Vindmøller beliggende i USA

Vindmøller beliggende i USA

købsaftale i DKK eller USD

tab på fordring

Reference

KGL § 6, stk. 1

A klagede for indkomstårene 1992 og 1993 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt underskud vedrørende 4 vindturbiner beliggende i USA.

Det fremgik af sagen, at klageren den 29. december 1992 indgik en aftale med B A/S om køb af 4 vindturbiner til en købspris af 275.000 kr. pr. turbine. Af købsaftalen fremgik

"K Ø B S A F T A L E

Undertegnede A

køber herved 4 stk. vindturbiner mrk. ... opstillet i .... USA.

Vindturbinerne har været i drift siden 1986 og leverer energi til ... B Co. i henhold til tidligere indgået kontrakt. Levering skal ske fortsat indtil 1.5.2015, hvor såvel leveringsaftale som aftale om landlease udløber og vindturbinen skal fjernes eller overdrages til sitens rettighedshaver.

Sælger garanterer, at nettoindtjeningen pr. turbine i perioden indtil udgangen af 1996 vil andrage min. USD 7.000 pr år.

Ved udgangen af 1995 genforhandles leveringsaftalen med B Co. i hvilken forbindelse det forventes at afregningsprisen for energi vil falde, for derefter i årene fremover at stige i takt med den almindelige prisudvikling for energilevering.

Købesummen andrager kr. 275.000,- pr. turbine jf. det udleverede budget af 28.12.1992.

Beløbet erlægges således

1) Ved optagelse af banklån stort kr. 150.000,-

Lånet etableres snarest muligt, idet der ved underskrivelsen af nærværende aftale tillige underskrives et gældsbrev til sælger på samme vilkår som det forudsatte banklån. Gældsbrevet kan af sælger på anfordring kræves ændret til banklån.

2) Ved udstedelse af gældsbrev til sælger stort kr. 90.000,-.

Gældsbrevet indeholder klausul om, at ydelser alene erlægges i det omfang der er likviditetsmæssig mulighed herfor i turbinens nettoindtjening.

3) Ved kontant betaling stor kr. 35.000,-

Den kontante indbetaling forfalder til betaling ved sælgers accept af nærværende købsaftale.

Ved betaling efter forfaldsdag tillægges der rente med 2% af forfaldne beløb pr. påbegyndt måned.

Overtagelsesdag: den 28.12.1992.

Jeg bekræfter at have læst og være indforstået med det udleverede budgetmateriale af 28.12.1992."

Af skrivelse af 30. december 1992 fra D til klageren fremgik det endvidere

"Vedr.: købsaftale vedrørende 4 stk. vindturbiner.

I henhold til aftale skal jeg herved bekræfte, at de af Dem den 29.12.1992 erhvervede vindturbiner nr. ..... ombyttes med 4 stk. .... turbiner i USA.

Samtidig skal jeg bekræfte, at kreditor på de i forbindelse med handelen udstedte gældsbreve ændres til: E, Danmark".

Af skrivelse af 31. december 1992 fra B A/S til klageren, der var skrevet på D's brevpapir, fremgik det tillige

"Vedlagt returneres kopi af købsaftale forsynet med sælgers påtegning.

Samtidig skal vi efter aftale med reg. revisor .... bekræfte, at den forudsatte kontante betaling på 4 X kr. 35.000,- eller i alt kr. 140.000,- deles i to betalinger, således der nu indbetales 4 X kr. 17.500,-, eller i alt 70.000,-, hvilket beløb imødeses."

Skatteankenævnet havde nægtet at godkende fradrag for underskud vedrørende de omhandlede vindturbiner, idet det var skatteankenævnets opfattelse, at klageren aldrig havde erhvervet ret til de pågældende vindturbiner, hvorfor hun ikke var berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på dem.

Der var herved bl.a. lagt vægt på, at det af overdragelseskontrakten fra E til D blandt flere restriktioner fremgik, at D erhvervede vindturbinerne med investering og ikke med videresalg for øje, samt at kontrakten ikke gav D ret til at videreoverdrage vindturbinerne til tredjemand.

At E siden havde accepteret at sende 24 opgørelser i stedet for 1, som forklaret af revisoren under et møde, ændrede ikke ved denne opfattelse.

Skatteankenævnet havde endvidere lagt vægt på, at det ikke på nogen måde sås dokumenteret overfor de amerikanske myndigheder eller rettighedshavere, at de danske investorer skulle have erhvervet de pågældende vindturbiner. Da klageren således ikke kunne anses for ejer af vindturbinerne, var indtægterne og omkostningerne i forbindelse med disses drift klagerens indkomst uvedkommende. Da klageren ej heller kunne anses at have indgået noget reelt gældsforhold i forbindelse med erhvervelsen af disse investeringsarrangementer, havde hun ikke fradragsret for renteudgifterne.

Klagerens advokat havde påklaget klagerens indkomstansættelse, idet han oprindelig over for Landsskatteretten havde anmodet om, at det - før videre foretoges - blev konstateret, hvorvidt det med skattemæssig virkning kunne dokumenteres, at investorerne rent faktisk havde erhvervet ejendomsret, og dermed afskrivningsadgang på de vindmøller, der indgik i investeringsprojektet.

Landsskatteretten havde herefter indhentet en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, der havde udtalt, at der ikke syntes at foreligge tilfredsstillende dokumentation for, at de danske parter havde erhvervet ejendomsret til de omhandlede vindmøller.

Told- og Skattestyrelsen havde i denne forbindelse henvist til et notat vedrørende klagerens anskaffelse af vindmøller udarbejdet af X skatteforvaltning, hvoraf fremgik

"

.....

I 1992 erhvervede E ved kontrakt af 28. december 1992 25 vindmøller fra F Inc., hjemmehørende i Det Caribiske Hav. 4 af disse møller erhverves af klageren ved en "købsaftale" af 29. december 1992 med B A/S, der i mellemtiden må have erhvervet dem fra E A/S. Begge selskaber (der siden er gået konkurs) havde adresse hos D.

Købsprisen pr. mølle er 275.000 kr, der tilvejebringes med en kontant udbetaling på 35.000 kr, et gældsbrev til sælger på 150.000 kr, der af sælger kan konverteres til et banklån, samt et gældsbrev til sælger (ændret til E), på 90.000 kr, indeholdende klausul om, at ydelser alene skal erlægges i det omfang der er fuld dækning herfor i møllens nettoindtjening. Hvad enten der er betalt ydelse eller ej, betragtes lånet som fuldt afviklet den 1/1 2000.

De 25 møller er fordelt på i alt 10 investorer iflg. telefax af 19. november 1995 fra D til advokat ..... Udover klageren og dennes ægtefælle, er der ikke andre investorer i X til disse møller.

Skatteankenævnet i X er af den opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at hun retmæssigt har købt og erhvervet ejendomsretten til de vindmøller, som hun fratrækker driftsunderskuddet for. Dette gælder såvel investeringen i de 2 vindmøller i 1991 som investeringen i december 1992 i 4 vindmøller.

For så vidt angår den første investering, foreligger der hverken dokumentation for betaling eller individualisering.

For så vidt angår den anden investering foreligger der en købsaftale, der ikke stemmer overens med de indsendte regnskaber. Endvidere er der ikke sket nogen anmeldelse af overdragelsen overfor de amerikanske rettighedshavere.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at sælger af arrangementerne hverken retmæssigt har erhvervet ejendomsretten til de pågældende vindmøller eller erhvervet retten til at sælge dem for ejeren. Dette ses af de mange indskrænkende betingelser i overdragelsesdokumentet fra F til E, og endvidere ses det klart dokumenteret ved telefax af 15/10 1995 fra ..... til advokat ..... Da det er de samme mennesker, der står bag begge arrangementer, antager nævnet, at overdragelsesbetingelserne for de først erhvervede vindmøller er i stil med de senest erhvervede.

For så vidt angår fradrag for renteudgifter, fandt nævnet ikke, at der var dokumenteret noget gældsforhold. I begge de indgåede investeringsaftaler er der non recourse klausuler i den yderstliggende halvdel af pantebrevene, og hvad enten der betales henholdsvis afdrag/ydelse eller ej, betragtes disse lån som fuldt afviklet den 1.2.2002/1.1.2000. Sådanne gældsbreve må anses for at være uden reelt indhold. Da vindmøllerne endvidere ikke kunne anses at tilhøre klageren, måtte gældsforholdene betragtes som ikke eksisterende."

Advokaten havde efterfølgende anført, at hans egne undersøgelser havde afstedkommet, at det måtte anses for bevist, at de underliggende aktiver aldrig havde været tilstede.

Advokaten havde herefter ændret sin påstand fra en afskrivningsadgang til et fradrag i medfør af kursgevinstloven, idet han som begrundelse for tabsfradraget havde anført, at klageren var blevet bedraget, og som følge heraf havde fået et krav på udenlandsk valuta mod den oprindelige sælger.

Advokaten havde fremlagt dokumentation for, at købet af vindmøllerne efter hans opfattelse var foretaget i udenlandsk valuta. Advokaten havde således fremlagt købsaftale af 29. december 1992 samt diverse skrivelser fra bl.a. F. (alle opremsninger af breve udeladt) Denne brevveksling dokumenterede efter advokatens opfattelse, at de møller, der var solgt, ikke eksisterede som ejet af F og derfor ikke havde været ejet af de danske investorer.

