Tand slugt i forbindelse med bedøvelse

Tand slugt i forbindelse med bedøvelse

Patientklagenævnet fandt, at det ikke var korrekt af tandlægen at placere den udslåede tand i mundhulen på drengen, når der samtidig blev givet lattergas. Nævnet lagde vægt på, at lattergas ved sin smertestillende og beroligende virkning giver et ændret reaktionsmønster med risiko for, at et løst fremmedlegeme, som f.eks. en løs tand, kan synkes, uden at patienten umiddelbart opdager det.

Nævnet kunne oplyse, at en udslået tand normalt kan opbevares enten i mundhulen eller i saltvand under transporten fra ulykkesstedet. Så snart patienten kommer til tandlægebehandling, lægges tanden i saltvand for at sikre, at den bliver ren og klar til indsætning på sin plads i tandrækken.

Nævnet fandt endvidere, at tandlægen burde have sørget for, at der blev foretaget undersøgelser til udredning af, om tanden var gledet ned i mavesækken eller i luftvejene. Drengen kunne, som følge af lattergassens virkning, ikke forventes at være i stand til at mærke dette.

Nævnet lagde herved vægt på, at tanden var et fremmedlegeme, som kunne forårsage tillukning af luftvejene.

Nævnet fandt det ikke sandsynligt, at tanden kunne have været reddet, hvis den havde været i mavesækken, idet mavens indhold af syre ville have nedbrudt tandens støtteapparat (parodontalmembran), som skulle binde tanden til knoglen.

Nævnet fandt, at tandlægen ikke havde været omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen. Nævnet indskærpede desuden overfor tandlægen, at han skulle udvise større omhu i sit fremtidige virke.

En 6-årig dreng slog ved et fald sin midterste venstre fortand i overkæben ud. Kort tid efter uheldet blev han bragt til sin skoles tandklinik. Tandlægen planlagde at sætte tanden tilbage på dens plads, og han placerede den udslåede tand i mundhulen mellem kæben og læbens inderside. Han instruerede drengen i hele tiden at bide sammen.

Herefter fik drengen lattergas samt overfladebedøvelse på slimhinden og lokalbedøvelse i form af indsprøjtning. Da bedøvelsen virkede, og tandlægen var klar til at indsætte tanden, kom drengen til at sluge den.

Tandlægen vurderede herefter, at det ikke var muligt at redde tanden efter ophold i mavesækken, og at muligheden for at fastgøre tanden ikke var god på grund af brud på knoglen omkring tanden samt at tanden kun var halvt roddannet.