Helårs- eller fritidsbolig

Helårs- eller fritidsbolig

Bornholm

udlejning 16 uger om året

overskud/underskud

Reference

LL § 15 N og § 15 O

LV A.D.3.2.7.

A klagede for indkomståret 1993 over, at skatteankenævnet ikke havde anset ham for erhvervsdrivende med udlejning af en ejendom. Ejendommens overskud var i stedet opgjort efter reglerne for blandet benyttede ejendomme.

Denne afgørelse var stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 22. juli 1998. Sagen var efter klagerens anmodning optaget til fornyet behandling af retten i henhold til skattestyrelseslovens § 29, stk. 2, idet retten havde fundet, at klagerens forhold endvidere skulle vurderes i forhold til reglerne i ligningslovens § 15 N og § 15 O.

Klagerens advokat havde henvist til, at der i den af Landsskatterettens afsagte kendelse ikke var taget højde for, at ejendommen var beliggende på Bornholm, og derfor berettiget til fradrag efter ligningslovens § 15 N med i alt 30.726 kr. Endvidere havde advokaten henvist til, at klageren var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 15 O, stk. 3, med yderligere 23.512 kr. Til støtte for det anførte havde advokaten bl.a. henvist til brev af 30. september 1998 fra en statsaut. revisor og de vedlagte bilag, der dokumenterede udgifterne.

Klagerens dokumenterede udgifter i forbindelse med ejendommen på Bornholm var fradragsberettigede, idet kravet om bopæl i § 15 N i relation til fritidsboliger blot var, at de skulle have stået til rådighed for ejeren. På trods af at ejendommen var vurderet som et enfamilieshus til beboelse, måtte det være de faktiske forhold ejendommen blev vurderet efter, nemlig at klageren havde erhvervet og anvendt ejendommen som et sommerhus. Fradrag efter ligningslovens § 15 O måtte ligeledes kunne finde anvendelse, idet ejendommen faktisk blev benyttet som en fritidsbolig. At ejendommen i faktisk henseende af Bornholms Kommune havde været anset som en fritidsbolig, understøttedes dels af, at lejeværdisatsen for ejendommen havde været 2,5%, der således var tariffen for sommerhuse, og dels af at kommunen havde tilladt, at der ikke havde været tilmeldt personer på ejendommen.

Det fremgik af sagen, at klageren havde fast bopæl i København, og endvidere ejede ejendommen på Bornholm. Ejendommen på Bornholm var vurderet som en enfamiliesejendom til beboelse, og havde i 1993 været udlejet gennem et udlejningsbureau som et sommerhus i 16 uger.

De stedlige skattemyndigheder havde ikke anset klagerens udlejning for erhvervsmæssig, men fundet, at overskud af udlejningen skulle opgøres efter retningslinjerne i Ligningsvejledningen 1993, punkt A.D.3.2.2.1 og punkt E.K.1.2, idet ejendommen ikke havde status af et sommerhus, men blev udlejet som et sådant.

Landsskatteretten havde ved kendelse af 22. juli 1998 ikke anset udlejningen af ejendommen for erhvervsmæssig under henvisning til, at klageren ikke i 1993 havde været fuldstændig afskåret fra at benytte huset.

Med hensyn til advokatens påstand om klagerens fradragsmulighed i medfør af ligningslovens § 15 N, bemærkede retten, at det ved helårsboliger forudsattes, at ejeren beboede ejendommen, mens der for fritidshuses vedkommende alene blev stillet krav om, at boligen stod til rådighed, jf. cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993, punkt 10.7 og forarbejderne til ligningslovens § 15 N.

Retten fandt, uanset den vurderingsmæssige status pr. 1. januar i indkomståret, at ejendommens faktiske anvendelse skulle lægges til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt boligen ansås for at være en helårs- eller en fritidsbolig efter ligningslovens § 15 N og § 15 O. Efter det oplyste havde klageren erhvervet ejendommen og rent faktisk anvendt ejendommen som en sommerbolig, hvorfor ejendommen skulle betragtes som en af klageren benyttet fritidsbolig. Boligen ansås herefter at stå til rådighed for klageren i det pågældende indkomstår, hvorfor fradrag i medfør af § 15 N blev godkendt, dog således at der skete forholdsmæssig reduktion for den udlejede periode, eller i alt 16 udlejede uger i 1993. Overskud ved udlejningen skulle opgøres efter reglerne i ligningsloven § 15 O, stk. 3.

En ejendom på Bornholm, der vurderingsmæssigt havde status som helårsbolig, anvendtes som sommerbolig for ejeren samt til udlejning. Ejendommen ansås for en fritidsbolig, der havde stået til rådighed for ejeren, og der godkendtes fradrag efter ligningslovens § 15 N med forholdsmæssig reduktion for udlejningsperioden. Overskud ved udlejningen skulle opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15 O, stk. 3.