Fejlstilling, bevægeindskrænkning og smerter trods korrekt behandling

Fejlstilling, bevægeindskrænkning og smerter trods korrekt behandling

Kvinden pådrog sig under håndboldkamp et brud på den nederste ende af venstre underam. Hun blev dagen efter i narkose behandlet på ortopædkirurgisk afdeling for underarmsbruddet, der blev sat på plads og bandageret med en gipsskinne. Røntgenkontrol viste god stilling af bruddet.

Patienten henvendte sig 3 dage senere, idet hun havde smerter i armen. Kontrolrøntgenfoto viste fortsat god stilling, hvorfor afdelingen ikke foretog sig noget med henblik på de angivne smerter. 8 dage efter primær behandling blev patientens arm atter røntgenfotograferet, og man løsnede forbindingen en smule for at lindre på smerterne.

Patienten var 7 dage herefter igen til ambulant kontrol. Hun oplyste, at hun i forbindelse med behandlingen 7 dage tidligere havde fornemmelse af, at der var sket et eller andet med knoglebruddet. Gipsbandagen blev fjernet der var da gået 2 uger siden den primære behandling og hånden forsigtig rettet op til neutral stilling, og der blev anlagt ny gipsskinne. Ved kontrolrøntgenfoto fik man mistanke om, at bruddet var skredet, hvorfor nye røntgenbilleder blev taget. Disse mente man imidlertid viste uændrede forhold. Det blev derfor besluttet, at patienten ikke skulle have yderligere behandling, før gipsbandagen definitivt skulle fjernes.

Gipsbandagen blev fjernet 3 uger efter. Der blev tilsyneladende ikke taget røntgenfoto på dette tidspunkt. Ifølge patienten var bruddet skredet, og armen var skæv og ubrugelig med smerter. Dette fremgår ikke af journalen. Der blev anlagt støtte bind og påbegyndt genoptræning.

1½ måned senere var patienten atter til undersøgelse, hvor der konstateredes betydelige bevægelsesindskrænkninger i venstre håndled samt smerter. Konklusionen på denne undersøgelse blev, at det venstresidige underarmsbrud var ophelet i en klinisk fejlstilling med vinkling og forkortning. Videre behandling heraf fandtes at skulle finde sted på en håndkirurgisk afdeling på et andet sygehus.

Nævnet lagde ved vurderingen af sagen vægt på, at brudstillingen ifølge journalen var god umiddelbart efter påpladssætningen, samt at efterbehandlingen efter nævnets vurdering var omhyggelig og grundig med hyppige og radiologiske kontroller. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke er ualmindeligt, at håndledsbrud trods korrekt behandling ender med forkortning og bagudvinkling.

Nævnet fandt, at der havde været indikation for påpladssætning, da der forelå et venstresidigt håndledsbrud, samt at påpladssætningen var blevet gennemført i overensstemmelse med almindelig praksis. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at kritisere den primære behandling. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for kritik af den efterbehandling patienten modtog.

En 34-årig kvinde klagede over den behandling, hun modtog af lægerne på ortopædkirurgisk afdeling i forbindelse med brud på hendes venstre håndled.