Patient på venteliste til ballonudvidelse

Patient på venteliste til ballonudvidelse

I den efterfølgende periode blev patienten kontrolleret flere gange hos egen læge, hvor blodtrykket blev fundet noget lavt. Det fremgår af egen læges journal, at der var øget hjertekrampe. Patienten døde få dage efter sidste kontrol hos egen læge. Efterfølgende hospitalssektion viste, at der var en frisk blodpropdannelse i hjertet.

Patientklagenævnet oplyste, at sygdommene ved koronararteriografi normalt inddeles i 1, 2 eller 3 karssygdom afhængig af, om der er forsnævringer i 1, 2 eller alle 3 hjertearterier. Endelig tales om hovedstammestenose, hvis der er forsnævring på venstre hjertearteries hovedstamme.

Nævnet lagde vægt på, at koronararteriografien hos denne patient viste 1 karssygdom, hvilket vil sige sygdom svarende til nedadgående forreste gren og dennes sidegrene. Der blev angiveligt ikke påvist sygdom i de to øvrige arterier (blodpulsårer).

Det kunne oplyses, at det for patienter med påvist 1 karssygdom, og som samtidig er i stabil fase, er normal praksis i Danmark, at der ikke udføres ballonudvidelse af kranspulsåren i forbindelse med koronararteriografien. Lidt afhængigt af hvorledes de forskellige afdelinger har organiseret sig udføres ballonudvidelsesproceduren enten senere indenfor samme indlæggelse eller ved en senere indlæggelse.

Patientklagenævnet fandt således, at den for den pågældende patient planlagte procedure svarede til, hvad der er almindelig praksis i Danmark.

På grundlag af sygehistorien, de ved undersøgelsen konstaterede fund, samt de ved koronararteriografien påviste forandringer, fandt Patientklagenævnet, at der ikke kunne stilles krav om, at lægerne skulle have gennemført yderligere undersøgelser.

For så vidt angår holdningen til fysisk aktivitet, når man har hjertesygdom, oplyste nævnet, at denne på baggrund af en række undersøgelser havde ændret sig betydeligt igennem de senere år. Det er således blevet almindelig praksis i Danmark, såvel som mange steder i udlandet, at man tillader et fysisk aktivitetsniveau op til symptomgrænsen. Dette gælder i særlig grad patienter, der vurderes som såkaldt "lav-risiko patienter", men gælder også i nogen grad patienter med højere risiko afhængig af, hvad type underliggende hjertesygdom, der er tale om.

Patientklagenævnet fandt således ikke anledning til kritik af, at lægen meddelte patienten, at han kunne fortsætte med sportslige aktiviteter i den udstrækning, det ikke gav symptomer.

En 52-årig mand fik foretaget ekg-undersøgelse, som viste, at han havde haft en blodpropdannelse i hjertets forvæg. Koronararterieografi blev udført ca. 5 måneder senere og viste, at en af kranspuls-åregrenene var helt tillukket, og at to sidegrene hertil var forsnævrede.

På grundlag af fundene blev patienten tilbudt ballonbehandling af den nedadstigende forreste kranspulsåregren. Det blev oplyst, at der for patienten ville være en ventetid på 1-2 måneder. Det blev vurderet, at patienten var en lavrisikopatient, og patienten blev informeret om, at han kunne fortsætte med at udøve fysiske aktiviteter.