Legislator Case Law & Legislation
W19986053625 DK

Nedrivningsfradrag

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1998 60536 Valid

Nedrivningsfradrag

delvis nedrivning

Reference

AL § 27

LV 1997 E.C.4.1.13

A klagede for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt nedrivningsfradrag, 16.983 kr.

Skatteankenævnet havde lagt til grund, at bygningen/bygningsafsnittet ikke var fuldt nedrevet.

Skatteankenævnet havde henset til, at der kun kunne godkendes nedrivningsfradrag, hvis hele bygningsafsnittet blev nedrevet, eller der kun var uvæsentlige dele tilbage af det gamle bygningsafsnit.

Skatteankenævnet havde fundet, at nedrivningen af en del af et bygningsafsnit kunne sammenlignes med forholdene i Landsskatterettens kendelse af 31/3 1995 i sagen 671-1803-0234, hvor en del af et bygningsafsnit 3 og en del af et bygningsafsnit 2 var nedrevet, og hvor Landsskatteretten ikke fandt, at der var sket en fuldstændig fjernelse af bygningsafsnittene.

Klagerens revisor påstod for Landsskatteretten, at der kunne foretages nedrivningsfradrag som selvangivet og anførte til støtte herfor bl.a., at ejendommen var anskaffet i 1982 og at der i 1995 var nedrevet 35 m² af en driftsbygning på 175 m². Nedrivningen var sket ved en lodret fjernelse af tag, mure, bund og sokkel. Der var derefter foretaget en forlængelse af en anden tidligere sammenbygget bygning henover den nedrevne bygningsdels tidligere bebyggede areal.

Der var videre bl.a. henvist til Meddelelser fra Landsskatteretten 1984 nr. 97.

Revisoren havde oplyst, at der på klagerens landbrugsejendom var opført en driftsbygning i vinkel bestående af 2 afsnit B + C i den ene bygning, hvilke afsnit blev benyttet til henholdsvis stald og lade, medens den anden bygning D blev benyttet som maskinhus. Ca. halvdelen af laden C blev nedrevet fuldstændigt og efterfølgende blev bygningen D forlænget ind over det areal, hvor den nedrevne del af bygningsafsnittet C var beliggende, således at den nye mur i bygning D, der nu stødte op til den resterende del af bygningsafsnit C, var forsynet med en gennemgang.

Landsskatteretten bemærkede, at det af retspraksis, jf. Meddelelser fra Landsskatteretten 1979 nr. 108 og 1984 nr. 97 fremgik, at nedrivningsfradrag i henhold til afskrivningslovens § 27 var betinget af, at en bygning eller en del af en bygning blev nedrevet fuldstændigt, således at der kun var uvæsentlige dele af bygningen tilbage, jf. det tidligere cirkulære nr. 172 af 31. oktober 1957 til afskrivningsloven pkt. 50.

I det foreliggende tilfælde, hvor en del af bygningen B + C var nedrevet fuldstændigt og bygning D var forlænget ind over den nedrevne del af bygning B + C, fandt Landsskatteretten derfor, at der var hjemmel til at foretage nedrivningsfradrag.

Det afgørende var således ikke, om der blev nedrevet et selvstændigt bygningsafsnit, men om det bebyggede areal, d.v.s. fundament, vægge, loft og tag af den bygning eller den del af en bygning, der blev nedrevet, blev fjernet fuldstændigt eller således, at der kun var uvæsentlige dele af det bebyggede areal tilbage, inden der f.eks. som i det foreliggende tilfælde blev opført ny bebyggelse på det tidligere bebyggede areal, evt. som en forlængelse af en allerede eksisterende bygning.

Der kunne gives medhold i påstanden.

Endelig adm. afgørelse 1998 60536 Valid

Ved delvis delvis nedrivning af en driftsbygning på en landbrugsejendom godkendtes nedrivningsfradrag under henvisning til, at den pågældende bygningsdel var nedrevet fuldstændigt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →