Værdi af fri helsårsbolig

Værdi af fri helsårsbolig

bopæls- og fraflytningspligt

Reference

LL § 16, stk. 1 og stk. 3

LV 1997 A.B.1.9.5.

A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at skatteankenævnet havde ansat værdi af fri bolig inkl. fri varme, el og vand til 51.250 kr. for hvert af årene.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var ansat i selskabet B ApS, som drev svineproduktion. Anpartskapitalen var ejet af C, der var tegningsberettiget direktør i selskabet. En mindre del af anpartskapitalen var ejet af C's sønner. Klageren var ikke anpartshaver i selskabet.

Klageren var driftsleder og havde ansvaret for svineproduktionen hos B ApS. Ved ansættelsen i 1976 blev der indgået en mundtlig ansættelsesaftale.

Efterfølgende var der udformet en skriftlig ansættelsesaftale af 27. november 1997, hvori var fastsat

"Nærværende skriftlige ansættelsesaftale er en bekræftelse af en mundtlig aftale, som blev indgået inden ansættelsestidspunktet. Siden ansættelsen er der sket visse justeringer af aftalen.

Ansættelsestidspunkt

1. november 1976.

Arbejdets karakter

Varetagelse af den daglige ledelse af arbejdet i B ApS samt deltagelse i det praktiske arbejde. Den daglige drift skal ske inden for rammerne af den driftsplan, som er aftalt med arbejdsgiver.

Efter forslag fra arbejdstager indgår arbejdsgiver selv indkøbs- og salgsaftaler. Det tilsvarende gælder for ansættelse og afskedigelse af øvrige medarbejdere samt beslutning om investeringer.

Normal arbejdstid

Kl. 07.00 til 15.00 med i alt 1/2 times pause. Fredag dog kl. 07.30 til 11.30, bortset fra weekender hvor svinebesætningen passes om søndagen.

Weekend arbejde

Hver fjerde weekend passes svinebesætningen om søndagen. Hver anden weekend passes svinebesætningen lørdag sammen med en af de øvrige medarbejdere. I ugen efter søndagsarbejde holdes fri om fredagen.

Bolig

Af hensyn til nødvendig overvågning af svinebesætningen udenfor normal arbejdstid er arbejdstager pligtig til at have bolig i stuehuset.

De øvrige medarbejdere skal have adgang til stuehusets toilet samt mulighed for at spise medbragt mad i køkkenet.

Ca. 2/3 af stuehusets loftsareal er til arbejdsgivers disposition for depotformål.

På dette grundlag stilles stuehuset vederlagsfrit til rådighed.

Stuehuset skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Løn

Lønnen udgør kr. 24.000,00 pr. måned. Herudover udbetales hvert år i december måned kr. 100.000,00, som efter arbejdstagers ønske kan udbetales som løn eller indbetales på en pensionsordning. Lønnens størrelse tages i øvrigt op til drøftelse hvert år i december måned.

Overarbejde honoreres ikke særskilt.

Generelt

Hvor intet andet er aftalt er funktionær- og ferieloven gældende for ansættelsesforholdet."

Aftalen var underskrevet af C for B ApS og A, som var anført med stillingsbetegnelsen bestyrer.

Skatteankenævnet havde skønsmæssigt ansat værdi af fri bolig til 51.250 kr. for hvert af de omhandlede indkomstår. Som begrundelse herfor havde nævnet anført, at klageren efter det om hans lønforhold oplyste, måtte anses for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, og at værdien dermed skulle fastsættes på grundlag af en individuel værdiansættelse og til den fulde markedsleje, og ikke efter Ligningsrådets satser. Idet der ikke forelå oplysninger om værdi ved udleje til tredjemand, havde nævnet fastsat værdien efter et skøn. Ved skønsudøvelsen havde nævnet henset til, at arbejdsgiveren betalte varme, el og vand, og til at vedligeholdelsespligten påhvilede klageren, samt til gener i forbindelse med ejendommen.

Klagerens repræsentant nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at værdi af fri bolig skulle fastsættes efter Ligningsrådets satser, og at værdien skulle fastsættes til 30.000 kr. for hvert af indkomstårene 1995 og 1996. Til støtte for påstanden havde repræsentanten anført, at der ikke var grundlag for at anse, at klageren var omfattet af bestemmelsen vedrørende direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Klageren varetog den daglige ledelse af svineproduktionen, hvilket i branchen tidligere betegnedes som "fodermesteren", og han havde ingen beføjelser til at tegne selskabet udadtil eller til at træffe overordnede beslutninger. Klageren havde, som enhver privatansat medarbejder, mulighed for at forhandle løn een gang årligt med arbejdsgiveren, men dette var under ingen omstændigheder ensbetydende med, at medarbejderen selv kunne fastsætte lønnens størrelse for næste indkomstår. Klageren var endvidere hverken anpartshaver i selskabet eller beslægtet til selskabets direktør.

Repræsentanten havde henvist til bemærkningerne til lovforslag nr. L 173/1994 vedrørende ligningslovens § 16, stk. 7, hvori "præster, statsamtmænd, skovridere, skovfogeder, skovløbere, kost- og højskolelærere/forstandere, viceværter, fodermestre, godsforvaltere, pedeller med flere" var nævnt som eksempler på personer, der ville blive omfattet af de nye regler i ligningslovens § 16, stk. 7, vedrørende nedslag for bopæls-/fraflytningspligt, mens det var foreslået, at "f. eks. direktører, der havde væsentlig indflydelse på deres egne ansættelsesvilkår" ikke burde omfattes af reglerne.

Repræsentanten havde anført, at klageren måtte anses for omfattet af den førstnævnte opregning af personer, og at det således efter reglernes sammenhæng ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med intentionerne bag reglerne, at beskatte klageren af værdi af fri bolig efter reglen for direktører mv.

Repræsentanten havde oplyst, at den påberåbte værdi på 30.000 kr. var fastsat ud fra Ligningsrådets sats for boliger over 148 m² (maksimum) i øvrige kommuner i kategori 7, og at der herefter var medregnet fri varme, el og vand, og taget hensyn til at klageren havde bopæls- og fraflytningspligt, og til generne ved ejendommen.

Landsskatteretten udtalte

Klageren var skattepligtig af værdi af fri bolig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, idet værdien fastsattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7-9.

I Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994, nr. 24, der i medfør af skattestyrelseslovens § 13 var godkendt af Ligningsrådet, var bestemt, at ansatte, der havde hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, skulle beskattes, såfremt der blev betalt en leje, der lå under de satser, der var fastsat af Ligningsrådet for fri helårsbolig. Reglerne gjaldt ikke, såfremt lejeren var direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde haft en sådan indflydelse på egen aflønning, at han var omfattet af undtagelsesbestemmelsen vedrørende direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Idet retten ikke havde indvendinger mod klagerens opgørelse af værdi af fri bolig, som var foretaget i henhold til Ligningsrådets satser, og hvor der var taget hensyn til, at arbejdsgiveren afholdt udgifter til varme, el og vand, til at klageren havde bopæls- og fraflytningspligt og til generne i forbindelse med ejendommen, blev ansættelserne ændret til 30.000 kr. for hvert af indkomstårene 1995 og 1996.

En driftsleder, der var ansat i en virksomhed med svineproduktion, havde fri bolig i et stuehus. Værdien af boligen skulle fastsættes efter Ligningsrådets satser og ikke efter reglerne om direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.