Restaurant

Restaurant

25 års jubilæum, værtspar

reklame/repræsentationsudgift

Reference

LL § 8, stk. 4

A A/S klagede for skatteåret 1995/96 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset udgift til jubilæumsarrangement, 148.979 kr., for at være repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, og derfor kun havde godkendt fradrag for 25 pct. af udgiften.

Det var oplyst, at det klagende selskab drev en restaurant. Selskabets regnskabsår løb fra den 1. december til den 30. november. I regnskabsåret 1993/94 udgjorde selskabets omsætning 26.436.178 kr., og selskabets skattepligtige resultat var opgjort til 103.536 kr. Selskabet havde i regnskabsåret fratrukket en udgift på i alt 148.978,50 kr. eksklusiv moms, eller 166.360,75 kr. inklusiv moms, til reception samt kundearrangement, afholdt i anledning af at selskabets hovedaktionær og dennes ægtefælle i januar 1994 havde 25 års jubilæum i faget.

Det var således oplyst, at der den 5. januar 1994 blev afholdt en reception, hvor udgifterne hertil i alt havde udgjort 29.287,14 kr. for øl, vin, vand, 300 couverter, beregnet løn samt musik.

Selskabets revisor havde over for de stedlige skattemyndigheder oplyst, at traktementet ved receptionen bestod af restaurantens sædvanlige frokost til en normalpris á 94,50 kr., bestående af varierende kolde og lune specialiteter. Receptionen var annonceret i 2 morgenaviser i henholdsvis december 1993 og januar 1994 med følgende ordlyd

"I 25 år har vi haft den glæde at tage godt imod forventningsfulde, feststemte gæster i ..... Dette værts-jubilæum markerer vi med en reception onsdag 5. januar kl. 11-14

hjertelig velkommen

"begge ægtefæller"

Restaurant ..."

Der deltog ca. 300 personer i receptionen.

Den 14. januar 1994 blev der endvidere afholdt et kundearrangement. Indbydelserne til kundearrangementet blev sendt til udvalgte debitorer fra selskabets debitorliste. Invitationerne var ikke stilet til enkelt personer. Selskabets revisor havde således oplyst, at der blev sendt invitationer til ca. 400 virksomheder i byen med omegn, og dermed til den mest betydningsfulde del af byens erhvervsliv, hvor virksomhederne selv kunne bestemme, hvem man ønskede at lade sig repræsentere af, idet hvert firma dog højst kunne deltage med 2 personer. I invitationerne var der optrykt program for kundearrangementet, hvor der var bl.a. som underholdning var blæserkvintet, klaver m.v. - samt stående souper i foyeren.

Udgifterne til arrangementet beløb sig til 114.251,60 kr. for drikkevarer, 700 couverter, konferencier, musik og beregnet løn.

Menuen ved dette arrangement bestod af hønsesalat, dyrekølle på pluksalat, marineret okseinderlår med flødepeberrod, kalkunboller på urter, krydderurtesauce, skinketærte, grøn salat, ostebjælker, flutes og mandelkage. Arrangementet startede kl. 19.30, og der deltog ca. 700 personer.

Udgifterne til annoncering og udarbejdelse af indbydelse vedrørende receptionen og kundearrangementet udgjorde i alt 5.435,74 kr. eksklusiv moms. De samlede udgifter til jubilæumsarrangementerne beløb sig således til i alt 148.979 kr., som var fratrukket i selskabets regnskab for skatteåret 1995/96.

De stedlige skattemyndigheder havde fundet, at udgifterne på i alt 148.979 kr. til receptionen samt kundearrangementet i anledning af selskabets hovedaktionær og dennes ægtefælles 25-årsjubilæum, måtte anses for at være repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4. Myndighederne havde således anført, at sammenkomsterne måtte anses for at have den fornødne forretningsmæssige tilknytning til virksomheden. Imidlertid måtte traktementet ved både receptionen og kundearrangementet anses for at have karakter af egentlig bespisning og ikke kun en mindre servering/forfriskning. Endvidere var henset til, at invitationerne til kundearrangementet den 14. januar 1994 var sendt direkte til en udvalgt kreds af debitorer, hvorfor betingelsen i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993, pkt. 11.1 om at der skulle være åben adgang for offentligheden, ikke var opfyldt. Myndighederne havde videre henvist til TfS 1992.11 og TfS 1997.408, begge LSR samt TfS 1996.161 VL. Som følge heraf var udgifterne til receptionen og kundearrangementet alene godkendt fratrukket med 25 pct., eller 37.245 kr., hvorfor selskabets indkomst for skatteåret 1995/96 var forhøjet med 111.734 kr.

