Planlægning og tilrettelæggelse af pleje og observation

Planlægning og tilrettelæggelse af pleje og observation

Patientklagenævnet lagde vægt på, at kvinden efter det oplyste var periodevis uklar under indlæggelsen. Hun sov dårligt og stod nogle gange ud af sengen midt om natten og faldt, hvorfor hendes madras senere blev flyttet ned på gulvet. Hun kunne ikke altid orientere sig og gik derfor i nogle tilfælde ind på den forkerte stue eller lagde sig i den forkerte seng. Hun bragte endvidere uorden i depotet og på en hjertestopvogn. Hun kunne endvidere ikke altid huske, at hun ikke måtte ryge på sin stue. Da hun var ved at sætte ild, blev hendes cigaretter og lighter opbevaret på kontoret i afdelingen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at kvinden ifølge journalnotat oftest var velfungerende om dagen, men urolig og konfus om natten, hvorfor der blev ordineret fast vagt om natten. Ifølge sygeplejekardex sov kvinden herefter roligere om natten. 3-4 uger efter indlæggelsen var kvinden ifølge journalen ikke længere urolig om natten, men urolig og konfus i dagtimerne og om aftenen. Der blev derfor ordineret fast vagt til både dag- og aftentimer.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at det af journalen fremgår, at der en uge senere fortsat var behov for fast vagt, men at det ikke var lykkedes at skaffe en vagt til om natten. Det fremgår af sygeplejekardex, at kvinden nogle dage herefter om formiddagen var ude på hospitalsterrænet alene og blev fulgt tilbage af en pårørende til en medpatient. Senere samme dag var hun en tur hjemme sammen med sin søn. Hun bad aftenvagten om mulighed for at tage hjem alene, når det passede hende, hvilket aftenvagten bad hende tale med en læge om næste dag. Kl. 22 samme aften kom hun imidlertid tilbage til afdelingen sammen med en nabo, der havde fundet hende siddende hjemme på trappen foran sin lejlighed. Dagen efter bad hendes datter om en fast vagt specielt til om aftenen.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der var tale om en patient med fremskreden lungekræft med spredning til hjernen, som medførte, at hun ofte var meget forvirret, uklar og urolig og havde vanskeligt ved at orientere sig. Hun var endvidere meget svækket fysisk, havde dårlig appetit og mange smerter. Hun måtte således utvivlsomt betragtes som en svært syg patient og således være sikret tilstrækkelige plejeressourcer også i tilfælde af overbelægning.

Patientklagenævnet fandt, at det hos afkræftede patienter er en meget vigtig sygeplejeopgave at hjælpe patienter med soignering i form af vask af kroppen, tandbørstning m.v. Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af sygeplejekardex, at personalet var opmærksomme på dette, men at de ikke altid kunne nå at hjælpe kvinden.

Da kræftpatienter med udbredt sygdom ofte har nedsat appetit, er det meget vigtigt, at personalet er opmærksomme på at servere mad, som patienten har lyst til, på de tidspunkter hvor patienten har lyst til det, samt er opmærksomme på at observere væskeindtagelsen især ved patienter, som i perioder er meget uklare og forvirrede. Patientklagenævnet fandt på baggrund af oplysningerne i sygeplejekardex, at der ikke var tilstrækkelig opmærksomhed på kvindens ernæringstilstand.

Patientklagenævnet fandt, at forebyggelse af liggesår ligeledes er en meget vigtig sygeplejeopgave hos en afkræftet patient, men at det altid vil være en afvejning mellem ønsket om at undgå at forstyrre patienten ved ændring af stilling og samtidig undgå, at patienten udvikler smertefulde sår. Nævnet lagde vægt på, at der ca. 1½ måned efter indlæggelsen er beskrevet et sår på halebenet, og at det først på dette tidspunkt noteres, at kvinden bør have en vandseng. Hun fik næste dag en luftmadras.

Patientklagenævnet fandt endvidere, at kvinden på grund af sin tilstand ofte havde brug for en fast vagt. På baggrund af oplysningerne i sagen fandt nævnet det imidlertid ikke muligt at klarlægge, hvornår hun havde fast vagt ud over om aftenen i fire dage ca. en måned efter indlæggelsen. Nævnet fandt dog at kunne lægge til grund, at der ikke blev benyttet personale som faste vagter i dagtimerne.

Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen fandt nævnet, at kvinden ikke modtog en tilstrækkelig observation og pleje under sin indlæggelse på afdelingen. Nævnet fandt dog, at dette i høj grad skyldtes overbelægning og utilstrækkelige ressourcer på afdelingen og således ikke den faglige virksomhed, som blev udvist af de enkelte sygeplejersker.

Nævnet fandt således, at det havde været hensigtsmæssigt, om plejen og observationen af kvinden havde været prioriteret højere af personalet på afdelingen, således at hun i større grad havde været sikret den fornødne hjælp til spisning, personlig hygiejne og forebyggelse af liggesår. Denne afgørelse blev meddelt til afdelingsledelsen til orientering.

Nævnet fandt dog, at ansvaret for, at kvinden modtog tilstrækkelig observation og pleje særligt påhvilede afdelingssygeplejersken. Da kvinden som nævnt ikke blev sikret en sådan tilstrækkelig pleje og observation, fandt nævnet herefter, at afdelingssygeplejersken havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med tilrettelæggelsen af personalets observation og pleje af kvinden under indlæggelsen.

En 65-årig kvinde blev indlagt på en medicinsk afdeling på grund af væskemangel. Hun havde et år tidligere fået konstateret lungekræft og havde først fået kemoterapi og var derefter blevet strålebehandlet. Der var planlagt fornyet strålebehandling til måneden efter afhængig af hendes tilstand. Hun fik smertestillende behandling og havde de sidste tre dage inden indlæggelsen ligget i sengen på grund af udpræget træthed. Hun havde desuden været konfus. Ved indlæggelsen mente man, at symptomerne enten kunne skyldes for meget smertestillende medicin, en hjerneblødning eller blodprop i hjernen eller eventuelt metastaser. En CT-scanning viste, at der var tale om metastaser i hjernen.

Der blev klaget over, at kvinden ikke fik tilstrækkelig hjælp til at spise, ryge og få rent tøj på. Ifølge klagen var hun ofte fundet med mere end et døgn gamle pletter på tøjet, og ofte i bare ben og natkjole, uvasket og med ubørstede tænder midt på eftermiddagen. Ifølge klagen glemte personalet, at hun ikke selv kunne spise og efterlod maden foran hende. Endvidere blev der klaget over, at hun ikke blev observeret tilstrækkeligt, hvorfor hun blandt andet faldt ud af sengen og forlod afdelingen. Endelig blev der klaget over, at hun udviklede liggesår, fordi hun ikke blev vendt i sengen tit nok.

Afdelingen oplyste, at kvinden ikke altid ønskede at spise, når der blev serveret mad, eller deltage i den personlige hygiejne, når der vat tid til det fra plejepersonalets side. Hun havde samtidig nedsat appetit. Med hensyn til hjælp til spisning var dette tit ikke nødvendigt, da hun specielt når hun var udhvilet selv kunne spise. Om natten blev hun i nogle tilfælde ikke vendt i sengen, fordi man ikke ville vække hende, når det endelig lykkedes hende at falde søvn.

Endvidere oplyste afdelingen, at der på grund af sygemeldinger ikke havde været tilstrækkeligt faglært personale i forhold til antallet af patienter. Dette havde medført utilstrækkelige observationer og utilstrækkelig hjælp til personer med behov herfor. Det er endvidere oplyst, at det var fast vagt en stor del af tiden i nat- og aftentimerne, hvor der var mest behov for det, samt at kvinden selv ønskede at gå oppe, og at hun ofte gik ud og ind af afdelingen, da det ikke var en lukket afdeling. Ved stor overbelægning i afdelingen blev de sværest syge patienter prioriteret plejemæssigt højest.

Afdelingssygeplejersken oplyste, at afdelingen ikke havde lov til at bestille faste vagter, selvom dette var ordineret af en læge. Såfremt det blev skønnet nødvendigt, skulle afdelingen således benytte det normale personale som fast vagt. Da både normering og fremmøde imidlertid var ringe, blev der ikke benyttet faste vagter i dagtimerne.