Manglende røntgenkontrol af håndledsbrud, fikseret med Hoffmanns-apparatur

Manglende røntgenkontrol af håndledsbrud, fikseret med Hoffmanns-apparatur

Nævnet lagde ved vurderingen af sagen vægt på, at operationen blev foretaget i overensstemmelse med sædvanlig praksis, samt at røntgenundersøgelse ved operationens afslutning havde vist rimelige forhold og en betydeligt bedret brudstilling. Nævnet lagde endvidere væst på, at håndledsbrud, der er sat på plads og fikseret med Hoffmanns apparatur, kun sjældent skrider, hvorfor det ikke er gængs praksis at foretage røntgenkontrol heraf, såfremt røntgenundersøgelse efter påpladssætning har vist tilfredsstillende forhold. På denne baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere den behandling, patienten havde modtaget af 1. reservelægen i forbindelse med operationen og de efterfølgende kontrolundersøgelser.

En 47-årig kvinde klagede over fejlbehandling samt manglende kontrol i forbindelse med behandlingen af et håndledsbrud.

Kvinden havde pådraget sig en Colles-fraktur. Bruddet blev sat på plads, og armen blev gipsbandageret af en læge på en skadestue. Ved kontrol 2 uger senere blev det konstateret, at bruddet var skredet, og hun blev herefter opereret på sygehusets ortopædkirurgiske afdeling af en 1. reservelæge. Der blev påsat et såkaldt Hofmanns apparatur. Der blev efterfølgende foretaget røntgenundersøgelse til kontrol af brudstillingen.

Patienten var i de næste par måneder til 7 kontrolundersøgelser, hvor de involverede læger fandt tilfredsstillende forhold. Ved fire af disse konsultationer blev hun undersøgt af 1. reservelægen, som vurderede, at det var unødvendigt at foretage røntgenundersøgelse af armen, idet der ikke var mistanke om brudskred.

Ved kontrol en uge efter fjernelse af apparaturet blev behandlingen afsluttet. Da der var fundet betydelig bevægeindskrænkning, blev patienten henvist til ergoterapi.

Ved røntgenundersøgelse 3 måneder senere blev der fundet stærkt forringet fejlstilling med vinkling på ca. 20 grader fremad af ledfladen.