Metadonudlevering til en privat organisation

Metadonudlevering til en privat organisation

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere apotekets praksis, idet ekspeditionen af recepterne til kunden skønnedes at være foregået forsvarligt og korrekt. Nævnet lagde vægt på, at telefaxrecepterne var forsynet med lægens underskrift, og at recepterne i øvrigt opfyldte gældende formkrav. Nævnet lagde endvidere vægt på, at apoteket som ekstra sikkerhed havde etableret en ordning, hvorefter kun bestemte medarbejdere fra organisationen måtte afhente Metadonen.

Nævnet oplyste blandt andet, at reglerne i dagældende receptbekendtgørelsen af 1993 ikke var til hinder for, at udlevering af receptpligtig medicin kunne ske til en anden person end den, medicinen var udstedt til.

En privat organisation (A) varetog behandlingen af alkohol- og stofmisbrugere, herunder behandling med Metadon. Medarbejderne hos A var alle behandlere uden lægelig uddannelse, men A samarbejdede med en læge, blandt andet i forbindelse med receptudstedelser. De pågældende recepter blev dels indtelefoneret til apoteket, dels sendt via telefax, og i den forbindelse forsynet med lægens underskrift samt mærket "telefax". Der var truffet den aftale, at apoteket udleverede Metadonen til en bestemt medarbejder hos A, som herefter var ansvarlig for, at patienterne fik udleveret Metadon i henhold til ordinationen.

Som en særlig sikkerhedsforanstaltning var det aftalt, at Metadonudlevering efter denne ordning kun måtte foretages af apotekets farmaceuter. Ud over den nævnte medarbejder hos A var der kun én anden, ligeledes hos apoteket velkendt medarbejder, der måtte afhente Metadon på apoteket. Farmaceuterne skulle kvittere for udleveringen, samt notere på udleveringsbilaget, hvis det ikke var den sædvanlige behandler, der hentede Metadonen.

I forbindelse med, at en kvinde, der havde været i Metadonbehandling hos A, afgik ved døden, blev der klaget over apotekets udleveringspraksis.