Kulbrinteskat

Kulbrinteskat

boring

driftsomkostninger

begrænset skattepligt

Reference

KULBR § 3, stk. 1, jf. § 1

LV 1997 D.A.2.10

A A/S's klage til Landsskatteretten skyldtes, at Ligningsrådet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 alene havde godkendt fradrag for administrationsomkostninger med GBP 855.559 x 67/85, eller GBP 674.382, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst var forhøjet med 10 pct. af GBP 181.188, eller GBP 18.119, svarende til 171.672 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, herunder indberetninger fra Energistyrelsen, at K/S AA, Norge, i perioden fra den 14. september 1992 til den 30. september 1992 og i perioden fra den 4. oktober 1992 til den 17. november 1992 havde udført efterforskningsarbejde offshore Danmark med en borerig i henhold til kontrakt indgået med B.

K/S AA ejedes af A AS, Norge, (10 pct.) og C AS, Norge, (90 pct.).

Af kontrakt mellem B A/S og K/S C fremgik bl.a.

"SCHEDULE "A"

A1

Operating Area(s): Offshore Denmark, North Sea

A3

3.1

Commencement requirements: When Drilling Unit has been jacked up on location, preloaded, preload dumped, and Drilling Unit is ready to begin taking on COMPANY supplies.

A4

3.3.

REQUIRED COMMENCEMENT DATE: September 15, 1992

A5

3.3.

EARLIEST COMMENCEMENT DATA: August 15, 1992

A6

3.6

PRIMARY TERM OF CONTRACT: Drilling, testing, completion, and/or abandonment of one (1) well. Primary term ends when the unit is jacked down, afloat, and ready to be towed.

Selskabet havde for skatteåret 1993/94 opgjort den skattepligtige indkomst vedrørende K/S AA i perioden fra september 1992 til november 1992 til ÷525.004 GBP, eller ÷4.984.755 kr., hvoraf selskabets andel udgjorde 10 pct., eller ÷498.475 kr.

Ifølge regnskabet for K/S AA udgjorde Charter Hire Revenue GBP 1.516.288 og Mobilization/Demobilization Revenue GBP 143.789.

Administrationsomkostningerne var i regnskabet specificeret således

MANAGEMENT FEES

ROLP £ 384.000/ANNUM x 85 DAYS

£ 89.424

ADCO $ 2.000/DAY x 85 DAYS

£ 105.812

£ 195.236

SHORE BASE COSTS

£ 49.566

OTHER ADMINISTRATION EXPENSES

£ 13.151

DRY DOCKING PROVISION

85 DAYS á £ 822 P/D

£ 69.870

OSLO HEAD OFFICE FEE

NOK 440.000 for 85 DAYS

£ 41.797

FINANCE COSTS

£ 171.179

DEPRECIATION

1992 NOK 17.431.000

85 DAYS NOK 4.059.000

£ 384.630

TOTAL ADMINISTRATION COSTS

£ 925.429

Ligningsrådet havde ikke godkendt fradrag for administrationsomkostninger med 171.672 kr. og fradrag for Dry Docking Provision med 66.200 kr., hvorfor selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 var ændret fra ÷498.475 kr. til ÷260.603 kr.

