Saldo på mellemregningskonto

Saldo på mellemregningskonto

selskab i betalingsstandsning

udlodning af likvidationsprovenu

LSR af 6/11 1998, 621-1821-281

Reference

LL § 16 A, jf. PSL § 4 a, stk. 1

A klagede for indkomståret 1995 over, skatteankenævnet havde anset, at der var yderligere lønindkomst fra B ApS i betalingsstandsning.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren siden 1979 via selskabet B ApS, drev virksomhed som el-installatør. I 1994/95 kom selskabet i økonomiske vanskeligheder, hvilket resulterede i en anmeldelse af betalingsstandsning ved skifteretten den 2. maj 1995. Klageren skyldte pr. 30. juni 1994 selskabet 446.320 kr., beløbet udgjorde saldoen på klagerens mellemregningskonto med selskabet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde forgæves forlangt mellemregningskontoen udlignet, da klagerens gæld til selskabet selskabsretligt var at betragte som et ulovligt anpartshaverlån.

Klageren fremskaffede efterfølgende 40.000 kr. til fuld og endelig afgørelse til selskabet til udligning af mellemregningskontoen (akkordering), hvilket kreditorer og betalingsstandsningsboet accepterede i oktober 1995. Bobehandlingen sluttede den 30. oktober 1995 med udlodning til de simple usikrede kreditorer med 6,9992 %. I december blev der af klagers hustru overført 110.048 kr. til banken, hvorefter selskabets konto i banken blev afsluttet. Selskabet blev først endeligt tvangsopløst af skifteretten den 14. maj 1996.

Udviklingen i selskabets mellemregning med klageren

Regnskabsår

Selskabets tilgodehavende

pr. 30. juni

med klager

1990/91

296.918 kr.

1991/92

377.670 kr.

1992/93

425.673 kr.

1993/94

446.320 kr.

1994/95

intet regnskab

Klagerens lønindtægt og skattepligtige formue

År

Lønindtægt

Skattepligtig formue

1990

160.886 kr.

-420.361 kr.

1991

145.525 kr.

-434.065 kr.

1992

61.221 kr.

-437.826 kr.

1993

170.323 kr.

-435.027 kr.

1994

127.787 kr.

-474.784 kr.

1995

89.784 kr.

30.900 kr.

Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 406.320 kr. henset til følgende

- Klageren havde løbende hævet beløb via mellemregningskontoen til betaling af private udgifter,

- gælden til selskabet blev akkorderet med 40.000 kr.,

- at sådanne hævninger i henhold til praksis beskattedes som løn fra selskabet, når aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet. Endvidere havde ankenævnet lagt vægt på, at klageren ansås for at have udført arbejde for selskabet, således det svarede til hævningerne. Afslutningsvis havde ankenævnet henvist til Ligningsvejledningen 1995 afsnit S.F.1.2.2.5.2.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at den foretagne ændring blev afvist, således at klagerens skatteansættelse for indkomståret 1995 ikke blev forhøjet. Til støtte herfor havde advokaten bl.a. gjort gældende, at den resterende saldo på mellemregningskontoen ikke skulle beskattes som løn hos klageren. Desuden var der tale om en generel akkordering i oktober 1995, som ikke var skattepligtig. Klageren havde således alene en yderligere latent kreditor ud over selskabet, denne latente kreditor var banken og kravet vedrørte kautionsforpligtigelsen, der efterfølgende blev aktuel.

Advokaten havde videre anført, at mellemregningskontoen ikke blev forøget i 1995, idet klageren dette år indbetalte 40.000 kr. til selskabet. Og han havde desuden bemærket, at såfremt mellemregningskontoens udvikling blev vurderet i forhold til selskabets leveår fremgik det, at klagerens gæld til selskabet var etableret over en længere årrække.

Advokaten havde subsidiært nedlagt påstand om, at det alene var de forskydninger på mellemregningskontoen, der kunne antages at være sket i skatteåret 1995, hvorved klageren optog yderligere lån i selskabet, der skulle beskattes som løn i det pågældende år.

Landsskatteretten udtalte

Efter de for retten foreliggende oplysninger måtte det lægges til grund, at klageren var personligt insolvent i den periode, hvor der blev foretaget private hævninger på mellemregningskontoen, ligesom han ikke på noget tidspunkt havde mulighed for at tilbagebetale de foretagne hævninger. Uanset om selskabet således ved den i 1995 indrømmede gældseftergivelse måtte være klagerens væsentligste kreditor, fandt retten, at der ved eftergivelsen af saldoen på mellemregningskontoen mod betaling af 40.000 kr. var indrømmet en gældseftergivelse, der retligt måtte anses som udlodning af likvidationsprovenu i kalenderåret forud for selskabets endelige opløsning og dermed skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, jf. personskattelovens § 4 a, stk 1, nr. 1, som aktieindkomst. I mangel af dokumentation for hævninger foretaget efter 30. juni 1994, fandtes udlodningen at måtte opgøres til 406.320 kr, svarende til det af myndighederne opgjorte beløb, hvormed den personlige indkomst var forhøjet.

Vedrørende anparterne, kunne disse jf. Højesteretsdom af 7. maj 1998, først anses som afstået ved selskabets opløsning i 1996, hvorfor tab på anparter ikke kunne indrømmes fradraget forud for dette år, og aktieindkomsten blev i konsekvens heraf forhøjet med det af myndighederne indrømmede fradrag for tab på anparter, 32.400 kr.

En hovedanpartshaver havde foretaget private hævninger på mellemregningskontoen med selskabet. Han fandtes ikke på noget tidspunkt at have haft mulighed for tilbagebetaling heraf. Selskabet kom i betalingsstandsning 2. maj 1995, og i oktober 1995 blev klagerens gæld bortakkorderet. Selskabet blev tvangsopløst i 1996. Gældseftergivelsen blev anset for udlodning af likvidationsprovenu i kalenderåret forud for selskabets endelige opløsning og dermed som aktieindkomst iflg. LL § 16 A, jf. PL § 4 a, stk. 1, nr. 1