Tvangsfiksering med diverse remme gennem 11 døgn

Tvangsfiksering med diverse remme gennem 11 døgn

Nævnet fandt i overensstemmelse med lokalnævnet tvangsfikseringerne lovmedholdelige på grund af nærliggende fare for patienten eller andre. Nævnet fandt mindste middels princip iagttaget, idet relevante mindre indgribende midler, herunder beroligende indsprøjtning ved første fiksering, havde været forsøgt forinden. Vedrørende fikseringens udstrækning lagde nævnet vægt på, at der ved daglige tilsyn blev konstateret, at patienten fortsat var til fare for sig selv, idet hun ved flere tilfælde bed sig selv, når det var muligt. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten var medicinpåvirket uden effekt på den selvdestruktive adfærd, hvorefter det ikke fandtes sandsynliggjort, at en yderligere medicinsk behandling kunne have afkortet fikseringstiden.

En 43-årig skizofren kvinde under intensiv antipsykotisk behandling blev tiltagende opkørt. Hun begyndte at kaste med askebægre, lamper og urtepotter og blev to gange med magt ført på sin stue. Efter at patienten havde bidt sig selv i begge underarme fik hun en beroligende injektion, men var efter en halv times fastholden uforandret selvdestruktiv. Hun blev herefter lagt i bælte, to fodremme, to håndremme, to handsker og en lang knærem. I forbindelse med fikseringen blev der givet beroligende injektion Stesolid 10 mg, og fikseringen varede i 2½ døgn. Dagen efter løsningen blev patienten på ny urolig, begyndte at kaste med inventar og bide sig selv. Hun blev fastholdt og fulgt til sengs, men fortsatte med at bide sig, hvorfor hun blev fikseret med bælte, to handsker og to håndremme. Cirka 4 timer senere blev der yderligere anlagt to fodremme og en lang knærem. fikseringen med bælte, hånd- og fodremme blev ophævet efter 11 døgn.