Ligningsrådet havde som begrundelse for den påklagede afgørelse anført, at selskabet var begrænset skattepligtig til Danmark efter kulbrinteskattelovens § 3 af den aktivitet, som K/S AA havde udøvet på dansk kontinentalsokkelområde. Ved opgørelsen af resultatet af det udførte kontraktsarbejde på dansk sokkelområde kunne der i henhold til kulbrinteskattelovens § 3, stk. 2, alene indgå omkostninger, der direkte kunne henføres til det pågældende kontraktsarbejde, som begrundede skattepligt til Danmark. Omkostninger, som kunne henføres til en periode uden for skattepligtsperioden, kunne ikke belaste regnskabet for det danske arbejde, men alene det udenlandske ejerselskabs regnskab. På grundlag heraf kunne der alene godkendes fradrag for omkostninger vedrørende kontraktsarbejdet i den periode, arbejdet på riggen havde medført skattepligt til Danmark for selskabet, jf. kulbrinteskattelovens § 3, jf. § 1. Der kunne således ikke godkendes fradrag for omkostninger, som var påløbet i perioder, hvor riggen havde ligget "standby" før påbegyndelse eller efter afslutning af kontraktsarbejde på dansk sokkelområde, da det ikke kunne anses for godtgjort, at sådanne omkostninger kunne henføres til det danske kontraktsarbejde. Ifølge indberetninger fra Energistyrelsen havde der alene været udført arbejde på riggen i perioden fra den 14. september 1992 til den 17. november 1992, eller i alt 65 dage, som kunne begrunde skattepligt til Danmark. Efter omstændighederne var der tillagt 1 dag til henholdsvis mobilisering og demobilisering af rig, således at der var i alt 67 dage med arbejde i Danmark, som medførte skattepligt og dermed fradragsret for omkostninger. Ligningsrådet havde herefter godkendt fradrag for administrationsomkostninger med GBP 855.559 x 67/85, eller GBP 674.382, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst var forhøjet med 10 pct. af GBP 181.188, eller GBP 18.119, svarende til 171.672 kr.

Ligningsrådet havde endvidere anført, at "Dry Docking Provision" vedrørte hensættelse til efterfølgende omkostninger, når boreriggen skulle i dok. Under henvisning til kulbrinteskattelovens § 1, stk. 2, jf. statsskattelovens § 6, litra a, kunne der alene godkendes fradrag for driftsudgifter, som var afholdt i perioden, hvor selskabet var skattepligtig til Danmark, mens der ikke kunne godkendes fradrag for hensættelser til udgifter, som selskabet forventede at skulle afholde i efterfølgende regnskabsperioder. Fradrag for "Dry Docking Provision" på GBP 69.870, hvoraf sel-skabets andel udgjorde 10 pct., eller GBP 6.987, svarende til 66.200 kr., var derfor ikke godkendt, hvilket var tiltrådt af selskabets advokat.

Selskabets advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand om fradrag for de selvangivne administrationsomkostninger på 10 pct. af GBP 855.559 i perioden fra den 29. august 1992 til den 21. november 1992, eller i alt 85 dage.

