Patient skønnedes ikke at ville modsætte sig daglige injektioner

Patient skønnedes ikke at ville modsætte sig daglige injektioner

Patientklagenævnet fandt, at der var grundlag for tvangsbehandling, og at denne opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltninger. Nævnet havde herved lagt vægt på, at patienten under tidligere behandling var søgt motiveret for frivillig antipsykotisk behandling.

Nævnet fandt dog, at behandling med Cisordinol depot ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltninger, idet det ikke fandtes godtgjort, at patienten ville modsætte sig daglig behandling, således, at der måtte anvendes betydelig fysisk magt ved medicinindgivelsen eller at daglig medicinindgift ville være specielt angstprovokerende for ham.

Nævnet bemærkede i øvrigt, at en manglende bedring i tilstanden eller udebliven af betydelige bivirkninger ikke i sig selv kunne danne grundlag for senere anvendelse af depotmedicin.

En 47-årig mand havde gennem en længere periode lidt af en maniodepressiv sygdom og på grund af flere manier været indlagt. I forbindelse med kriminalitet havde patienten fået en dom til behandling i psykiatrisk afdeling, således at overlægen i forbindelse med Kriminalforsorgen kunne træffe beslutning om genindlæggelse.

Under tidligere sygdomsperioder var patienten blevet behandlet med antipsykotisk medicin Cisordinol, som havde haft en god afdæmpende virkning på de maniske symptomer.

I henhold til dom blev patienten på ny indlagt, da han gav udtryk for megalomane tvangsforestillinger, og det blev skønnet, at der var tale om en mani i forbindelse med patientens maniodepressive sygdom.

Efter 4 døgns indlæggelse, da patienten på egen hånd havde forladt afdelingen, blev der truffet beslutning om tvangsbehandling af ham med Cisordinol, subsidiært Cisordinol depot.

Lokalnævnet godkendte beslutningen om tvangsmedicinering med Cisordinol. Derimod fandt Lokalnævnet ikke betingelserne for anvendelse af depotmedicin opfyldt, da fysisk magtanvendelse ikke ansås for nødvendigt.

Lokalnævnet udtalte, at afdelingen senere kunne træffe beslutning om tvangsmedicinering med depotmedicin, såfremt der ikke indtrådte en væsentlig bedring eller hvis der ikke indtrådte betydelige bivirkninger.