Oplysninger fra vagtlægebånd
Statutory Text (2 Articles)
Oplysninger fra vagtlægebånd
Der var blevet taget en videooptagelse af fødslen. Nævnet så filmen, der viste, at koppen sprang af adskillige gange, samt at kopforløsningen strakte sig over 47 minutter.
Patientklagenævnet fandt, at lægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at ordinere et kejsersnit, da koppen var sprunget af adskellige gange, og da der var langsom fremgang ved forsøget med kopforløsning.
Patientklagenævnet lagde også vægt på, at lægen ikke havde gjort notat om, hvorvidt han inden han omkring kl. 14.30 besluttede at foretage kopforløsning undersøgte moderen med henblik på at konstatere, om vaginalforløsning var mulig, eller om der skulle foretages kejsersnit.
En kvinde blev 12 dage over det forventede fødselstidspunkt indlagt kl. 04.00 med henblik på fødsel. Barnets vægt skønnedes til mellem 4000 og 4200. På grund af uregelmæssige veer blev der kl. 09.10 ordineret vestimulerende medicin. Kl. 10.30 blev der foretaget punktur af hindeblæren, og der afgik klart fostervand. Kl. 12.50 er det beskrevet, at kvinden småpressede, idet hun ikke kunne lade være. Det er endvidere beskrevet, at barnets hoved ikke var sunket helt ned på bækkenbunden. kl. 13.50 blev der anlagt lokalbedøvelse, og ca. kl. 14.30 anlagde lægen kop. Baggrunden for kopanlæggelsen fremgik ikke af journalen. Der var således intet noteret om, hvor langt barnets hoved var trængt ned.
Ifølge lægen blev koppen anlagt med 0,6 atmosfæres undertryk. Da koppen to gange gled af, øgedes undertrykket tredje gang til 0,8 atmosfæres undertryk. Ifølge lægen var der god plads i bækkenet. Han fandt endvidere god hjertelyd hos barnet under hele fødselsforløbet. CTG-kurverne blev beskrevet med normal hjerteaktion.
Ifølge klageren sprang koppen af mindst 6 gange, og hele kopforløsningen tog 47 minutter.
En anden læge blev hastetilkaldt af personalet umiddelbart før kl. 15.00. På dette tidspunkt var fødslen så langt fremskredet, at det ikke var muligt at foretage kejsersnit. Orientering om fosterets stilling var vanskelig på grund af en voldsom fødselssvulst. Der blev derfor på ny forsøgt anlæggelse af koppen, som sprang af én gang. Ved genanlæggelse af kop og samtidig tryk på maven lykkedes det at forløse barnet kl. 15.04. Ved fødslen var der ikke fosterhjertelyd, og der måtte gives hjertemassage.