Legislator Case Law & Legislation
W19990019625 DK

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, er valgbar

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1999 196 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der er idømt dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til en kommunalbestyrelse, j.nr. 559 og 560/1999)

Ved brev af 9. september 1999 har X-Kommunalbestyrelse i medfør af den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem NN den 31. marts 1999 ved retten i Y er idømt 6 dagbøder á 200 kr. for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 8. marts 1998 i forening med andre har malet gul maling på kantstensstrækninger af en længde på ca. tre meter ud for fem nærmere angivne adresser, hvorved der skete skade for i alt 2.560 kr.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →