Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1998

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1998

har ved Niels-Bo Valbro klaget til Pressenævnet over telegrammer udsendt af den 10. og den 11. september 1998, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Telegrammet udsendt den 10. september 1998 havde følgende ordlyd

"ANSÆTTELSEBEVIS

Teaterselskab må bøde for manglende klarhed i kontrakter

Det Ny Teater blev frifundet, men til gengæld kostede det produktionsselskabet Arie Aps. 30.000 kr. plus renter ikke at have styr på seks ansættelsesbeviser.

Det fremgår af en dom fra Østre Landsret, hvor seks sceneteknikere havde lagt sag an mod Det Ny Teater samt Arie Aps, fordi de reelt ikke kunne finde ud af, hvem der havde ansat dem og på hvilke vilkår.

Sceneteknikerne krævede oprindeligt, at Det Ny Teater ved direktør Niels-Bo Valbro efterbetalte cirka 585.000 kr. for overarbejde og andre former for tillæg.

De seks var af den overbevisning, at de var ansat af Det Ny Teater i forbindelse med blandt andet opsætningen af La Cage Aux Folles i sæsonnen 1995-96.

Men sådan var det ikke. Reelt var de ansat af produktionsselskabet Arie Aps.

Ifølge Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo Valbro, som også er direktør for Privatteateret, administreres teatrene på den måde, at hver forestilling produceres af og gennemføres i særskilte produktionsselskaber. Selskaber som Niels-Bo Valbro også er direktør for.

Og for at komplicere ansættelsens gennemskuelighed er det helt andre selskaber, der lejer teaterbygningen Det Ny A/S mens Scenario A/S står for administrationen.

Det er denne uigennemskuelighed, der siden gav sceneteknikerne problemer.

I flere tilfælde er Arie Aps. angivet som arbejdsgiver, men på lønsedlen er der foretaget rettelser påført Det Ny Teaters stempel.

En tredje af sceneteknikerne var ansat til en anden produktion, men alligevel var det Arie Aps., der stod for lønudbetalingen.

Teaterteknikerforbundet gik siden ind i sagen for at få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiveren havde forsømt at opfylde kravet om ansættelsesbeviser, hvilket ankenævnet gav Teaterteknikerforbundet medhold i.

Østre Landsret frifandt Det Ny Teater ved Niels-Bo Valbro, men til gengæld skal Arie Aps, ved Niels-Bo Valbro betale hver af de seks sagsøgere 5000 kr., hvilket er taksten for ikke at udstede ansættelsesbeviser.

Teaterteknikerforbundet skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Niels-Bo Valbro og 15.000 kr. til Arie Aps. ligeledes i sagsomkostninger."

Telegrammet udsendt den 11. september 1998 havde følgende ordlyd

"ANSÆTTELSESBEVIS-KORR.

Teaterselskab må bøde for manglende klarhed i kontrakter

--- --- --- ---

Rettelser i forhold til telegram, udsendt torsdag den 10. september, i 2. og 3. afsnit, ligesom de oprindelige 7. og 8. afsnit udgår.

--- --- --- ---

Det Ny Teater blev frifundet, men til gengæld kostede det produktionsselskabet Arie Aps. 30.000 kr. plus renter ikke at have styr på seks ansættelsesbeviser.

Det fremgår af en dom fra Østre Landsret, hvor seks sceneteknikere havde lagt sag an mod Det Ny Teater samt Arie Aps.

Sceneteknikerne krævede oprindeligt, at Det Ny Teater ved direktør Niels-Bo Valbro betalte en godtgørelse på cirka 585.000 kroner, fordi der var problemer med deres ansættelsesbeviser.

De seks var af den overbevisning, at de var ansat af Det Ny Teater i forbindelse med blandt andet opsætningen af La Cage Aux Folles i sæsonnen 1995-96.

Men sådan var det ikke. Reelt var de ansat af produktionsselskabet Arie Aps.

Ifølge Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo Valbro, som også er direktør for Privatteatret, administreres teatrene på den måde, at hver forestilling produceres af og gennemføres i særskilte produktionsselskaber. Selskaber, som Niels-Bo Valbro også er direktør for.

I flere tilfælde er Arie Aps. angivet som arbejdsgiver, men på lønsedlen er der foretaget rettelser påført Det Ny Teaters stempel.

En af sceneteknikerne var ansat til en anden produktion, men alligevel var det Arie Aps., der stod for lønudbetalingen.

Teaterteknikerforbundet gik siden ind i sagen for at få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiveren havde forsømt at opfylde kravet om ansættelsesbeviser, hvilket ankenævnet gav Teaterteknikerforbundet medhold i.

Østre Landsret frifandt Det Ny Teater ved Niels-Bo Valbro, men til gengæld skal Arie Aps. ved Niels-Bo Valbro betale hver af de seks sagsøgere 5000 kr., hvilket er taksten for ikke at udstede ansættelsesbeviser.

Teaterteknikerforbundet skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Niels-Bo Valbro og 15.000 kr. til Arie Aps. ligeledes i sagsomkostninger."

Det andet telegram blev udsendt, efter at klageren den 11. september 1998 pr. telefax havde gjort Ritzaus Bureau opmærksom på, at beskrivelsen af sagen indeholdt en række ukorrekte faktiske oplysninger.

Klageren har anført at det andet telegram var identisk med det første, bortset fra, at de afsnit der indeholdt forkerte faktuelle oplysninger eller indeholdt kommentarer, der fremstod som faktuelle oplysninger, var udeladt.

Klageren havde ønsket berigtigelsen formuleret, således at læseren af telegrammet umiddelbart kunne se, hvad der blev berigtiget, uden at skulle sammenholde med det tidligere udsendte telegram.

Klageren har anført, at ingen af de medier, der bragte det første telegram og som efterfølgende modtog det andet telegram var blevet gjort opmærksomme på berigtigelsen på en sådan måde, at de havde fundet anledning til at bringe en berigtigelse.

Klageren har gjort gældende, at den fremgangsmåde, Ritzaus Bureau har foretaget, er i strid med god presseskik.

Ritzaus Bureau har i en udtalelse anført, at telegrammer, hvori indgår faktiske forkerte oplysninger, til enhver tid søges korrigeret snarest.

Ritzaus Bureau har videre anført, at det oprindelige telegram på foranledning af klageren er blevet udsendt og korrigeret i overensstemmelse med klagerens angivelser. Det andet telegram angiver udtrykkeligt i overskriften, i hvilke afsnit rettelserne er foretaget i forhold til det oprindelige telegram, og det er derfor ikke identisk med det oprindelige telegram, således som klageren har anført. Det fremgår derfor med al ønskelig klarhed, hvad rettelserne går ud på, og rettelserne er i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Ritzaus Bureau har endelig anført, at man ingen indflydelse har på, hvorledes dagbladene behandler de udsendte rettelser.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler

Når et medie har fået kendskab til fejl af betydning, der er offentliggjort i mediet, er det efter de vejledende presseetiske regler forpligtet til at berigtige meddelelserne på eget initiativ. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Pressenævnet lægger til grund, at de rettelser, der er foretaget, følger Ritzaus sædvanlige retningslinier for rettelser.

Selv om Pressenævnet finder, at rettelserne kunne være meddelt tydeligere end sket, finder Pressenævnet herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ritzaus Bureau.

Afsagt den 25. november 1998.

Et medie er forpligtet til at berigtige offentliggjorte oplysninger, når mediet får kendskab til fejl af betydning. Berigtigelsen skal foretages således, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksomme på berigtigelsen. Mediet havde tilsyneladende fulgt de sædvanlige retningslinier for rettelser. Selvom rettelserne kunne være meddelt tydeligere, fandtes der ikke grundlag for at udtale kritik af mediet.