Klagerens revisor havde påstået, at de selvangivne udgifter til jubilæumsreception og kundearrangement afholdt henholdsvis den 5. og 14. januar 1994 godkendtes fradraget fuldt ud som reklameomkostninger. Til støtte for, at udgifterne til arrangementerne måtte anses for reklameudgifter, havde revisoren henvist til ligningslovens § 8, stk. 1 og 3, cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 14.2 og 14.3. Endvidere var henvist til TfS 1996.161 VL (Sækkodommen), hvorefter retten fandt, at der var åben adgang for offentligheden, uanset, at annoncen var stilet til "kunder, venner og forretningsforbindelser". Med hensyn til traktementet, som i betragtning af det serverede, nok kunne udgøre det for et måltid - synes Landsretten at have lagt afgørende vægt på couvertprisen. Revisoren havde videre henvist til TfS 1997.408 LSR.

Vedrørende den afholdte reception havde revisoren anført, at der til receptionen havde været åben adgang til offentligheden. Traktementet var arrangeret som enkeltstykker efter pindemadsprincippet, således at alt kunne indtages stående og kun ved anvendelse af en gaffel. Traktementet kunne derfor ikke anses for at afvige væsentligt fra det i Vestre Landsrets dom beskrevne traktement. Endvidere udgjorde couvertprisen alene 50 kr., hvorfor der ikke havde været tale om en egentlig bespisning. Den omstændighed, at gæsterne rent faktisk indtog traktementet siddende, kunne ikke føre til et andet resultat, idet muligheden herfor alene forelå i kraft af virksomhedens art.

Vedrørende det afholdte kundearrangement havde revisoren anført, at udfra Vestre Landsrets dom af 19. januar 1996, TfS 1996.161, måtte der anses for at have været åben adgang for offentligheden, selv om annoncen henvendte sig til "kunder, venner og forretningsforbindelser". Det forhold, at de 400 virksomheder blev udvalgt fra selskabets debitorliste kunne ikke tillægges betydning, idet en udsøgning af byens betydende virksomheder på grundlag af telefonfagbogen ville have givet samme resultat. Traktementet blev indtaget stående i hallens foyer fra ca. kl. 21.30 efter koncerten, og cuvertprisen var ligeledes som ved receptionen alene på 50 kr. På den baggrund var det revisorens opfattelse, at der ikke havde været tale om egentlig bespisning.

Revisoren havde videre anført, at restauranten havde en markedsandel på næsten 50 for større receptioner i området, hvilket alene indebar en omsætning i virksomheden på 4-5 mio. kr. årligt. Værtsparrets jubilæum var derfor en naturlig lejlighed for virksomheden til at udstille og reklamere for sine produkter. Hverken ved receptionen eller ved kundearrangementet var traktementet imidlertid lagt an på en egentlig bespisning, men havde alene karakter af små smagsprøver.

Landsskatteretten udtalte

Fradrag for reklame- og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og stk. 4, forudsatte, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til reklame kunne herefter foretages efter ligningslovens § 8, stk. 1. Ifølge bestemmelsens forarbejder forudsatte fradrag, at udgifterne var afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tog således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 11.1 i cirkulære til ligningsloven, cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993.

Udgifter til repræsentation kunne fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. tillige pkt. 11.2.1 i nævnte cirkulære til loven, var fradrag betinget af, at udgifterne var afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation havde således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Endelig fremgik det af forarbejderne til ligningslovens § 8, at arrangementer som f.eks. receptioner i særlige tilfælde kunne have et sådant reklamemæssigt islæt, at udgifterne dertil kunne fratrækkes som reklameudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1. Det var dog en betingelse herfor, at der var åben adgang for en større og ubestemt kreds af personer, og at der for så vidt angik traktementet alene var tale om en mindre servering, der ikke havde karakter af egentlig bespisning, jf. tillige pkt. 11.1 i førnævnte cirkulære. Såfremt disse betingelser ikke kunne anses for opfyldt, kunne udgifterne alene fradrages som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, under forudsætning af den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten bemærkede i forlængelse heraf, at udgifter afholdt til annoncering m.v. i forbindelse med arrangementer af ovennævnte karakter som udgangspunkt var naturligt knyttet til arrangementet i sin helhed. Sådanne udgifter skulle derfor skattemæssigt behandles som arrangementets øvrige udgifter.

Retten bemærkede herefter, at efter det oplyste blev receptionen samt kundearrangementet afholdt i anledning af selskabets hovedaktionærs og dennes ægtefælles forretningsjubilæum, hvorfor arrangementerne således havde den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Vedrørende den omhandlede reception fandt retten, at der ved annonceringen var åben adgang for en større og ubestemt kreds af personer.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt imidlertid, at der for så vidt angik receptionen måtte lægges afgørende vægt på traktementets art og omfang, jf. de ovennævnte lovforarbejder. Det bemærkedes, at traktementet havde bestået i retter svarende til restaurantens sædvanlige frokost til en normal pris af 94,50 kr. Når hertil hensås til udgifter til drikkevarer samt, at receptionen blev holdt ved frokosttid, fandt disse retsmedlemmer, uanset at maden havde været arrangeret således, at den kunne indtages stående, at traktementet havde haft et sådant omfang, at der var tale om en egentlig bespisning. Udgifter til receptionen, herunder annonceudgifterne, kunne derfor alene fratrækkes som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, ved selskabets indkomstopgørelse for skatteåret 1995/96. Vedrørende det omhandlede kundearrangement fandt disse retsmedlemmer, at der ikke havde været åben adgang for en større og ubestemt kreds af personer. Der var herved henset til, at der til kundearrangementet alene havde vært sendt særskilte indbydelser ud til selskabets bestående kunder, som alene havde kunnet sende repræsentanter fra virksomheden. Disse medlemmer fandt derfor, at udgifterne til kundearrangementet alene kunne fratrækkes som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, ved selskabets indkomstopgørelse for skatteåret 1995/96. Disse retsmedlemmer voterede således for stadfæstelse af den påklagede ansættelse.

To retsmedlemmer fandt, at hele udgiften til forretningsjubilæet kunne fratrækkes som reklameudgift. Der var herved henset til, at der til kundearrangementet var sendt invitationer til 400 virksomheder med mulighed for tilmelding af 1-2 personer efter eget valg, således at der også til dette arrangement havde været adgang for en større og ubestemt kreds af personer. Der havde ved begge arrangementer været en betydelig reklamemæssig værdi ved at servere netop et udpluk af virksomhedens produkter. Efter restaurationsvirksomhedens art fandt disse medlemmer herefter ikke, at der kunne lægges afgørende vægt på forarbejdernes kriterium, hvorefter udgifterne til arrangementerne kun kunne fratrækkes som reklame, såfremt traktementet var en mindre servering, der ikke havde karakter af egentlig bespisning. Det kunne heller ikke ved en restaurationsvirksomhed af denne art tillægges betydning, at det var muligt at sidde ned under arrangementet. På den baggrund fandt disse medlemmer, at receptionen og kundearrangementet havde karakter af reklameudgift, hvorfor der var fuld fradragsret herfor.

I henhold til skattestyrelseslovens § 20, stk. 5, var retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed, og den påklagede ansættelse blev stadfæstet i overensstemmelse hermed. Denne afgørelse var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Udgifter til to jubilæumsarrangementer afholdt af en restaurant, kunne fradrages som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, idet der blev henset til traktementets art og omfang og til, at der for det ene arrangements vedkommende ikke havde været adgang for en ubestemt kreds af personer.