Advokaten havde til støtte for påstanden gjort gældende, at selskabet var begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kulbrinteskatteloven, og at sagen udelukkende drejede sig om hvilke omkostninger, der kunne henføres til den indkomst, som selskabet havde opnået ved, at K/S AA havde udført kontraktsarbejde i dansk farvand med boreriggen for B i 1992. Advokaten havde herved bl.a. anført, at riggen var bemandet og parat til afgang kl. 21.00 den 29. august 1992 for at udføre det arbejde, som man kontraktmæssigt havde påtaget sig for B. Da det af kontrakten fremgik, at arbejdet tidligst måtte påbegyndes den 15. august 1992, og at arbejdet senest skulle påbegyndes den 15. september 1992, var det ikke usædvanligt, at riggen startede ud den 29. august 1992. Det var imidlertid ikke muligt at få riggen afsted på grund af dårligt vejr. Først den 9. september 1992 ankom riggen til kontraktstedet, men var på grund af vejret ikke i stand til at "sætte benene på soklen". Dette skete den 10. september 1992. Det fremgik endvidere af oversigt over riggens bevægelser i perioden fra november 1981 til august 1994, at borearbejdet blev startet den 11. september 1992, og at arbejdet blev sluttet den 25. november 1992. Hvis K/S AA havde vidst, at vejret ville give disse problemer, var riggen ikke startet ud, og selskabet ville ud fra et forretningsmæssigt synspunkt ikke have hyret et mandskab, medmindre boreriggen var klar til at tage afsted og udgiften var nødvendig. Risikoen for forsinket start påhvilede imidlertid K/S AA. Den 19. november 1992 var riggen færdig til afgang fra kontraktstedet, men var ikke i stand til at komme afsted på grund af vejret. Afgang fandt sted den 21. november 1992, og kl. 21.00 samme dag forlod riggen dansk farvand. Det måtte på baggrund heraf anses for sandsynliggjort, at det antal dage, der var anvendt til at udføre det kontraktsarbejde, som K/S AA havde påtaget sig på dansk kontinentalsokkel, havde været det nødvendige antal dage, og at udgifterne var afholdt med henblik på kontraktsopfyldelsen. Der var ikke heri inkluderet dage, hvor riggen havde været stand-by, d.v.s. havde været uden kontrakt og havde ligget parat til at rykke hurtigt ud, såfremt man opnåede en kontrakt, men udelukkende antal dage, hvor bemanding m.v. havde været bestemt til det konkrete arbejde, som skulle udføres ifølge kontrakten med B. Kontrakten var indgået og arbejdet parat til at blive udført fra den 29. august 1992, og det havde udelukkende været vejrmæssige forhold, der havde medført, at riggen ikke kom hurtigere i arbejde, og at riggen ikke kunne afslutte sin opgave og forlade kontraktstedet før den 21. november 1992. Perioden på 85 dage måtte endvidere anses for tilstrækkeligt dokumenteret ved oversigt af 16. april 1993 over riggens aktiviteter i 1992 samt oversigt over dens bevægelser i perioden fra november 1981 til august 1994. Aktiviteterne var begge en direkte afskrift af originale dokumenter vedrørende riggens bevægelser. Selskabet havde afholdt både direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med kontraktsarbejdet, men selskabet havde udelukkende foretaget fradrag for forholdsmæssige udgifter, der relaterede sig til den periode, som kunne henføres til det kontraktmæssige arbejde, der var udført på dansk kontinentalsokkel. Med henvisning til Norges Høyesteretts dom af 9. marts 1995 (Regalia-dommen) kunne selskabet have anmodet om en fordeling af de totale omkostninger mellem England og Danmark i forhold til de to kontraktsperioder, hvor riggen havde været i arbejde i 1992, d.v.s. fra 1. januar 1992 til 19. april 1992 på engelsk kontinentalsokkel og fra 14. september 1992 til 17. november 1992 på dansk kontinentalsokkel. Selskabet havde imidlertid kun anmodet om fradrag for de udgifter, der kunne relateres til opfyldelse af den kontrakt, som selskabet havde haft med henblik på arbejdet på dansk kontinentalsokkel.

Told- og Skattestyrelsen havde over for Landsskatteretten indstillet ansættelsen for skatteåret 1993/94 stadfæstet. Som begrundelse herfor var bl.a. anført, at der ifølge indberetninger fra Energistyrelsen var udført arbejde på riggen i perioden fra den 14. september 1992 til den 17. november 1992, eller i alt 65 dage, og at der skønsmæssigt var tillagt 1 dag til henholdsvis mobilisering og demobilisering af riggen, således at skattepligtsperioden var opgjort til i alt 67 dage. Det kunne ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret i form af logbøger eller lignende, at de indirekte omkostninger afholdt i en periode på i alt 85 dage havde haft en så nødvendig og funktionel sammenhæng med virksomhedsindkomsten fra det faste driftssted, at udgifterne kunne anses for fradragsberettigede ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst. Det bemærkedes herved, at Ligningsrådets afgørelse blev truffet på baggrund af modtagne oplysninger fra Energistyrelsen, der igen hidrørte fra indberetninger fra boreoperatøren, samt på baggrund af advokatens oplysninger om, dels at riggen ankom til dansk kontinentalsokkelområde den 29. august 1992, og dels at boringen ikke blev startet på grund af udefra kommende omstændigheder. De af advokaten fremlagte oversigter over riggens bevægelser, der var udarbejdet af en medarbejder på riggen, kunne ikke anses for tilstrækkelig dokumentation. Hertil kom, at foreliggende oplysninger/bilag indeholdt indbyrdes modstridende oplysninger. På grund af manglende dokumentation måtte de officielle oplysninger fra Energistyrelsen lægges til grund ved ansættelsen, og i mangel af andre dokumenterede oplysninger måtte der skønnes over antallet af dage før og efter boringen til mobilisering/demobilisering.

