Klage over vanskelig bedøvelse
Statutory Text (2 Articles)
Klage over vanskelig bedøvelse
Patientklagenævnet fandt, at overlæge A ved anbefaling af rygmarvsbedøvelse foretog et korrekt skøn på baggrund af samtalen med patienten.
Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge A havde noteret i journalen, at spørgsmålet om bedøvelsesform havde været drøftet med patienten, særligt under hensyntagen til, at der forelå særlige forhold omkring bedøvelsen og valget af bedøvelsesform.
Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik af, at overlæge B først forsøgte med rygmarvsbedøvelse, idet der på forhånd kunne imødeses tekniske vanskeligheder ved en helbedøvelse, og idet en sådan kunne indebære en vis risiko på grund af problemet med intubation.
Patienten anførte, at han havde ubehag ved nedlæggelsen af luftslangen, og at han fik forskellige beskeder fra overlæge B om først at undgå at hoste, og senere på netop at hoste, for at slangen kunne passere hans stemmelæber.
Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere overlægens anlæggelse af helbedøvelsen, herunder nedføring af luftslangen (intubation) med kikkertinstrument, idet dette blev udført i overensstemmelse med sædvanlig praksis.
Nævnet lagde vægt på, at det ikke var muligt at nedlægge luftslangen med den normalt anvendte teknik på grund af nedsat bevægelighed omkring patientens kæbe og hals.
Nævnet var opmærksom på de forskellige opfattelser af forløbet, som henholdsvis patienten og overlægen havde haft. Der forelå ikke yderligere oplysninger i sagen, der kunne understøtte den ene opfattelse frem for den anden, og nævnet havde ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst. Patientklagenævnet kunne således ikke vurdere, hvad der præcist var foregået.
I et sådant tilfælde gælder det almindelige retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
Efter de regler, der gælder for Patientklagenævnets virksomhed, havde nævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at en overtrædelse af lægeloven havde fundet sted.
En 48-årig mand kom til skade med venstre ben ved et trafikuheld. Det blev først besluttet at behandle konservativt med bandage, men 5 dage efter ændredes dette, idet der fandtes indikation for operativ behandling.
Overlæge B, der forestod bedøvelsen anførte, at han blev orienteret om, at patienten var informeret om vanskelighederne ved at indlægge en slange i hans luftrør (intubere) på sædvanlig vis ved Efter at have forsøgt indstik 2 gange mellem henholdsvis 3. og 4. lændehvirvel og mellem 2. og 3. lændehvirvel, måtte overlægen opgive at anlægge rygmarvsbedøvelse, efter at patienten havde bedt om, at der
Operationen blev planlagt til 3 dage senere. Dagen før operationen havde patienten en samtale med overlæge A, om hvilken type bedøvelse, der skulle anvendes ved operationen.
helbedøvelse, og at patienten var informeret om mulighederne for at forsøge med rygmarvsbedøvelse uanset de kendte vanskeligheder ved dette. Overlæge B anførte, at han efter denne orientering havde opfattelse af, at ikke blev forsøgt yderligere.
Patienten anførte, at det ved denne samtale blev aftalt, at der skulle anvendes helbedøvelse, idet rygmarvsbedøvelse ikke var mulig på grund af hans dårlige ryg. Overlægen anførte, at han ikke havde spørgsmålet om valg af bedøvelsesform var overladt ham i samråd med patienten.
Det blev herefter aftalt, at patienten skulle i fuld narkose, idet luftvejene først skulle sikres ved anlæggelse af en luftslange, hvilket ikke kunne gøres på almindelig vis (direkte laryngoskopi), men måtte nogen præcis erindring om, hvad der blev drøftet, men at det var sædvanligt, at der på basis af journalen og samtalen med patienten aftales en bedøvelsesform og oplyses om forventede påvirkninger og
Patienten anførte, at overlæge B forsøgte rygmarvsbedøvelse, selvom patienten protesterede mod dette.
gøres ved hjælp af et kikkertinstrument (fiberbronkoskop).
komplikationsmuligheder.
Overlæge B anførte, at han foretog en undersøgelse af patienten, hvor han fandt, at det ikke ville være muligt at intubere normalt. Han tilbød derfor en rygmarvsbedøvelse, hvilket patienten accepterede blev
I anæstesijorunalen noterede overlæge A, at han foreslog rygmarvsbedøvelse.
forsøgt.