Børns beskatning

Børns beskatning

bidrag til uddannelse efter det fyldte 18. år

Reference

SL § 4

LL § 10, stk. 1

LV 1997 A.A.5.1

A klagede for indkomstårene 1994 og 1995 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset bidrag fra fader, hhv. 12.642 kr. og 6.347 kr. for skattepligtig indkomst.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1994 og 1995 fra sin fader, der ikke var samlevende med hendes moder og med hvem hun ikke delte bopæl, havde modtaget bidrag på henholdsvis 15.834 kr. og 6.347 kr. Klageren havde i disse år selvangivet henholdsvis 3.199 kr. og 0, idet det var hendes opfattelse, at det til enhver tid værende normalbidrag var skattefri indkomst.

Det fremgik af skrivelse af 19. juli 1993 fra statsamtet til klagerens moder, at statsamtet for så vidt angik klagerens forhold havde skrevet til bidragyder således

".....

Efter at have gennemgået sagen bestemmer statsamtet hermed, at De skal betale ..... uddannelsesbidrag til A med normalbidraget + 50% fra den 24. juli 1993 at regne, jf. vedlagte fotokopier.

.....

Afgørelse vedr. uddannelsesbidrag.

Afgørelsen er truffet i medfør af børnelovens § 14, stk. 3, hvorefter bidrag til undervisning eller uddannelse kan pålægges indtil barnets fyldte 24. år.

Statsamtets afgørelse træffes efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Der tages således hensyn til forældrenes personlige og økonomiske forhold. Der lægges særlig vægt på indtægtsforholdene og omfanget af øvrige bidragsforpligtelser, men forældrenes udgifter tillægges mindre betydning, men oplysninger om udgifterne indgår dog i det samlede skøn, der ligger til grund for afgørelsen.

Der tages ligeledes hensyn til størrelsen af barnets egne indtægter og adgangen til at opnå uddannelsesstøtte samt til uddannelsens karakter.

For Deres vedkommende er det oplyst, at De tjener ca. kr. 500.000,- årlig, at De betaler normalbidraget + 100% til to børn og at De forsørger to børn i hjemmet.

For moderens vedkommende er det lagt til grund, at hun tjener ca. 337.000,- årlig.

For A's vedkommende er det lagt til grund, at hun vil kunne får tildelt stipendier fra SU med ca. 800,- kr. månedlig.

Statsamtet har lagt vægt på disse oplysninger og har fundet grundlag for at pålægge Dem at betale ovennævnte bidrag.

....."

Bidragyder påklagede statsamtets afgørelse til Civilretsdirektoratet, der ved skrivelse af 12. august 1993 tiltrådte statsamtets afgørelse samt begrundelsen for denne.

De stedlige skattemyndigheder havde anset det af klageren modtagne bidrag for skattepligtig indkomst, jf. Ligningsvejledningens afsnit A.A.5.2., idet klageren - uanset at bidragyderen var afskåret fra at foretage fradrag efter, at barnet var fyldt 18 år - var skattepligtig af det modtagne beløb. Skattemyndighederne havde ved afgørelsen tillige henset til punkt 18.3. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, som erstattede cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993, hvoraf fremgik

"Den del af underholdsbidraget til børn, der ikke overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag, er fritaget for beskatning hos barnet.

Selv om barnet ikke bliver beskattet af normalbidraget, er der fradragsret for den bidragspligtige for de ydede underholdsbidrag. Skattefritagelsen angår endvidere kun underholdsbidrag til børn under 18 år. Bidrag til barnets undervisning eller uddannelse efter barnets fyldte 18. år er ikke omfattet af skattefritagelsen. Disse beløb skal beskattes fuldt ud hos barnet.

....."

Klageren havde heroverfor gjort gældende, at det af ligningslovens § 10 vedrørende bidrag efter skilsmisse eller separation fremgik, at "Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag."

Klageren havde anført, at ligningslovens § 10 var en detaljeret bestemmelse med en grundig regulering af omstændighederne i forbindelse med at yde og modtage børnebidrag, hvorfor der ikke var behov for yderligere fortolkningsbidrag i form af et cirkulære. Efter hendes opfattelse havde cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven ikke hjemmel i lovens § 10.

Klageren var af den opfattelse, at der ikke var forskel på, om et barn var under eller over 18 år. Dette var den lovhjemmel, der gav rammerne for udstedelse af cirkulærer og vejledninger. Modsætningsvist bestemte samme bestemmelse for faderens fradragsret, at den var begrænset til barnets 18. år. Samme begrænsning var ikke fastsat ved barnets skatteforhold, og der var derfor ikke lovhjemmel for at pålægge ligning hos barnet for det af Socialministeren fastsatte normalbidrag. Bestemmelsen var endvidere udpenslet for så vidt angik særlige bidrag til dåb og konfirmation. Altså bestemmelsen var lovteknisk uddybet uden at medtage barnets aldersgrænse - en aldersgrænse, der pludselig optrådte i cirkulærer og vejledninger, som i øvrigt ikke skabte rettigheder eller pligter for borgerne.

Klageren anmodede derfor om, at hendes skatteansættelser for 1994 og 1995 blev fradraget det af Socialministeren fastsatte normalbidrag, da der ikke efter bedste fortolkningsmuligheder var lovhjemmel for at nå til anden løsning.

Told- og Skattestyrelsen havde indstillet ansættelserne stadfæstet, idet underholdsbidrag til børn som udgangspunkt var skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4 c. Ifølge § 14, stk. 2, i lov om børns retsstilling ophørte bidragspligten ved barnets fyldte 18. år. Bidrag betalt efter det 18. år udgjorde derfor betaling af uddannelsesbidrag.

Landsskatteretten udtalte, at hjemmel til beskatning af indkomst fremgik af statsskattelovens 4. Fradragsret for underholdsydelse til børn indtil det fyldte 18. år samt skattefritagelse for børn for så vidt angik beløb, der ikke oversteg det af Socialministeren fastsatte normalbidrag, var reguleret i ligningslovens § 10, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at det i ligningslovens § 10, stk. 1, nævnte om børns skattefritagelse af bidrag, der ikke oversteg normalbidraget, måtte anses for en undtagelse til statsskattelovens § 4. Da det ikke i ligningslovens § 10, stk. 1, var angivet, at børn over 18 år var fritaget for beskatning for så vidt angik normalbidraget, måtte hjemlen til beskatning af underholdsydelse til disse børn antages at være statsskattelovens § 4.

De påklagede ansættelser blev stadfæstet.

Bidrag til et barns uddannelse, der var fastsat til normalbidraget med tillæg af 50 %, og som betaltes af barnets fader efter barnets fyldte 18 år, var fuldt ud skattepligtigt for barnet.