Tvangsbehandling med henblik på at skifte præparat

Tvangsbehandling med henblik på at skifte præparat

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet bedømmelse, at det havde været uforsvarligt ikke at tvangsmedicinere patienten, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig bedring af tilstanden ellers var blevet væsentligt forringet.

Nævnet fandt endvidere, at et præparatskifte var indiceret og at den i forbindelse med tvangsbehandlingen ordinerede medicin opfyldte kravet om afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltninger, idet nævnet lagde vægt på, at patienten frivilligt havde modtaget behandling med Trilafon. Samtidig havde tidligere Trilafonbehandling haft en dæmpende effekt på patientens symptomer, og den aktuelle sygdom skyldtes formentlig, at patienten efter forrige indlæggelse ikke havde taget Trilafon i den ordinerede dosis.

Nævnet fandt således, at en anvendelse af tvang på det pågældende tidspunkt ikke stod i rimeligt forhold til den behandlingsmæssige fordel, der søgtes opnået ved et præparatskifte fra Trilafon til Serenase.

En 45-årig kvinde havde 5 år inden den aktuelle sygdom to gange været i behandling på psykiatrisk afdeling, uden at der kunne konstateres nogen sindssygdom. Året før den aktuelle sygdom havde patienten været indlagt med forfølgelsesforestillinger. Efter to måneders tvangsmedicinering med Trilafon uden effekt, blev patienten udskrevet til fortsat Trilafonbehandling, da hun fortsat blev skønnet psykotisk.

Den aktuelle tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling blev foretaget på farekriteriet, og dagen efter indlæggelsen var hun, om end ved klar bevidsthed, tidvis syns- og hørehallucineret. Patienten skønnedes behandlingskrævende psykotisk og muligvis til fare for sig selv eller andre.

Der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med Serenase.

Lokalnævnet tilsidesatte beslutningen om tvangsmedicinering, idet der blev lagt vægt på, at patienten frivilligt modtog behandling med antipsykotisk medicin Trilafon, og at beslutningen om tvangsbehandling med Serenase ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltninger.