Forældelse

Forældelse

modtaget underholdsbidrag ikke selvangivet

Reference

SSL § 35

LV 1997 A.K.5.

A klagede for indkomståret 1991 over, at told- og skatteregionen havde forhøjet hendes indkomst med ikke selvangivet hustrubidrag, 80.000 kr.

Det var oplyst, at klageren blev separeret den 9. januar 1990 og skilt den 27. februar 1991. Af statsamtets forhandlingsprotokol dateret den 15. februar 1991 fremgik det, at klagerens tidligere ægtefælle skulle betale et bidrag til klagerens underhold på 8.000 kr. månedsvis forud fra skilsmissebevillingens udstedelsesdag og indtil videre.

Klageren havde ikke selvangivet de 80.000 kr., som var modtaget i ægtefællebidrag i 1991. Det var oplyst, at klagerens tidligere ægtefælle ved indkomstopgørelsen for 1991 havde foretaget fradrag for underholdsbidrag med 80.000 kr.

Klagerens forskudsopgørelse for 1992 var ændret, idet der den 11. december 1991 var udskrevet forskudsopgørelse, hvor anden personlig indkomst var ansat til 96.000 kr. På denne forskudsopgørelse var der følgende påtegning: "Denne forskudsregistrering er lavet på grundlag af udskrift fra X Statsamts forhandlingsprotokol, hvor det fremgår, at De modtager hustrubidrag". Klagerens tidligere ægtefælles forskudsregistrering for 1992 var tillige udskrevet den 11. december 1991. I henhold til denne var der under ligningsmæssige fradrag anført underholdsbidrag, 96.000 kr.

Told- og skatteregionen havde ved agterskrivelse af den 11. februar 1998 varslet forhøjelse af klagerens indkomst i indkomståret 1991 med 80.000 kr. Told- og skatteregionen havde ved den påklagede afgørelse den 28. april 1998 forhøjet klagerens personlige indkomst i 1991 med modtaget ægtefællebidrag, 80.000 kr. Under hensyn til, at klageren ikke havde selvangivet beløbet, fandtes forældelsesfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, at være suspenderet i henhold til lovens § 35, stk. 4.

Klagerens tidligere ægtefælle havde på klagerens vegne over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at ansættelsen for indkomståret 1991 blev nedsat med 80.000 kr.

Der var til støtte herfor gjort gældende, at ansættelsen for indkomståret 1991 var forældet.

Det var videre anført, at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Han havde til støtte herfor henvist til de ulykkelige hændelser af såvel personlig som økonomisk karakter i årene omkring 1991, hvorefter klageren havde haft rigeligt at tænke på.

Klagerens tidligere ægtefælle havde videre anført, at han pr. 1. marts 1991 betalte 8.000 kr. pr. måned i bidrag, hvilket fremgik af hans selvangivelse for indkomståret 1991, som skattemyndighederne modtog i 1992 og havde mulighed for at kontrollere.

Det var videre anført, at det fremgik af klagerens forskudsopgørelse for 1992, at skattemyndighederne uopfordret indhentede oplysninger fra statsamtet vedrørende hustrubidrag. Det var herefter anført, at skattemyndighederne på dette tidspunkt burde havde opdaget, at klageren tillige i 1991 havde modtaget bidrag.

Det blev herefter gjort gældende, at omstændighederne taget i betragtning havde klageren ikke handlet groft uagtsomt. Videre blev det gjort gældende, at skattemyndighederne havde haft flere muligheder for at korrigere klagerens skattepligtige indkomst. Der ansås derfor for at være indtrådt forældelse, hvorfor den foretagne forhøjelse ikke kunne foretages.

Landsskatteretten bemærkede, at den af regionen foretagne forhøjelse af 28. april 1998 var foretaget senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår ansættelsen vedrørte. Forhøjelsen var således ikke foretaget inden for forældelsesfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

Retten bemærkede endvidere, at der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, kunne ske suspension af fristen, såfremt nogen forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Fristen i stk. 1 regnedes da fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Efter de foreliggende oplysninger fandt retten, at klagerens manglende opgivelse af ægtefællebidraget kunne tilregnes hende som groft uagtsomt. Retten fandt imidlertid henset til, at klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 1992 blev ændret i december 1991 på grundlag af udskrift fra X Statsamts forhandlingsprotokol, hvoraf det fremgik, at klageren havde modtaget ægtefællebidrag, at skattemyndighederne fra dette tidspunkt havde været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse. Retten havde herved lagt til grund, at der var identitet mellem afdelingen for forskudsregistrering og ligningsafdelingen inden for den samme skattemyndighed. Forældelsesfristen ansås derfor ikke at være suspenderet, hvorefter den påklagede ansættelse var forældet, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. Ansættelsen blev nedsat med 80.000 kr.

En skatteyders indkomst for 1991 var i 1998, dvs. efter udløbet af forældelsesfristen, blevet forhøjet med et ikke medregnet hustrubidrag. Den manglende selvangivelse af beløbet fandtes at måtte tilregnes skatteyderen som groft uagtsomt, men da skattemyndighederne imidlertid i december 1991 i forbindelse med en ændring af skatteyderens forskudsregistrering var blevet bekendt med, at hun havde modtaget bidraget, ansås forældelsesfristen ikke for suspenderet, og der var derfor indtrådt forældelse.