Klager over behandling af forstørret skjoldbrudskirtel

Klager over behandling af forstørret skjoldbrudskirtel

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere patientens oprindelig læge for behandlingen i perioden fra januar til juli 1996, idet hendes henvendelser ikke havde drejet sig om struma eller symptomer, der kunne sættes i forbindelse med struma.

Patientklagenævnet fandt endvidere ikke anledning til kritik af, at overlægen på kirurgisk afdeling, ikke havde tilbudt patienten en operation. Nævnet lagde vægt på, at strumaen var godartet og ringe i størrelse, og at overlægen objektivt ikke fandt sammenhæng mellem patientens symptomer og den påviste struma.

Patientklagenævnet kunne oplyse, at det er forholdsvist sjældent, at der opereres for struma. I de tilfælde hvor der foretages operation skyldes det enten, at det drejer sig om en meget stor struma, som giver klare og tydelige trykgener med besværlig vejrtrækning, truende kvælning eller synkebesvær, at man har mistanke om kræftudvikling, eller hvis strumaen giver svære kosmetiske gener.

Nævnet fandt endelig ikke anledning til kritik af den behandling, lægerne på medicinsk ambulatorium havde tilbudt patienten. Nævnet lagde vægt på, at lægerne flere gange havde undersøgt patienten i henhold til sædvanlig praksis og havde drøftet behandlingsmulighederne med hende. Nævnet kunne oplyse, at den eneste kendte mulighed for at behandle struma er fjernelse ved operation. Da dette tidligere var blevet frarådet af den undersøgende overlæge på kirurgisk afdeling, fandt Patientklagenævnet, at lægerne på medicinsk ambulatorium ikke havde mulighed for at tilbyde patienten anden behandling end behandlingsforsøget med alkoholindsprøjtning.

En 50-årig kvinde henvendte sig i perioden januar til juli 1996 flere gange til egen læge med forskellige symptomer

I april 1997 fik patienten af sin nye praktiserende læge konstateret en hård knude i skjoldbruskens venstre side. Efter en undersøgelse af knuden, som fandtes godartet, blev hun henvist til medicinsk ambulatorium med henblik på nærmere undersøgelse.

Ambulatoriet tilbød patienten enten at deltage i et behandlingsorsøg med alkoholindsprøjtning i knuden eller at henvise hende til kirurgisk afdeling med henblik på vurdering af mulighederne for operation. Patienten afslog behandlingsforsøget og blev herefter henvist til kirurgisk afdeling. Den undersøgende overlæge vurderede, at en operation måtte frarådes, idet den næppe ville hjælpe på hendes symptomer i forbindelse med knuden.

I juli 1997 tilbød medicinsk ambulatorium endnu engang patienten at deltage i behandlingsforsøget med alkoholindsprøjtning i knuden, hvilket hun atter afslog.

Der blev klager over, at patienten oprindelige praktiserende læge ikke havde diagnostiseret hendes struma, at kirurgisk afdeling ikke havde tilbudt hende operation herfor, og at medicinsk ambulatorium ikke havde tilbudt hende tilstrækkelige behandlingsmuligheder.