Koncernforbundne selskaber

Koncernforbundne selskaber

fradrag på fordring incl. renteindtægter

fradrag

Reference

KGL § 6 B

LV 1997 S.C, 1.3.3.

A ApS klagede for skatteåret 1993/94 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for tab på koncernforbundet selskab, 372.971 kr.

Det fremgik, at selskabet i skatteåret 1993/94 skiftede navn fra B ApS. Hovedanpartshavere i selskabet var C, hans mor D, og hans søster E. I 1980 indgik B ApS en låneaftale med selskabet A ApS. Der var oprindeligt tale om et lån på 75.000 kr. som gennem årene havde varieret. Den 30. april 1991 udgjorde lånet 339.818 kr. A ApS blev taget under konkursbehandling i 1992. C var hovedanpartshaver i A ApS. I forbindelse med konkursen havde kurator udarbejdet en fordringsliste, hvoraf det fremgik, at B ApS var en af fordringshaverne med et tilgodehavende på 372.971 kr.

Selskabet havde fratrukket beløbet på 372.971 kr. ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1993/94.

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for tab på fordringen på A ApS. Som begrundelse herfor var anført, at selskabet ved ændringen af kursgevinstlovens § 2 med virkning fra og med den 27. december 1990 blev omfattet af denne bestemmelse. Selskabet var ikke omfattet af vederlagsnæringsbegrebet, da der var tale om direkte pengeudlån. Aktionærer som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, ansås ved bedømmelsen som en og samme aktionær. Selskaberne var koncernforbundne, idet C ejede 100 pct. af anparterne og havde 100 pct. af stemmeandelen i A ApS. Sammen med D ejedes mere end 50 pct. af anparterne, lige som der indehavedes mere end 50 pct. af stemmeandelen i A ApS. Da stemmeandelen således oversteg 50 pct. ved lovens gennemførelse, var fordringen omfattet af kursgevinstlovens § 6 B. Herefter var selskabet omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, hvorefter der ikke var fradragsret for tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber, der realiseredes den 27. december 1990 eller senere.

Det var videre anført, at selvom det for 3 af årene var dokumenteret, at der var lidt et tab på en fordring, der indeholdt tidligere indtægtsførte renter, havde dette ikke betydning for sagen, da lempelsen, der fremgik af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, først gjaldt for tab, der blev realiseret efter den 16. juni 1995. Tabet var konstateret allerede i 1992.

Selskabets hovedanpartshaver havde på vegne af selskabet nedlagt påstand om, at skatteansættelsen blev nedsat til det selvangivne. Det var anført, at det af ændringsloven af 6. juni 1991, stk. 2, til kursgevinstloven fremgik, at ændringen til § 2 ikke omfattede gevinst og tab på gæld, der var stiftet før den 27. december 1990. Endvidere fremgik det af ændringsloven til kursgevinstloven af 24. juni 1992, stk. 5, at den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, 1. og 2. pkt., havde virkning for fordringer, som var erhvervet den 19. februar 1992 eller senere. Selskabets samlede tab udgjorde 372.971 kr., hvoraf rentetabet udgjorde 207.944 kr. i henhold til specifikationen.

Med henvisning til statsskattelovens formulering i blandt andet §§ 4-6 var den skattemæssige behandling af renter og kursgevinster og -tab ikke sammenfaldende. Der var henvist til ændringsloven nr. 394 af 6. juni 1991, stk. 2, der ikke omfattede gevinst eller tab på gæld, der var stiftet før den 27. december 1990, til ligningsvejledningen 1992, afsnit S.C.1.3.3., og afsnit A.D.2.2.6.

Der var fremlagt bilag, hvoraf det fremgik, at selskabets tilgodehavende pr. 27. december 1990 udgjorde 339.818 kr. hvoraf rentetilgodehavendet udgjorde 161.253 kr., hvilket beløb der var anmodet om fradrag for i henhold til Landsskatterettens kendelse, 1988-6-580 af 24. november 1988. Der var endvidere henvist til Landsskatterettens kendelse 630-8835-101 af 18. september 1992. Vedrørende det resterende rentebeløb, der var tilskrevet i året 1991/92 på 46.691 kr., var der henvist til ligningsvejledningen 1992 afsnit A.D.1.3. Endelig var fremlagt specifikation af renteindtægterne som var indgået i årsregnskaberne for årene 1981/82 - 1991/92, samt dokumentation for, at disse var indtægtsført. Revisoren havde anført, at der var afsagt konkursdekret den 6. april 1992, med skæringsdag den 5. maj 1994. Rentebeløbet på 46.691 kr. vedrørte perioden 1/5 1991 - 27/2 1992 og var indtægtsført i indkomståret 1991/92, hvilket år var identisk med skatteåret 1993/94, hvilket fremgik af selskabets selvangivelse.

Landsskatteretten udtalte

Det lagdes til grund, at A ApS ikke var omfattet af næringsdefinitionen i den dagældende kursgevinstlovs § 2. Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev kursgevinstlovens § 2, 2. pkt. ophævet, hvilket medførte, at selskaber m.v. blev generelt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer m.v. omfattet af § 1, med virkning fra den 27/12 1990. For selskaber, der ved lovændringen blev omfattet af kursgevinstlovens § 2, og som ikke var skattepligtige af gevinst og tab efter den tidligere bestemmelse i § 2, havde kursgevinstlovens § 6 B virkning for tab på fordringer, der blev realiseret den 27/12 1990 eller senere. Da det i sagen omhandlede tab var realiseret i 1992, var det omfattet af kursgevinstlovens § 6 B.

For så vidt angik påstanden om fradrag for renter bemærkedes, at kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5 først havde virkning for tab på rentefordringer, der realiseredes efter den 16. juni 1995. Der kunne derfor ikke godkendes fradrag efter denne bestemmelse.

Det fremgik af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, som indført ved lov nr. 412 af 14. juni 1995, at ændringsforslaget havde til formål at indføre fradragsret for tab på rentefordringer i koncernforhold. Renteindtægter skulle som udgangspunkt periodiseres, og de var derfor indtægtsført i kreditorselskabet, uanset om der var sket betaling. Rentefordringer ansås for omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1. Retten fandt herefter, at der ikke var fradragsret for nogen del af tabet, uanset om kreditorselskabet var blevet beskattet af de rentebeløb, som var omfattet af fordringen.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Tab på en rentefordring på koncernforbundet selskab, der var realiseret i 1992, kunne ikke fradrages, idet kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, der gav adgang til fradrag herfor, først havde virkning for tab, der blev realiseret efter 16. juni 1995.