oplagt var ugens top-historie. Det er jo mit job."

Klageren har anført, at han finder forside-overskriften dybt forargelig. Udsagnet er utroligt simpel og sårende og den har skadet såvel klageren som hans ægtefælle.

Klageren har videre anført, at en tilladelse til at omtale artiklen på forsiden ikke kan være ensbetydende med, at der er frit slag til at bringe f.eks. skændige og skadevoldende overskrifter.

Klageren har endelig anført, at hans ægtefælle nu er indlagt på ubestemt tid på Psykiatrisk Afdeling i Randers.

Bladet har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse anført, at det fortsat er bladets opfattelse, at sagen bør afvises som for sent indgivet.

Bladet har videre anført, at det ikke har påhvilet bladet af foretage sig noget i anledning af de breve og den telefoniske henvendelse, som skete fra klagerens side, idet klageren ikke har fremsat begæring om genmæle. Bladet kan forvente mange reaktioner i anledning af indlæg i bladet. Det må for disse reaktioner være en forudsætning, at man tydeligt tilkendegiver, at der er tale om en klage i medieansvarslovens forstand. At der i øvrigt fra de involveredes side kan være et ønske om at få luft for sine tanker eller lignende må ikke føre til, at enhver henvendelse skal opfattes som en klage eller bør medføre et spørgsmål fra bladet om, hvorvidt der er tale om en klage. Det bør derfor igen konstateres, at der er tale om en for sent indgivet klage.

Bladet har videre anført, at såvel tekst som rubrikker i forbindelse med selve artiklen er gennemlæst og godkendt af Hanne [efternavn].

Bladet har yderligere anført, at Hanne [efternavn] selv flere gange i interviewet anvender betegnelsen "sindssyg" om sin lidelse.

Bladet har herudover anført, at bladet ikke har strammet, fejlciteret eller lagt op til misfortolkning. Bladet skriver som faktum er, at Hanne [efternavn] er sindssyg - helt på linie med hendes egne udtalelser. Det er derfor ikke bladets udlægning eller formulering, der danner basis for forsiderubrikken, og det er derfor i denne sag uden betydning, om det er eller ikke er politisk korrekt at anvende betegnelsen "sindssyg" om psykiske lidelser.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Formålet med klagefristen på 4 uger er, at medierne ikke i en ubestemt tid skal kunne imødese klager over det bragte.

I denne sag rettede klageren telefonisk og skriftlig henvendelse til bladet allerede samme dag, bladet udkom, og denne henvendelse afstedkom bladets svar af 19. juni 1998 til klageren. Det fremgår af bladets svar, at klageren havde tilkendegivet stærk utilfredshed med forsiden af bladet. Denne utilfredshed må opfattes som en klage, der derved har afbrudt klagefristen.

Pressenævnet lægger til grund, at klagerens ægtefælle, som artiklen omhandler, har givet samtykke til artiklens offentliggørelse. Det afgørende for nævnet er derfor, om bladets forside er i strid med god presseskik i relation til klageren.

Klageren har ikke udtalt sig til bladet i forbindelse med interviewet med hans ægtefælle. Alligevel kan forsidens tekst "[K]s mareridt KONEN ER SINDSSYG" opfattes, som om [klageren] har udtalt sig herom. Da dette ikke er tilfældet, har bladet tilsidesat god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af SE og HØR.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af SE og HØR at offentliggøre følgende

"Kendelse fra Pressenævnet.

SE og HØR har i nr. 25, 18-24. juni 1998, over forsiden bragt et billede af K og dennes ægtefælle, Hanne. I forbindelse med billedet var anført "[K]s mareridt", " Hanne taler ud om sin sygdom" og "KONEN ER SINDSSYG".

Forsiden henviste til en artikel inde i bladet, hvor klagerens ægtefælle over en dobbeltside gav et interview om sin mangeårige manio-depressive psykose.

K har klaget til Pressenævnet over bladets forside, idet han mener at god presseskik er tilsidesat.

Bladet har i en udtalelse bl.a. anført, at Hanne selv flere gange i interviewet anvender betegnelsen "sindssyg" om sin lidelse.

Bladet har herudover anført, at bladet ikke har strammet, fejlciteret eller lagt op til misfortolkning.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at klageren ikke har udtalt sig til bladet i forbindelse med interviewet med hans ægtefælle. Alligevel kan forsidens tekst "[K]s mareridt KONEN ER SINDSSYG" opfattes, som om [K] har udtalt sig herom. Da dette ikke er tilfældet, har bladet tilsidesat god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af SE og HØR.

København, den 23. september 1998

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig."

Afsagt den 23. september 1998.

Bladets forside kunne opfattes som om, at klageren en kendt tv-vært - selv havde udtalt sig til bladet. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

God presseskik var overtrådt, og bladet blev pålagt at offentliggøre et resumé af kendelsen.