Oplysninger fra vagtlægebånd

Oplysninger fra vagtlægebånd

Efter nævnets opfattelse burde oplysningerne om temperaturen, pletterne på huden og den almene påvirkning have givet lægen mistanke om, at der var en nærliggende mulighed for, at der forelå en komplikation til skoldkoppelidelsen. Der forelå nye symptomer, som kunne tyde på en alvorlig forværring i forhold til den tidligere undersøgelse i vagtlægekonsultationen. Efter nævnets opfattelse kræves der skærpet opmærksomhed på forløb, som ikke er typiske. Derfor skal telefoniske vurderinger foretages med stor forsigtighed, idet forældres beskrivelse af symptomer kan variere meget, og risikoen for fejlvurderinger er store.

Nævnet fandt herefter, at lægen burde have tilbudt en lægelig vurdering af barnet indenfor kort tid, enten i form af et vagtlægebesøg eller en undersøgelse i vagtlægekonsultationen. Ved undladelse heraf havde lægen udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Yderligere afgørelser hvor nævnet anvendte båndoptagelser som bevismiddel omtales i afsnit 1.1.2. om klager over undersøgelser og behandling af symptomer fra hjertet.

Et 12-årigt barn fik skoldkopper, uden at være særlig påvirket af det. 7 dage senere blev barnet dårlig med hoste og temperaturstigning til ca. 39. Barnet blev samme aften kl. 21.00 undersøgt af en vagtlæge, der fandt, at barnet havde skoldkoppeudslæt over hele kroppen uden tegn på hudblødninger. Barnet havde feber og var slapt uden nakke- og rygstivhed. Der var intet abnormt ved lungstetoskopi. Kl. 02.00 kontaktede moderen igen lægevagten.

Der var klaget over, at vagtlægen afviste at komme på sygebesøg.

Det fremgik af båndoptagelsen af samtalen mellem moderen og vagtlægen, at lægen fik oplyst, at barnet havde fået flere små røde pletter på huden og havde en mærkelig vejrtrækning. Barnet stadig var slapt og virkede helt anderledes, end det plejede, og det var svært ind i mellem at komme i kontakt med det. Lægen spurgte til pletterne og barnets slaphed, og han konkluderede med hensyn til barnets bevidsthedsniveau, at der nok var tale om træthed.

Det fremgik endvidere, at lægen spurgte til væskeindtagelse, temperatur og nakkestivhed. Han fik at vide, at barnet gerne ville drikke, men havde kastet op en gang, samt at barnet på trods af Panodil stadig havde 38 i feber. Barnet kunne bøje hovedet næsten helt ned til brystet.

Det fremgik endvidere af båndoptagelsen, at moderen tre gange bad om sygebesøg, hvilket lægen afviste under henvisning til, at der var temmelig travlt.