Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 98/1998

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 98/1998

De Samvirkende Købmænd har ved advokat Henriette K. B. Andersen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Jyllands-Posten den 25. juli 1998, idet organisationen mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen havde overskriften "SVINEPRISER FORGYLDER KØBMÆND" og bl.a. følgende indhold

"Den kortvarige eksplosion i noteringen for slagtesvin, som i et par måneder af 1997 forgyldte svineproducenterne, forgylder nu en lang række købmænd og supermarkeder.

Kun få af landets supermarkedskæder har rettet deres prisskilte ind efter det styrtdyk i flæskenoteringerne, som landmænd over hele landet har våndet sig under de sidste 12 måneder.

Det viser den prisundersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet i samarbejde med TV2 Nyhederne.

Prisundersøgelsen er foretaget på udvalgte svinekødsprodukter, indsamlet i 12 store dagligvarebutikker landet over. De 12 butikker tilhører kæder, som tilsammen dækker ca. 50 pct. af det danske dagligvaremarked.

De nye tal, sammenholdt med Jyllands-Postens løbende prisundersøgelser, viser, at udsalgsprisen gennemsnitlig er steget med 13,1 pct. siden april 1997 altså lige før, flæskenoteringen tog sin korte himmelflugt."

Klageren har den 18. juli 1998 over for bladet anført, at de offentliggjorte oplysninger er forkerte, og at der kan blive tale om at forlange et egentligt dementi af bladets oplysninger. Klageren har samtidig krævet dokumentation for artiklens oplysninger.

Bladet har den 6. august 1998 anført, at bladet står inde for de indsamlede priser og prisberegninger, og at der derfor ikke er baggrund for nogen form for dementi.

Klageren har den 17. august 1998 fastholdt sit krav om, at bladet offentliggør en beklagelse.

Bladet har den 26. august 1998 bl.a. anført

"De to mellemled mellem landmanden og forbrugeren slagterierne og detailhandelen har altså benyttet lejligheden til at øge avancerne. Hvor meget slagterierne har øget deres avancer, og hvor stor en del af prisstigningerne der skyldes øgede avancer i supermarkederne, kan vi ikke fastslå og har heller ikke gjort. Imidlertid har den ene af artiklerne samt overskriften fået en udformning, som kunne tydes i retning af, at supermarkederne har sikret sig hele gevinsten. Det beklager vi."

Klageren har den 2. og den 15. september 1998 fastholdt sit krav om, at bladet offentliggør sin beklagelse af artiklen den 25. juli 1998, og klageren har den 15. september 1998 anført, at sagen vil blive forfulgt med henvendelse til Pressenævnet, såfremt bladet ikke har svaret herpå senest den 1. oktober 1998.

Klagen til Pressenævnet er indgivet den 2. oktober 1998.

Klageren har under sagens behandling formuleret følgende genmælekrav

"Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 25. juli 1998 en artikel om udviklingen i svinekødspriser med overskriften "Svinepriser forgylder købmænd". Hverken teksten eller de prisudregninger, der ligger til grund for artiklen, giver belæg for at fastslå, at købmændene over en længere periode skulle have øget avancen i de tilfælde, hvor landbrugets afregningspriser er faldet. Jyllands-Postens bagvedliggende analyse bygger i øvrigt kun på 6 svinekødsprodukter, og tager ikke højde for f.eks. hverken kvalitet, oprindelsesland eller kampagnefremstød for enkelte produkter.

Direktør John Wagner, De Sammenvirkende Købmænd."

Klageren har anført, at man ønsker et genmæle over for artiklen, alternativt, at bladet dementerer oplysningerne.

Klageren har videre anført, at det med al ønskelig tydelighed er fremgået af korrespondancen mellem klageren og bladet, at klageren har ønsket en rettelse af udtalelserne også over for offentligheden og bladet burde have taget dette som udtryk for et ønske om genmæle. Det skal ikke komme klageren til skade, at man ikke har anvendt det korrekte juridiske ordvalg i forbindelse med brevvekslingen.

Klageren har vedrørende klagefristen anført, at det forhold, at bladet i sit brev af 6. august 1998 undlod at give oplysning om klagemulighed i henhold til medieansvarslovens § 40, må indebære, at 4 ugers fristen er suspenderet, således at klagen kan fremmes uanset fristoverskridelsen.

Bladet har i en udtalelse indledningsvis anført, at klagerens brev af 6. august, hvori klageren betragter det "som en selvfølge, at Jyllands-Posten medvirker til afklaring af fejl/misforståelser i forbindelse med den seneste prisundersøgelse, og at eventuelle fejl/mangler selvfølgelig også bringes som rettelser i avisen", ikke kan udlægges som en anmodning om genmæle i henhold til medieansvarslovens § 36, stk. 1. Der er heller ikke tale om "genmæleindhold", der i alt væsentlig er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger efter § 38, stk. 1. Bladet har derfor ikke haft nogen anledning til at reagere i overensstemmelse med § 40. Kravet om genmæle er derfor nu forældet.

I det omfang, klagen tillige er en klage over, at god presseskik er tilsidesat, har bladet anført, at klagefristen for dette spørgsmål ligeledes er overskredet.

Bladet har vedrørende det egentlige i klagen henvist til bladets skrivelse af 6. og 26. august 1998 til klageren. Disse skrivelser giver et klart billede af, at der er uenighed mellem klageren og bladets redaktion om indholdet af artiklen, men at klageren ikke har påvist, at artiklen er i strid med god presseskik eller kan give anledning til genmæle.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Det kræves ikke, at ordet "genmæle" er anvendt, for at en henvendelse til bladets ansvarshavende redaktør kan anses som et krav om genmæle, og det kræves heller ikke, at klageren i forbindelse med anmodningen har formuleret et genmæle. Imidlertid må det være en forudsætning, at mediet af anmodningen kan udlede, at klageren ønsker at fremkomme med et genmæle og ikke blot ønsker at klage over indholdet i mediet eller mediets fremgangsmåde i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne.

Pressenævnet finder, at klagerens tilkendegivelse i skrivelsen af 30. juli 1998, hvorefter der kan blive tale om at forlange et egentligt dementi af bladets oplysninger må anses som et krav om genmæle. Bladet burde derfor, da bladet afviste at bringe "nogen form for dementi" have givet klageren vejledning om, at afvisningen kunne indbringes for Pressenævnet.

Det forhold, at klageren også efter bladets skrivelse af 26. august 1998 fastholdt, at bladet skal bringe bladets beklagelse, indebærer, at fristen for såvel klagen over overtrædelse af god presseskik som afvisningen af at bringe et genmæle ikke er overskredet.

Klageren har ikke anført, på hvilke punkter god presseskik skulle være tilsidesat, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere artiklens indhold.

Pressenævnet bemærker herefter, at nævnet ikke har kompetence til at pålægge et medie at beklage bestemte oplysninger, der har været bragt i mediet.

Artiklens overskrift "Svinepriser forgylder købmænd" er en vurdering, der har faktisk karakter. På grundlag af bladets tilkendegivelse til klageren af 26. august 1998, hvorefter bladet ikke kan fastslå hvor stor en del af prisstigningerne, der skyldes øgede avancer i supermarkederne, og da overskriften er egnet til at skade klageren, er denne berettiget til at komme til orde med et genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten i overensstemmelse med medieansvarslovens § 39 at offentliggøre følgende

"Pressenævnet har pålagt Jyllands-Posten at bringe følgende genmæle

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte den 25. juli 1998 en artikel om udviklingen i svinekødspriser med overskriften "Svinepriser forgylder købmænd". Hverken teksten eller de prisudregninger, der ligger til grund for artiklen, giver belæg for at fastslå, at købmændene over en længere periode skulle have øget avancen i de tilfælde, hvor landbrugets afregningspriser er faldet.

Direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd."

Afsagt den 4. november 1998.

Til trods for, at klageren ikke havde anvendt ordet "genmæle" i sin klage til bladet, måtte klagen anses som en anmodning om genmæle. Bladet burde derfor have givet klageren vejledning om muligheden for klage til Pressenævnet. Da artiklens overskrift var en vurdering, der havde faktisk karakter, og da den var egnet til at skade klageren, var klageren berettiget til et genmæle. Da klageren ikke havde påpeget, på hvilke punkter god presseskik var overtrådt, fandtes der ikke at være grundlag for kritik.

God presseskik var ikke overtrådt. Anmodningen om genmæle blev taget til følge, og det blev pålagt bladet at offentliggøre et genmæle.