Skatteankenævnet havde til advokatens ændrede påstand afgivet følgende udtalelse over for Landsskatteretten

"Klagerens tab kan ikke anses for realiseret, jf. kursgevinstloven, i 1992 eller 1993.

Uanset, at man kan tiltræde, at A's fordring, jf. købelovens § 59, opstår allerede på købstidspunktet ultimo 1992, er der ikke på dette tidspunkt konstateret og dermed realiseret noget tab.

Det er først i 1995, at skatteforvaltningen begynder at interessere sig for vindmølleprojekterne, og det er først i oktober 1996, at formodningen om, at køberne af vindmøllerne er blevet bedraget, bliver verificeret.

Da gevinst og tab, jf. kursgevinstloven, skal medregnes i den skattepligtige indkomst i realisationsåret, er spørgsmålet ikke aktuelt for klageårene 1992 og 1993.

Det er endvidere sekretariatets opfattelse, at indtil maj 1996, har hun alene haft mulighed for at rette sit krav mod D, idet det må anses for tvivlsomt, om han har været i god tro, jf. købelovens § 59, stk. 1, 2. pkt.

I maj 1996 bekræfter imidlertid F direkte overfor klageren, at hun er ejer af de pågældende vindmøller ved at sende hende en U.C.C. formular, der fremstår som noteret af myndighederne i USA. Da i hvert fald indholdet om ikke hele formularen er falsk, er det vores opfattelse, at de på dette tidspunkt indtræder i sagen og A får et direkte krav mod de to.

Hovedparten af klagerens tab er ikke et valutatab, men et tab i danske kroner.

Det er ikke ganske klart, at der er tale om et krav, der skal beregnes i US dollars fremfor i danske kroner. Klagerens tab (bortset fra de USD 1.000) svarer til den kontante indbetaling på 140.000 kr. Dette beløb har givet skullet dække G's og D's omkostninger og fortjeneste ved at iværksætte og formidle projektet, mens den lånefinansierede del af købsprisen har indgået som en del af papirmøllen. Det forekommer således sandsynligt, at beløbet hele tiden har været beregnet i kroner på baggrund af en vurdering af, hvor stor en skattebesparelse investorerne kunne opnå.

Såfremt klageren skulle anlægge sag mod de 2 amerikanere, ville påstanden således efter sekretariatets opfattelse skulle lyde på et beløb i USD svarende til 140.000 kr. + USD 1000. Når beløbet bliver beregnet efter danske kroner, er der ikke fradragsret for tabet efter kursgevinstlovens bestemmelser.

Således ser sekretariatets umiddelbare opfattelse ud. Vi ser frem til at modtage Landsskatterettens afgørelse af spørgsmålet.

Kopi af nærværende brev er sendt til advokat .... til orientering."

Klageren havde til skatteankenævnets udtalelse i sagen anført, at han hvad angik tidspunktet for indtræden af kravet mod den ultimative sælger, måtte holde fast ved, at der forelå vanhjemmel, hvorfor kravet var opstået samtidig med underskrift på de såkaldte beviser for klagerens adkomst.

Advokaten havde fastholdt, at der var tale om fradrag for tab på en fordring i fremmed valuta i medfør af kursgevinstlovens § 6. Tabet var lidt i 1992 og udgjorde i alt 140.000 kr. svarende til en kontant udbetaling på 4 vindmøller. At klagerens tab var opgjort til 140.000 kr. skyldtes, at det var dette beløb, som hun havde betalt, idet beløb herudover alene var bogholderimæssige dispositioner. Først, når klageren havde betalt de resterende 240.000 kr., ville der blive udbetalt beløb fra E A/S. Klageren var på grund af skattemæssige problemer fra og med 1995 ophørt med at selvangive beløb vedrørende vindmøllerne.

Landsskatteretten fandt, at det ikke kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren i forbindelse med køb af 4 vindturbiner havde indgået aftale om, at købesummen skulle erlægges i USD. Retten havde herved henset til, at købsaftale af 29. december 1992, gældsbreve af 28. december 1992 samt lånedokument af 28. december 1992 alle omhandlede beløb i Dkr. Da det endvidere ikke på anden måde var dokumenteret, at der var tale om forhold reguleret i USD, og da der i øvrigt ikke var konstateret en fordring i udenlandsk valuta ved relevante retsskridt, var det rettens opfattelse, at det ikke var dokumenteret, at der var lidt et tab, som var omfattet af kursgevinstlovens § 6, stk. 1, og den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Retten havde herved ikke taget stilling til realiteten i projektet.

En skatteyder, der havde deltaget i et arrangement med køb af vindturbiner i USA, var ikke berettiget til at fradrage et påstået tab på en fordring mod sælgeren efter kursgevinstlovens § 6, stk. 1, idet det ikke ansås for dokumenteret, at der var lidt et tab i udenlandsk valuta.