Klage fra aftager af flasker og dunke til internt brug over afgørelse til producenten af produkterne ikke klagebehandlet i Landsskatteretten

Klage fra aftager af flasker og dunke til internt brug over afgørelse til producenten af produkterne ikke klagebehandlet i Landsskatteretten

Reference

Lov om afgift af visse detailsalgspakninger m.v. § 1, stk. 2 og § 3. Klageberettigelse.

En told- og skatteregion traf den 6. maj 1998 følgende afgørelse, der blev meddelt den afgiftspligtige producent B A/S

"Regionen meddelte i brev af 11. marts 1998, at tomme flasker og dunke der blev leveret til hospitaler og sygehusapoteker var fritaget for afgiften, såfremt hospitalet/apoteket alene skulle benytte flaskerne/dunkene til internt brug.

Regionen skal nu meddele, efter sagen har været forelagt Told- og Skattestyrelsen, at kun flasker og dunke af en art og type, der er bestemt til at sælges til slutbrugeren i tom tilstand, f.eks. sutteflasker, reservedunke til benzin og laboratorieudstyr er fritaget for afgiften.

Andre flasker og dunke af en art og type, der også bruges som emballage ved salg af varer, er således i alle tilfælde afgiftspligtige efter lovens § 1, stk. 2, uanset om køberen (slutbrugeren) alene skal bruge flaskerne/dunkene internt i virksomheden."

En aftager, A I/S, klagede til Landsskatteretten over denne afgørelse og anførte følgende

"Ifølge vedlagte skrivelse fra told- og skatteregionen stilet til firmaet B A/S, fremgår det, at Told- og Skattestyrelsen har afgjort, at kun flasker og dunke af en art og type, som kun sælges til slutbrugeren i tom tilstand er fritaget for afgift.

Vi anvender som laboratorium en del emballage til internt brug, dvs. at vi bl.a. fra firmaet B A/S køber forskellige typer flasker og dunke, som anvendes til prøveudtagning og opbevaring af prøver og reagenser m.m. på laboratoriet. Efter brug destrueres denne emballage.

Vore leverandører sælger imidlertid en del af den samme type emballage til andre kunder, hvor emballagen er pålagt afgift.

Da vi som kunne ikke er herrer over, hvilke andre kunder vore leverandører har, samt hvorledes disse kunder anvender denne emballage, ønsker vi hermed at klage over denne afgørelse.

Vi mener, at det er vores konkrete brug af emballagen, som skal lægges til grund for, om denne skal pålægges afgift eller ej, og ikke om hvilken tilfældig anden anvendelse den samme type emballage har hos andre.

Af omkostningsmæssige årsager forsøger vi netop at anvende emballage, som massefremstilles og dermed sælges til en lang række forskellige formål. Hvis vi som laboratorium skulle anvende specialfremstillet emballage for at undgå afgiften, ville dette være et betydeligt fordyrende element for vore kunder og dermed samfundet."

Told- og Skatteregionen udtalte i denne anledning over for Landsskatteretten følgende

"Regionen har den 24. juni 1998 modtaget Landsskatterettens brev af 23. juni 1998, hvoraf det fremgår, at A I/S har påklaget en afgørelse om afgiftspligten af visse detailsalgsbeholdere, som regionen den 6. maj 1998 udstedte til B A/S.

Klageren, A I/S, har på eget initiativ påklaget den afgørelse, der af regionen er udstedt til B A/S. Klagen er således ikke indgivet til Landsskatteretten på vegne af, eller som repræsentant for B A/S.

A I/S er alene kunde hos B A/S, hvor de køber de emballageartikler, der er omfattet af regionens afgørelse af 6. maj 1998.

Regionen er bekendt med, at B A/S har videresendt regionens afgørelse af 6. maj 1998 til de af selskabets kunder, den har betydning for, især kommuner og hospitaler. B A/S har endvidere medio maj 1998 telefonisk oplyst, at de ikke påtænkte at påklage afgørelsen.

Det er således regionens vurdering, at det kun er B A/S, der efter anmodning har fået regionens skriftlige afgørelse om afgiftspligten, der kan påklage afgørelsen til Landsskatteretten."

B A/S udtalte den 20. august 1998 over for Landsskatteretten

"Vi henviser til Deres skrivelse af 30. juli 1998 vedrørende klage på vegne A I/S vedrørende opkrævning af emballageafgift.

For god ordens skyld skal vi bemærke, at brev af 6. maj fra told- og skatteregionen til B A/S er konklusionen på de foregående måneders usikkerhed omkring den endelige fortolkning af lov om afgift af detailsalgspakninger. Vi har forstået indholdet af dette brev som den konklusion, der er fremkommet efter konsultation i Skatteministeriet.

Som svar på Deres spørgsmål kan vi oplyse, at B A/S ikke har til hensigt at påklagede denne afgørelse. I den forbindelse gør vi ligeledes opmærksom på, at et nyt afgiftssystem for emballage forventes indført pr. 1. februar 1999.

Til de øvrige rejste spørgsmål kan vi oplyse, at A I/S i perioden 1. april 1998 til dags dato har faktureret i alt 835,80 kr. i emballageafgifter. B A/S's månedlige emballageafgifter til Told og Skat udgør mellem 100.000 kr. og 200.000 kr. alt afhængig af sammensætningen af vores salg af afgiftsbelagte og ikke-afgiftsbelagte emballager.

Afgiften faktureres som en særskilt varelinie på fakturaen umiddelbart efter den vare, der er belagt med afgift. På fakturaen fremgår således varens pris med x kr. og emballageafgiften med y kr."

Landsskatteretten svarede den 30. september 1998 klageren, at A I/S ikke kunne anses for berettiget til at påklage told- og skatteregionens afgørelse af 6. maj 1998 vedr. B A/S til Landsskatteretten. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at told- og skatteregionens afgørelse vedrørte en generel fortolkning af § 1, stk. 2, i lov om afgift af visse detailsalgspakninger m.v., og at afgørelsen var truffet over for B A/S, der var den registreringspligtige og dermed afgiftspligtig efter § 3 i denne lov. Afgørelsen rettede sig således ikke direkte mod A I/S og vedrørte ikke konkret denne virksomheds samhandelsforhold med B A/S. Det forhold, at B A/S efter told- og skatteregionens afgørelse bl.a. over for A I/S havde forhøjet salgsprisen med afgiften, fandtes ikke at medføre, at told- og skatteregionens afgørelse direkte og konkret vedrørte A I/S, som derfor ikke kunne anses for at have haft en sådan væsentlig individuel retlig interesse i sagens udfald, at denne virksomhed kunne anses for at have partstatus, og A I/S kunne derfor heller ikke anses for berettiget til at påklage afgørelsen til Landsskatteretten.

En producent af dunke havde modtaget en afgørelse, hvorefter flasker og dunke af art og type, der også bruges som emballage ved salg af varer, skulle afgiftsbelægges, uanset om en køber alene skulle bruge dunkene internt i virksomheden. En aftager af dunkene påklagede afgørelsen til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne antages at have en sådan væsentlig direkte individuel interesse i sagen, at firmaet var klageberettiget. Klageren havde kun indirekte interesse i sagens udfald derved, at afgiften blev tillagt salgssummen. Klagen blev derfor ikke behandlet af Landsskatteretten.