Manglende behandling på trods af fejlstilling

Manglende behandling på trods af fejlstilling

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af den behandling, patienten modtog på skadestuen, idet behandlingen var i overensstemmelse med almindelige anerkendte principper, og der blev opnået god stilling i brudfladen.

Nævnet fandt derimod, at bagvagten der havde vurderet brudstillingen i ortopædkirurgisk ambulatorium samt den for røntgenkonferencen ansvarlige læge havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet lagde herved vægt på, at bruddet var skredet i en sådan grad, at dette efter almindelig god klinisk praksis, burde have medført, at der havde været iværksat forsøg på opnåelse af en bedret stilling i bruddet enten ved fornyet påpladssætning eller ved operation.

En 61-årig kvinde klagede over, at et brud på hendes højre underarm blev sat skævt sammen.

Kvinden var faldet og havde herefter henvendt sig på en skadestue, hvor en reservelæge fandt et brud på højre underarm med en let forskydning af det nederste knoglestykke og med bøjning på ca. 10° mod strækkesiden. Frakturen blev forsøgt sat på plads i lokalbedøvelse og bandageret med hånden bøjet let mod bøjesiden. Røntgenkontrol viste bedret og acceptabel stilling.

8 dage efter behandlingen på skadestuen blev patienten tilset i ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor en reservelæge fandt, at bruddet var skredet en smule, og at spolebenets ledflade pegede mellem 15° og 20° mod strækkesiden. Reservelægen konfererede med mellemvagten, der fandt brudstillingen acceptabel, og patienten blev tilsagt til fornyet røntgenkontrol efter yderligere 5 dage.

Dagen efter blev røntgenbillederne vurderet på en røntgenkonference, og de blev ikke fortaget yderligere i den forbindelse.