Told- og Skattestyrelsen havde endvidere bl.a. anført, at det fremgik af Norges Høyesteretts dom af 19. maj 1998 i sagen B.J. Services Company (UK) Ltd., at der i kildelandet alene skulle gives fradrag for indirekte omkostninger i skattepligtsperioden beregnet i forhold til hele indkomståret. Princippet i dommen var i overensstemmelse med princippet om begrænset skattepligt, hvor virksomheden på det faste driftssted skulle ses isoleret som udøvet på soklen over en vis periode. Til skattepligtsperioden kunne henregnes dage, der var nødvendige for og havde direkte sammenhæng med udførelsen af kontrakten i kildelandet. Derimod kunne der ikke indregnes ledighedsperioder, der ikke havde tilknytning til aktiviteten i kildelandet. I nærværende sag var der ikke fremlagt dokumentation, der viste, at tilstedeværelsen på dansk sokkel udover de 67 dage havde været nødvendig af hensyn til udførelsen af opgaven i Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger

Kulbrinteskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 1, havde medført en udvidelse af kredsen af begrænset skattepligtige i forhold til bestemmelserne i kildeskatteloven og selskabsskatteloven, idet kulbrinteskatteloven omfattede beskatning af personer, dødsboer samt selskaber m.v., der oppebar enhver form for indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, når indkomsten var erhvervet ved sådan virksomhed eller arbejde udført i Danmark, herunder søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkelområde.

Retten fandt herefter, at selskabet var begrænset skattepligtig til Danmark af fortjenesten i forbindelse med det efterforskningsarbejde, som K/S AA havde udført offshore Danmark med boreriggen i 1992, jf. kulbrinteskattelovens § 3, jf. § 1. Det bemærkedes herved, at selskabet ikke i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, kunne anses for at have haft fast driftssted i Danmark i 1992 i forbindelse med det udførte efterforskningsarbejde.

Ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst til Danmark omfattede den periode, hvor selskabet havde drevet virksomhed på dansk område og herved havde erhvervet indkomst, som var omfattet af kulbrinteskattelovens § 1.

Ved indkomstopgørelsen gjaldt bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 3, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, jf. artikel 21, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989. Der kunne derfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrørte indtægter fra det faste driftssted omfattet af den begrænsede skattepligt efter kulbrinteskattelovens § 1.

Retten fandt, at det var en betingelse for fradrag for direkte og indirekte udgifter, at der var en nødvendig, funktionel sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og virksomhedsindkomsten fra det faste driftssted. Der behøvede dog ikke nødvendigvis at være tale om en tidsmæssig sammenhæng, idet fradrag ikke kunne nægtes alene med den begrundelse, at afholdelsen af udgifterne havde fundet sted uden for den periode, hvor der var udøvet virksomhed fra det faste driftssted.

Retten fandt på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at såvel de variable som de faste omkostninger, som selskabet havde afholdt i perioden fra den 29. august 1992 til den 21. november 1992, eller i alt 85 dage, var afholdt med henblik på at opnå fortjeneste i kontraktsperioden, og at udgifterne derfor havde haft en nødvendig og funktionel sammenhæng med indkomsten fra det faste driftssted.

Selskabets begrænsede skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 blev nedsat i overensstemmelse hermed, idet bemærkedes, at fradrag for faste omkostninger i en periode på i alt 85 dage skulle beregnes i forhold til hele indkomståret.

En udenlandsk virksomhed, der foretog efterforskning efter kulbrinter på dansk kontinentalsokkel, og som var skattepligtig til Danmark i medfør af kulbrinteskattelovens § 3 i 65 dage, kunne fradrage udgifter, der var påløbet i forbindelse hermed over en periode på 85 dage, idet det måtte anses for godtgjort, at udgifterne havde været direkte knyttet til udførelsen af den danske kontrakt.