Legislator Case Law & Legislation
W19981091325 DK

Observation efter supplerende behandling med Rytmonor

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1998 10913 Valid

Observation efter supplerende behandling med Rytmonor

Patientklagenævnet fandt, at 1. reservelægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet patienten ikke burde have været udskrevet dagen efter påbegyndt Rytmonor-behandling, da den iværksatte behandling og det hidtidige sygdomsforløb gjorde det nødvendigt med en længerevarende observation.

Nævnet fandt endvidere, at risikoen for et forstadie til uregelmæssig hjerteaktion (proarytmi) er velkendt ved anvendelse af Rytmonor behandling ved blandt andet iskæmisk hjertesygdom og sædvanligvis kræver flere døgns konstant observation (telemetri) inden udskrivning. Kvinden burde derfor have været observeret i ikke under 3 døgn, idet hun også var i behandling med Sotacor, som i sig selv indebærer en risiko for forstadie til uregelmæssig hjerteaktion. Endelig fandt nævnet, at kombinationen af Sotacor og Rytmonor er usædvanlig.

Endelig adm. afgørelse 1998 10913 Valid

En 76-årig kvinde blev tilbudt implantering af en pacemaker, da hun havde iltmangel i hjertemuskulaturen (iskæmisk hjertesygdom) og episoder med for hurtig hjerterytme. Indgrebet forløb problemfrit. På grund af for hurtig hjerterytme efter indgrebet blev Sotacor dosis øget, og der blev tillige iværksat behandling med Rytmonor. To dage efter indgrebet blev kvinden udskrevet af en 1. reservelæge. Observationen havde vist pæn hjerterytme om morgenen på udskrivningsdagen, og overvågningsrapporten viste, at pacemakeren var velfungerende. Dagen efter udskrivelsen blev patienten genindlagt, da hun var koldtsvedende og havde lavt blodtryk.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at der dagen efter indgrebet blev konstateret en ny type for hurtig hjerterytme, hvorfor den igangværende behandling med Sotacor blev øget dagen inden udskrivelsen. Det blev samtidig noteret i journalen, at kvinden skulle observeres for effekten af denne behandling i 3 4 døgn, og at pacemakeren skulle efterses. Endvidere lagde nævnet vægt på, at der om aftenen inden udskrivelsen yderligere var påbegyndt en ny antiarytmisk behandling med Rytmonor (et klasse 1C antiaryticum).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →